Casper Schiøller, der var ejer af Spanager fra 1679 til
1719, var en af hovedmændene bag udgivelsen af Christian V's (1646-1699) Danske
Lov (1683).
Fra 1776 var Spanager en del af stamhuset Giesegård, indtil
det i 1922 overgik til fri ejendom.
Spanagers nuværende hovedbygning blev opført i 1870, efter
at den gamle hovedbygning brændte ned.
Siden 1923 har Københavns Kommune ejet Spanager og indrettet
'Skolehjem Spanager'.
Spanager
Spanagervej 14
4623 Lille Skensved
Region Sjælland - Køge kommune
Ejer: Københavns Kommune
Godsets størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Spanager Skole- og behandlingshjem, Københavns
Kommune
spanager.kk.dk
Telefon 56 82 00 13
Hovedbygning
Spanagers hovedbygning i bindingsværk brændte i 1870. Ejeren
Knud Bille Brockenhuus-Schack lod derefter gårdens nuværende hovedbygningen
opføre ved arkitekt F.V. Tvede. Spanagers nuværende hovedbygning er et
toetagers anlæg i røde sten.
Efter Københavns kommune oprettede en børnehjem på Spanager,
blev hovedbygningen forlænget med tilbygning i 1938. Denne tilbygning blev
indrettet til gymnastiksal.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Spanagers avlsgård gennemgik en gennemgribende ombygning,
efter at Københavns kommune overtog gården. Kostalden blev moderniseret og
hestestalden blev i 1942 ombygget til en skole med fire klasser. Disse
ombygninger blev foretaget ved arkitekt Poul Holsøe.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Omgivelser
Til gården hører en stor have samt mindre skovpartier og
delvis bevoksede moseområder.
I nærheden ligger husmandsbrug udstykket fra Spanagers
jorder i 1921.
Ejerhistorie
Spanager var i middelalderen betegnelsen for en landsby,
hvor der lå en herregård. Edele Andersdatter fremgår som gårdens ejer i 1384. I
1414 henvises til, at Sorø Kloster afgiver Spanager til Domkapitlet i Roskilde
domkirke, men det er uvist, hvorvidt det er landsbyen eller gården, der
henvises til.
Senere i 1400-tallet er Spanager dog med sikkerhed overgået
til Roskilde domkapitel. Domkapitlet udgjordes af præsterne ved domkirken, som
altså bl.a. fik indtægter fra besiddelse af fæstegårde eller hele godser.
Roskilde domkapitel har formentlig revet gården Spanager ned
eller ladet den reducere til almindelig fæstegård. Landsbyen Spanager eksisterede
dog stadig, men blev ødelagt både under den Første og Anden Karl Gustav-krig
(1657-1660). Efter ødelæggelsen var alle gårdene i landsbyen lagt øde.
I 1661 oprettedes ud af fem bondegårde herregården
Spanagergaard, som Frederik III (1609-1670) skænkede til Hans Olufsen. Hans
Olufsen forblev gårdens ejer til sin død i 1670, hvorefter enken, Inger
Hansdatter, solgte Spanager til Casper Schøller i 1679.
Casper Schøller, der var søn af borgmesteren i Køge, blev
student i Roskilde og studerede senere jura. Som et led i sit studie, var
Casper Schøller på udenlandsophold i Leyden og Paris. Efter hjemkomsten til
Danmark, gjorde Casper Schøller karriere indenfor landets administration. I
1674 blev han forfremmet til sekretær i Danske Kancelli og opnåede to år senere
at blive sekretær og geheimebogholder i Geheimeraadet. Casper Shøller nåede
toppen ag sin karriere med udnævnelsen som kammersekretær og justitiarius i
Højesteret. Med disse poster fulgte et stort ansvar og megen indflydelse.
Casper Schøller stod blandt andet for trykning og udgivelse af både Danske Lov
(1683) og Norske Lov (1687). Casper Schiøller var desuden medlem af adskillige
skattekommissioner og blev senere en af hoveddirektørerne for Københavns Brand-
og Vandvæsen. Udover karrieren inden for den kongelige administration, ejede
Casper Schøller også flere herregårde.
Christian Carl Gabel, der købte Spanager af Casper Schøllers
enke i 1720, havde forinden købt herregårdene Ottestrup og Giesegård. Spanager
forblev tæt knyttet til Giesegaard de følgende 200 år.
Christian Carl Gabel var søofficer under den Store Nordiske
Krig (1700-1721), hvor han opnåede rang af viceadmiral. I 1718 gik han væk fra
den aktive tjeneste til søs og overtog i stedet den magtfulde position som
overkrigssekretær. Christian Carl Gabel beholdt sin stilling indtil 1725, hvor
han faldt i unåde og måtte træde tilbage. Året efter fik han dog stillingen som
amtmand i Ribe og måtte derfor sælge sine sjællandske godser.
