Logo

Nørholm Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nørholm Gods

 

• Region Syddanmark, Varde Kommune, 70 km nordøst for Varde

• Stokkebrovej 1, 6800 Varde. Telefon: 75 26 40 38.

• Ingen offentlig adgang. Ses fra landevej

• Godsejer Karl Kristian Nielsen

• 820 ha, heraf Nørholm Hede 350 ha

• Opført 1776-1780


 

Nørholm ved Varde er et enestående eksempel på en rokokoinspireret herregård i Vestjylland. Hovedbygningen med det flotte teglhængte mansardtag er opført i 1710'erne.

 

Nørholm Gods

Nørholm i 1870'erne

 

Adelsslægten Langes gamle borgsted på heden ved Varde Å blev i 1749 arvet af amtmandssønnen, etatsråd Andreas Charles Teilmann. Den bygningskyndige etatsråd, der blev adlet i 1751, indledte i 1759 en fuldstændig ombygning af det gamle uanseelige bindingsværksanlæg på den fædrene gård. Som den praktiske mand han var, begyndte han med avlsgårdsanlægget, som stod færdigt i 1766.

Den over 100 m lange hovedbygning med en nordøstlig sidefløj blev opført 177680 i en slags sen rokokostil.

 

Bygningen er i et plan, hvor det 11 fag lange hovedhus er opført af gule mursten med et blåglaseret mansardtag. Til hovedhuset slutter sig to lave udløberfløje i røde sten under halvvalmede røde tegltage. De enkle udløberfløje er opført i henholdsvis 1776 og 1779, mens det rigt udsmykkede hoved hus ifølge en datering på portalen stod færdigt i 1780. Hovedfløjen står på en høj sokkel af granitkvadre. Murfladerne fremhæves med vandrette sandstensbånd og sålbænksgesimser samt med joniske refendfugede pilastre. Det klassicistiske indgangsparti, hvortil en bred stentrappe leder, fremtræder i grå sandsten. Den vestvendte hovedindgang markeres med en tre fag bred risalit kronet af en profileret trekantfronton med inskriptionstavle og bygherrens våben omkranset af stiliseret grenornamentik.

 

Landskabshaven på østsiden af hovedbygningen indeholder såvel gamle alleer som en række monumenter. 300 m øst for hovedbygningen, ved overgangen til Nørholm Hede, finder man endvidere gårdens gamle vandmølle fra midten af 1700-tallet.

 

Nørholm var ejet af bygherrens efterkommere, bl.a. den senere kirke- og undervisningsminister CP.Th. Rosenørn-Teilmann (ejer 1848-1879), indtil 1979, hvor den nuværende ejer købte den store landbrugsejendom.

 

Nørholm Gods

 

Nørholm Gods

 

Nørholm Gods

 

Nørholm Gods

 

Nørholm Gods er for sin egn helt unikt, med en historie der går tilbage til Dronning Margrethe d. I’s tid. Den nuværende hovedbygning er opført 1776-80 af Andreas Charles Teilmann og velbevaret med sine mange unikke kendetegn, blandt andet hollandske vægfliser i hele midterfløjen – den største samling i Danmark.

Nørholm Gods

Alligevel fungerer Nørholm Gods i dag, som en moderne virksomhed med udlejning af jagt, fiskeri, boliger, ferieboliger, kontorfaciliteter og store lagerhaller. Nørholm Gods er derfor altid en travl virksomhed med mange aktiviteter og masser af liv.

“Tag immer noget for til eftermandens nytte og lev som den der skal herfra i morgen flytte” -Inskription over hovedbygningens hoveddør af Andreas Charles Teilmann. Det forpligter nutidige og fremtidige ejere!

 

Nørholm Gods

Parkens lysthus, i daglig tale kendt som “thehuset”.

