Herme: En søjle eller en pilaster, hvori indgår overkroppen
af en menneskelig figur hvilende på en omvendt tilspidset murpille. opkaldt
efter guden Hermes (fx Lystrup, Sjælland, og Harritslevgård, Fyn, samt
ikke at forglemme hermespilastrene på den utilgængelige fynske Rønninge Søgårds
fornemme portal fra 1596)
Herme, (efter den græske gud Hermes), hos oldtidens grækere
en ofte ganske primitivt udformet pæl af træ, efterhånden også af sten, som
øverst havde et skægget mandshoved, på midten en fallos og sommetider to groft
tilhugne armstumper. I Athen var de ondtafværgende hermer opstillet ved
vejkryds og foran mange huse, og det opfattedes som en alvorlig
gudsbespottelse, da nogle ballademagere, heriblandt antagelig Alkibiades, under
en natlig fest i 415 f.Kr. knuste mange af hermerne.
Med den hellenistiske og romerske portrætkunst blev det
almindeligt at placere buster på glatte sokler ("hermer"), en skik,
som har holdt sig op til nutiden. Da portrætterne af digtere og filosoffer var
opstillet i biblioteker, blev der også fremstillet dobbelthermer, to ansigter
med fælles baghoved, fx af Hesiod og Vergil, en græker og en romer, der begge
har skrevet digte om landbrug. I arkitekturen har man siden renæssancen
benyttet pilastre, der øverst er udformet som både mandlige og kvindelige
buster eller halvfigurer. I Danmark finder man ofte denne type hermer på 1500-
og 1600-tallets prædikestole og altertavler, udformet som allegoriske
personifikationer af forskellige dyder; se også atlant.
Hermes med hermesstav, skålformet petasos (hat/hjelm), khlamys
(kappe) og pung. Romersk marmorkopi af græsk original, udstillet på Vatikanmuseet.
Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk
mytologi. Hermes' symbol er enten bevingede sko eller en vinget stav, ofte
omslynget af slanger. Derudover ses han ofte med en heroldstav.