Siden 1681 har Rosenlund haft fælles ejere med Krenkerup. Rosenlund
har været en del af stamhuset Krenkerup og grevskabet Hardenberg-Reventlow.
Rosenlund er en gammel landsbyhovedgård, som blev kaldt Gjeltoftegaard
og nævnes første gang i 1147. Rosenlund blev nu en avlsgård under Krenkerup fra
1545. Gården ligger i Toreby Sogn, Musse Herred, Guldborgsund Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1906-1907.
Rosenlund
Rosenlundvej 1
4990 Sakskøbing
Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Patrick Reventlow-Grinling
Godsets størrelse: 191 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Gl. Estrup, Krenkerup, Christiansdal (Lolland),
Nielstrup (Lolland), Sæbyholm
Rosenlund er en del af Krenkerup Gods, der også omfatter
hovedgårdene Christiansdal, Krenkerup, Nielstrup (Lolland) og Sæbyholm og har
et samlet areal på 3700 ha.
Hovedbygning
I 1638 lod Palle Rosenkrantz opføre en ny hovedbygning på
Rosenlund, som stod stort set uforandret indtil 1906. Rosenlunds nuværende
hovedbygning er opført i 1906-1907 ved arkitekt H. C. Glahn.
Den enkeltfløjede bygning er i én etage over en høj kælder.
Facaden mod gårdspladsen karakteriseres af en frontspids i to etager.
Bygningens mansardtag har en række symmetrisk anbragte
vinduer.
Hovedbygningen placerer sig med haven mod vest, og mod øst
findes en stor åben gårdsplads med grønne arealer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger to parallelle avlsbygninger -
nord og syd for gårdspladsen.
Fredningsstatus 2013: Avlsanlægget er ikke fredet.
Omgivelser
Vest for hovedbygningen findes Rosenlunds have. I
forlængelse af haven findes en stor skov.
Ejerhistorie
Rosenlund hed oprindeligt Geltoftegård. I midten af
1100-tallet var gården ejet af biskop Ricolf af Odense, der havde fået en del af
gården af Erik Emune (ca. 1090-1137), mens han selv havde købt den anden del af
gården. Senere valgte Ricolf at skænke gården til Skt. Knuds kloster i Odense,
og gården blev i middelalderen drevet af lensmænd.
I senmiddelalderen blev gården forlenet til medlemmer af
adelsslægten Gøye, indtil Jens Madsen Gøye i midten af 1400-tallet fik låsebrev
på gården af biskop Henrik Ulfeldt. Efter Gøyes død overgik gården til sønnerne
Henrik og Erik Jensen Gøye.
I 1490 solgte Eggert Eggertsen Krummedige gården til Eskil
Gøye. Krummedige havde overtaget gården i kraft af sit ægteskab med Marine
Jensdatter Gøye, men ved salget kom gården tilbage til slægten Gøye. Eskil
Gøye, der også ejede Krenkerup, var ridder og medlem af rigsrådet, og det
lykkedes ham at samle sig store godsmængder. Geltoftegård blev sammen med flere
andre hovedgårde lagt under Krenkerup, der ved Eskil Gøyes død var cirka tre
gange så stor, som da han havde overtaget gården.
I 1569 tilhørte Geltoftegård Anne Ottesdatter Rosenkrantz,
som var enke efter Albrecht Gøye, men kort efter blev ejerfællesskabet med
Krenkerup genoprettet. Geltoftegård hørte således i 1632 endnu fortsat under
Krenkerup, men dette blev ændret under Palle Rosenkrantz. I sin tid som ejer af
Geltoftegård genoprettede han gården som selvstændig herregård og kaldte gården
Rosenlund.
Ved Rosenkrantz' død i 1642 arvede hans datter Mette
Rosenkrantz og hendes mand Erik Rosenkrantz gården. Efterfølgende kom Rosenlund
i hænderne på Jørgen Skeel, der var en af landets rigeste godsejere. Selv om
Jørgen Skeel ejede mange store godser, ønskede han ikke at oprette et grevskab
eller baroni, hvilket ellers var typisk for tiden, og han var derfor ikke
specielt vellidt hos kong Christian V (1646-1699). Jørgen Skeel døde allerede i
1695, hvorefter de lollandske godser - herunder også Rosenlund - tilfaldt hans
unge enke Benedicte Margrethe Brockdorff.
