Fakta: Her er bevaringsværdierne
Værdi 1: Oftest fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde
bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.
Værdierne 2-4: Bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie
og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
Værdierne 5-6: Jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og
ombygninger trækker ned i karakteren.
Værdierne 7-9: Ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden
historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller
som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. (Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen)
Hvad er
bevaringsværdi?
Bevaringsværdi er et redskab til at passe på vores
bygningskultur.
I mange kommuner har man - i større eller mindre omfang -
registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode.
SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural
Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i
miljøet).
Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold
ved en bygning:
Arkitektonisk værdi
Kulturhistorisk værdi
Miljømæssig værdi
Originalitet
Tilstand
Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og
sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af
bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og
tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi
dog veje tungest.
Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel
værdi og 7-9 for lav værdi.
Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og
historie:
Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig
byggeskik?
Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden?
Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger?
Står bygningen intakt?
Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk?
Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet?
Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være
fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt
have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.
Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft
af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er
fremtrædende eksempler inden for deres slags.
Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne
bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i
karakteren.
Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden
arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være
bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har
mistet deres oprindelighed.
Når der senere sker ændringer med bygningen, kan
karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere
bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå
en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.
Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets
brugsværdi.
Bevaringsværdige bygninger
Ca. 357.000 bygninger har på nuværende tidspunkt fået
vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden. For de flestes vedkommende er
det sket i forbindelse med, at der er lavet et kommuneatlas for den pågældende
kommune. Læs
mere om kommuneatlas.
Registreringen af bevaringsværdi er et redskab for
kommunerne, så de kan udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i
en lokalplan. Først da er en bygning nemlig bevaringsværdig i lovens forstand.
Slots- og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger.
Det er altid kommunen, der har ansvaret for bevaringsværdige
bygninger, uanset om de er udpeget af kommunen selv eller af Slots- og
Kulturstyrelsen.
Eksempler på
bevaringsværdier:
Bevaringsværdi 1
Arkitektonisk værdi 2 - Rigt detaljeret, fine detaljer i
bindingsværk og murværk
Kulturhistorisk værdi 1 - Venterum mv.
Miljømæssig værdi 2
Originalitetsværdi 3 - Udskiftninger
Tilstandsværdi 3
Bevaringsmæssig værdi 1 - Del af stationsanlæg
Bevaringsværdi 2
Arkitektonisk værdi2 - Meget fint moduleret, skulpturel,
karakterfuldt udtryk
Kulturhistorisk værdi 3
Miljømæssig værdi 3 - Del af blok bebyggelse/ område
Originalitetsværdi 4 - Delvist nye døre og vinduer
Tilstandsværdi 3 - Meget velholdt
Bevaringsmæssig værdi 2
Notat: Arne Jacobsen
Bevaringsværdi 3
Arkitektonisk værdi 3 - Halvvalmsbygning med pudset gesims
og karnap, gl. veranda mod have, velproportioneret med fine facader
Kulturhistorisk værdi 3
Miljømæssig værdi 3 - Beliggende med gavl mod gade overfor
anlæg ved Volden, del af ensartet husrække
Originalitetsværdi 4 - Gl. vinduer, nyere dør
Tilstandsværdi 2 - Istandsat
Bevaringsmæssig værdi 3 - Bevaret sit udtryk og gl. vinduer,
fine proportioner, et af de smukke huse i gaden
Bevaringsværdi 4
Arkitektonisk værdi 4
Kulturhistorisk værdi 3 - Fileteringsfabrik
Miljømæssig værdi 2 - Havnens fixpunkt
Originalitetsværdi 4
Tilstandsværdi 2
Bevaringsmæssig værdi 4
Bevaringsværdi 5
Arkitektonisk værdi 5 - Enkel længebygning m. taktfast
vinduesrytme. Pudset sokkel. Enkle sålbænke
Kulturhistorisk værdi 5
Miljømæssig værdi 3 - Stuehus på flerlænget gård. Definerer
gårdrummet
Originalitetsværdi 6 - Tagform og -materiale ændret. Enkelte
ændringer i murværket
Tilstandsværdi 4
Bevaringsmæssig værdi 5 - God enkel bygning m. miljømæssig
værdi. Vurderet trods skæmmende tag og kvist
Bevaringsværdi 6
Arkitektonisk værdi 7 - Stærkt ombygget
Kulturhistorisk værdi 3 - Gl. smedje
Miljømæssig værdi 5
Originalitetsværdi 7 - Skæmmende tag, mure
Tilstandsværdi 5
Bevaringsmæssig værdi 6
Bevaringsværdi 7
Arkitektonisk værdi 5
Kulturhistorisk værdi 5
Miljømæssig værdi 6
Originalitetsværdi 8 - Tilbygning, nyt tag, skorsten,
træværk mm.
Tilstandsværdi 5
Bevaringsmæssig værdi 7
Bevaringsværdi 8
Arkitektonisk værdi 6
Kulturhistorisk værdi 5
Miljømæssig værdi 6
Originalitetsværdi 8 - Div. tilbygninger, egentlig kun
murene tilbage
Tilstandsværdi 5
Bevaringsmæssig værdi 8
Bevaringsværdi 9
Arkitektonisk værdi 9 - Står stærkt ombygget.