Christian Carl Gabel solgte gårdene til Anna Sophie Schack, der
var enke efter den berømte Hans Schack. I sin tid som ejer af Spanager,
forsøgte Anna Sophie Schack at forbedre gårdens drift. Dog satte de dårlige
konjunkturer for landbruget sammen med kvægsygen, der flere gange ramte gården,
en stopper for udviklingen. Samtidig havde Anne Sophie Schack også problemer
med at finde kvalificeret arbejdskraft til at stå for gårdens daglige drift.
Efter 1736 var det den jyske ridefoged, Peter Antony, der
havde ansvaret for gårdens drift, men Peter Antony interesserede sig ikke for
at forbedre driften, hvilket betød at gårdens bønder blev fattigere og
fattigere. De bønder, der ikke kunne betale deres skatter og afgifter, blev
bortvist fra deres gårde, men gårdenes nye beboere fik ikke nok hjælp i starten
og var derfor heller ikke i stand til at betale skatter og afgifter. På den
måde blev gårdens bønder mere og mere ruinerede, hvilket afspejlede sig i
Spanagers drift. I denne periode, boede den afdøde grev Schacks niece,
Frederica Augusta Sophie Schack, på Spanager, men hun greb ikke ind i Peter
Antonys arbejde før kvægpesten ramte gården i 1743. Efter at kvægpesten havde
dræbt en stor del af gårdens køer, var Frederica Augusta nået til den
overbevisning, at køerne var døde ikke kun af pesten, men også af deres dårlige
behandling. Derfor forsøgte hun at ændre på Peter Antonys arbejdsmetode,
hvilket skabte en række en stridigheder.
I 1745 lykkedes det hende endelig at sætte Peter Antony på
porten, hvorefter hun selv overtog driften på Spanager. Frederica Augusta
forsøgte at indføre nye driftsmetoder, der kunne bringe gården på fode igen,
men døde pludseligt i 1746.
Anna Sophie Schack døde i 1760 og gården blev arvet af
stedsønnen Frederik Christian Schack. Ifølge Anna Sophie Schacks testamente
skulle gårdene samles til et stamhus. Stamhuset Giesegård blev oprettet i 1776
af herregårdene Giesegård, Spanager, Juellund og Ottestrup. I Frederik
Christian Schacks tid som ejer, var Spanager drevet af forpagtere.
Frederik Christian Schack døde i 1790 og stamhuset blev
arvet af sønnen Knud Bille Schack. Efter hans død i 1821, blev nevøen Henrik
Adolf Brockenhuus ejer af stamhuset. Året efter blev Henrik Adolf optaget i
grevestanden under navnet Brockenhuus-Schack. Henrik Adolf Brockenhuus-Schack
døde i 1847, hvorefter sønnen Knud Bille Brockenhuus-Schack overtog stamhuset.
Knud Bille Brockenhuus-Schack foretog en gennemgribende
modernisering af godsdriften samt opførte Spanagers nuværende hovedbygning.
Efter hans død i 1892, boede enken Sophie Brockenhuus-Schack på Spanager som en
sommerbolig til sin død i 1917, mens sønnen Adolf Ludvig Brockenhuus-Schack
overtog stamhuset.
I 1922 overgik stamhuset Giesegaard til fri ejendom og i den
forbindelse måtte betales en større afgift til staten. For at kunne opretholde
stamhusets øvrige herregårde intakt, kom Spanager til at betale størstedelen af
statsafgiften: jorderne blev udstykket til husmandsbrug og selve hovedbygningen
blev solgt til Københavns Kommune.
Her oprettedes i 1923 i børnehjem. I 2013 driver Københavns
Kommune Spanager skole- og behandlingshjem i den gamle herregård.
Ejerrække
(1384- ) Edele Andersdatter
(1417-1424) Erik Jepsen Due
(1424-1440) Oluf Grubbe
(1440- ) Jep Jensen Sparre
( - ) Roskilde Domkapitel
( -1661) Corfitz Ulfeldt
(1661-1662) Kronen
(1662-1670) Hans Olufsen
(1670-1679) Inger Hansdatter, gift Olufsen
(1679-1719) Casper Schøller
(1719-1720) Johanne Thune, gift Schøller
(1720-1736) Christian Carl Gabel
(1736-1760) Anne Sophie Schack
(1760-1790) Frederik Christian Schack
(1790-1821) Knud Bille Schack
(1821-1847) Henrik Adolph Brockenhuus-Schack
(1847-1892) Knud Bille Brockenhuus-Schack
(1892-1923) Adolf Ludvig Brockenhuus-Schack
(1923-20xx) Københavns kommune