I 1700 indgik Benedicte Margrethe Brockdorff et nyt ægteskab
med Christian Ditlev Reventlow. Selv om Christian Ditlev Reventlow som både
officer og diplomat var en herre af format, så var det Benedicte Margrethe
Brockdorff, der bestyrede godserne med fast hånd, og hun forsøgte gennem hele
livet at forøge og forbedre godserne. I 1736 kunne hun således oprette
stamhuset Krenkerup, som Rosenlund blev en del af. Godset blev derved et
majorat, hvilket betød, at det blev båndlagt, så det ikke længere kunne sælges,
pantsættes eller deles mellem flere arvingerne.
I 1815 oprettede Christian Heinrich August
Hardenberg-Reventlow grevskabet Hardenberg-Reventlow af stamhuset Krenkerup og
godserne Nielstrup, Sæbyholm og Kristiansdal, og dermed blev han optaget i den
danske grevestand som greve af Hardenberg-Reventlow. Hovedsædet Krenkerup
skiftede i samme omgang navn til Hardenberg, og godset fik nu birkeret, hvilket
vil sige, at grevskabet blev en selvstændig kredskreds. Christian Heinrich
Hardenberg-Reventlow blev ved sin død i 1840 efterfulgt af sin datter Ida
Augusta Hardenberg-Reventlow og derefter af sit barnebarn Carl Ludvig August
Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow.
I forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919 overgik
grevskabet til fri ejendom i 1924, og i samme forbindelse blev der af jorden
fra Rosenlund udstykket 29 selvstændige brug.
I 2013 var Rosenlund ejet af Patrick Reventlow-Grinling.
Ejerrække
(1145-1158) Biskop Rikulf I Odense
(1158-1445) Skt. Knuds Kloster I Odense
(1445-1465) Jens Madsen Gjøe
(1465-1483) Henrik Jensen Gjøe
(1483-1483) Marine Jensdatter Gjøe gift Krummedige
(1483-1490) Eggert Eggertsen Krummedige
(1490-1506) Eskild Mogensen Gjøe
(1506-1544) Mogens Eskildsen Gjøe
(1544-1545) Birgitte Mogensdatter Gjøe gift Trolle /
Albrecht Mogensen Gjøe
(1545-1558) Albrecht Mogensen Gjøe
(1558-1560) Anne Ottesdatter Rosenkrantz gift Gjøe
(1560-1566) Otto Albrechtsen Gjøe
(1566-1694) Margrethe Albrechtsdatter Gjøe gift Brahe
(1694-1610) Peder Brahe
(1610-1613) Axel Pedersen Brahe
(1613-1614) Otto Pedersen Brahe / Elisabeth Olufsdatter
Rosensparre gift Brahe
(1614-1627) Elisabeth Olufsdatter Rosensparre gift Brahe
(1627-1642) Palle Rosenkrantz
(1642-1649) Lisbeth Jørgensdatter Lunge gift Rosenkrantz
(1649-1650) Jørgen Pallesen Rosenkrantz
(1650-1677) Johan Rantzau / Jørgen Rantzau / Erik
Rosenkrantz / Christian Skeel
(1677-1695) Jørgen Christiansen Skeel
(1695-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift (1) Skeel
(2) Reventlow
(1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow
(1750-1759) Christian Ditlev greve Reventlow
(1759-1774) Juliane Christiansdatter F. C. komtesse
Hardenberg-Reventlow
(1774-1788) Carl August greve Hardenberg-Reventlow
(1788-1840) Christian Heinrich August greve
Hardenberg-Reventlow
(1840-1842) Ida August komtesse Hardenberg-Reventlow gift
(1) von Holck (2) von Gersdorff
(3)
D`Almaforte
(1842-1846) Christian Ludvig Johan Dormund greve
Hardenberg-Reventlow
(1846-1846) Ida Augusta grevinde Hardenberg-Reventlow gift
(1) von Holck (2) von Gerdorff
(3)
D`Almaforte
(1846-1864) Simon Dominici greve D`Almaforte-Hardenberg-Reventlow
(1864-1867) Ida Augusta Christiansdatter grevinde
Hardenberg-Reventlow gift (1) von Holck
(2)
von Gersdorff (3) D`Almaforte
(1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph greve
Holck-Hardenberg-Reventlow
(1885-1885)
prinsesse Lucie Schönaich-Carolath gift von Haugwitz
(1885-1888) Curt Ulrich Heinrich greve
Haugitz-Hardenberg-Reventlow
(1888-1903) prinsesse Lucie Schönaich-Carolath gift von
Haugwitz
(1903-1921) Heinrich Berhard Carl Poul Georg Curt greve
Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1931-1970) Heinrich Ludvig Berhard Erdmann Georg greve
Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1970-2003) Rupert Gorm Reventlow-Grinling
(2003-20xx)
Rupert Gorm Reventlow-Grinlig / Patrick Reventlow-Grinling
(ca 2013 ) Christoph Dietsche