• Sydøstsjælland, Næstved Kommune, 17 km øst for Næstved
• Adresse: Sparresholmvej 4, 4684 Holmegaard. Telefon: 55
56 18 12. sparresholm@sparresholm.dk
• Offentlig adgang til vognmuseum i tidligere avlsgård.
Hovedbygning ses
• Thomas Garth-Grüner
• 550 ha
• Opført 1609. Sidefløje opført 1703. Ombygget 1785.
Restaureret 1959
Herregården ligger på den midtsjællandske højderyg og kendes
fra 1340'erne under navnet Paddeborg. Borgen tilhørte da de holstenske grever,
der havde riget i pant. Allerede i 1345 indtog Valdemar Atterdag borgen som led
i sin genrejsning af riget. I 1410 blev Paddeborg overladt til Roskilde
Bispestol og kom herfra i kronens eje ved reformationen 1536.
Ved et mageskifte 1607 blev borgen overladt Chr. 4.'s
mundskænk Jens Sparre. På det Paddeborgs voldsted, hvorfra kun de østvendte
grave er bevaret, opførte han i 1609 den nuværende hovedbygning som et
enkelthus i renæssancestil: to etager i røde mursten med teglhængt sadeltag.
Den murede dobbelttrappe, som fører op til hovedindgangen, afsluttes med to
liggende sandstensløver, der tydeligvis tidligere har været malet med strålende
farver. Over indgangen er indsat en indvielsestavle, der i manende vendinger
beretter om bygningens indvielse den 18. marts 1609.
Indgangspartiet krones af en gavlkvist med brede
sandstensbånd og tre figurer, der symboliserer mådeholdet (med en vindunk),
retfærd og kærlighed (en kvinde med to børn) Lokalt hylder man dog traditionen,
hvor det er Gøngehøvdingen øverst, flankeret af Ib med vindunken og kulsoen med
de to børn.
De to sidefløje, der omslutter den østvendte gårdsplads, er
opført omkring 1700 i barokstil: hvide mure under valmede røde tage med
hovedgesims med tandsnitsmønster. Sparresholm blev i 1781 overtaget af
kammerherre Thomas Beringskjold, søn af den berygtede Magnus Beringskjold til
Marienborg på Møn. Faderen blev netop i 1781 fængslet i Næstved. Thomas antog i
1783 navnet Wedel-Sparre, sammensat af hustruens og herregårdens navn.
Sparresholm Gods udbrændte 20. jun. 2013
Sparresholm, først i 1900-tallet
Ejere af Sparresholm
1334 – 1355 Ove Pedersen Geres
1355 – 1416 Ove Pedersen Geres 4 sønner: Niels, Eggert,
Jacob og Henrik Ovesen
1416 – 1528 Roskilde Bispestol
1528 – 1536 Forlenet til Claus Daa
1536 – 1575 Ejet af kongen, forlenet til Claus Daa
1576 – 1606 Forlenet til Oluf Daa
1606 – 1607 Ryttergods, Vordingborg Len
1607 – 1632 Jens Sparre
1632 – 1658 Sønnen Christian Sparre
1658 – 1662 Søsterdatteren Sidsel Kaas til Lystrup
1662 – 1671 Krigskommisær Søren Lauridsen
1671 – 1689 Broderen Jens Lauridsen til Nysø
1689 – 1720 Sønnen Laurids Lauridsen
1720 – 1743 Ridefoged Anders Christensen (senere Lauridsen)
1743 – 1767 Sønnen Laurids Lauridsen
1767 – 1771 Kaptajn Jacob Hansen
1771 – 1771 Inspektør Andreas From
1771 – 1772 Justitsråd Just. Henrik Voltelen
1772 – 1776 Oberst, Kammerherre Christian Frederik Holstein
1776 – 1778 Gehejmeråd Gregers Juel
1778 – 1781 Kaptajn Mauritz Friedenreich
1781 – 1789 Kammerherre, generaladjudant Thomas Beringskjold
1789 – 1799 Konferensråd Heinrich (?)
1799 – 1804 Baron Charles August Selby til Bækkeskov
1804 – 1805 Forvalter C. Grandjean (senere Vennerslund)
1805 – 1807 Exam. jur. Frederik Seidelin
1807 – 1815 Niels de Bang
1815 – 1845 Enken Cath. Amalie Henriette f. Callisen
1845 – 1872 Sønnen O. Hjalmar Niels de Bang
1872 – 1926 Oluf dje Bang
1926 – 1957 Enken Dagmar de Bang f. Wolff-Sneedorff
1957 – 1969 Kammerherre Georg Garth-Grüner til Lille
Svenstrup og Preben Garth-Grüner
1969 – 1996 Hofjægermester Preben Garth-Grüner
1996 – 2004 Sparresholm I/S: Hofjægermester Preben
Garth-Grüner og Thomas Garth-Grüner
2004 – 20xx Thomas Garth-Grüner