Frontispice/Fronton: Frontspids på dansk. En trekantet eller
buet udsmykning anbragt over hovedbygningens midterparti eller indgangsparti (fx
St. Restrup og Nørholm, Jylland. Glorup, Fyn. Petersgård,
Sjælland, og Engestofte, Lolland).
Frontispice over indgangen til synagogen i Forbach,
Saint-Remy Avenue, bygget 1835-1836
Frontispice (fra fransk
frontispice af latin frontispicium ordret 'det at se forsiden', af frons
'pande' og spicere 'se') eller fronton, lille frontispice, kaldes enhver gavl
eller gavlagtig prydelse af klassisk antik art. Grundformen er den lave,
trekantede tempelgavl (sammenlign med tympanon), som allerede antikken selv
brugte dekorativt i mindre format, for eksempel på attiske gravsteler og senere
som prydværk over døre og vinduer, i hvilket tilfælde frontispice i stedet for
trekantet kunne gøres fladbuet; en vægdekoration i Eumachias hus i Pompeji er
et af de ældste eksempler på rundede gavlfelter.
Renæssancen genoptog motivet,
især i mindre format, og fyldte gerne gavlfeltet med et hoved eller ornamenter
(for eksempel på Christian 4.’s bygninger), og siden da har frontispice været
et næsten uundværligt tilbehør i arkitektonisk dekoration. I 17.—18. århundrede
kronedes bygningernes midtrisalitter regelmæssigt med trekantede eller runde,
ofte relief smykkede frontispice, og barokstilens vilde retninger varierede
frontispice-motivet med talrige forkrøppede og splittede afarter, medens
nyklassicismen vendte tilbage til roligere former.