 

Nørholm GodsNørholm Vandmølle

 

Herregården Nørholm hedder i dag Nørholm Gods og ligger lidt nord for Sig, Thorstrup Sogn 8 km nord for Varde i Vestjylland, tæt på Varde Å. Hovedbygningen, der er helt enestående for vestjyske forhold, er opført af etatsråd C. de Teilmann 1776-1780 og er fredet.

Nørholm Gods kan spores helt tilbage til dronning Margrete 1.s tid, hvor godset tilhørte Jon Jakobsen Lange.

Under 2. verdenskrig kom et B-17 Flying Fortress (B17 42-30336) med 11 besætningsmedlemmer i maskinproblemer i nærheden af Nørholm Gods den 9. oktober 143. Ti af besætningsmedlemmerne sprang ud med faldskærm og blev taget til fange af de tyske besættelsesstyrker, der havde kaserne på det nærliggende Oksbøl militærområde. Det lykkedes for piloten G.D. Bell at lande med flyet på godsets område, og her fik han kontakt med danskere, der skjulte ham og hjalp ham til Sverige via København.

Midt i 1950erne brændte udlængerne på Nørholm Gods ned.

Gerhard Tambour købte stenene, der blev leveret til hans grund. Det blev grundlaget for en stenhave, der findes i dag i Tambours Have.

Nørholm Gods er på 820 hektar.

 

Stamhuset Nørholm

Stamhuset Nørholm blev oprettet 1790 og ophørte 1922 med lensafløsningen. Stamhuset omfattede hovedgårdene Nørholm, Lunderup og Agerkrog, af hartkorn ca. 69 tdr. af alle slags. Jordtilliggendet udgjorde ca. 1750 tdr. land ager og hede, 450 tdr. land skov og plantninger og ca. 100 Tdr Ld. eng og mose.

 

(1790) Andreas Charles Christiansen de Teilman

(1790) Christine Marie de Teilman gift Rosenørn

(1790-1812) Christian Teilmann Rosenørn

(1812-1817) Christine Marie de Teilman gift Rosenørn

(1817-1861) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr1

(1861-1879) Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann

(1879-1922) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2

 

Ejere af Nørholm

(1390-1404) Jon Jakobsen Lange

(1404-1434) Else Jensdatter Rosenkrantz gift Lange

(1434-1440) Claus Jonsen Lange

(1440-1444) Anne Clausdatter Lange gift Strangesen

(1444-1490) Strange Nielsen Strangesen

(1490-1507) Ebbe Strangesen / Claus Strangesen

(1507-1512) Claus Strangesen

(1512-1524) Karen Pedersdatter Væbner gift Strangesen

(1524-1571) Otto Clausen Strangesen

(1571) Dorthe Clausdatter Daa gift (1) Strangesen (2) Juel

(1571-1596) Claus Ottesen Bild Strangesen

(1596) Karen Clausdatter Bild Strangesen gift Lange

(1596-1631) Hans Lange

(1631-1658) Iver Vind

(1658-1677) Christian Iversen Vind

(1677) Karen Christiansdatter Vind gift Bille

(1677-1686) Christian Bille / Mette Krabbe gift (1) Vind (2) von Lützow

(1686-1706) Jens Lassen

(1706-1726) Frederik Lassen

(1726-1741) Stephen Nielsen Ehrenfeld

(1741-1742) Maren Schultz gift (1) Ehrenfeld (2) Teilman

(1742-1749) Christian Hansen Teilman

(1749-1790) Andreas Charles Christiansen de Teilman

(1790) Christine Marie de Teilman gift Rosenørn

(1790-1812) Christian Teilmann Rosenørn

(1812-1817) Christine Marie de Teilmann gift Rosenørn

(1817-1861) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr1

(1861-1879) Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann

(1879-1929) Ingeborg Christiane Christiansdatter Rosenørn-Teilmann nr2

(1929-1951) Frederik Rosenørn-Lehn

(1951-1979) Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn

(1979-20xx) Karl Kristian Nielsen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.945 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her