Holmegård Gods

Holmegaard (Sjælland)

• Sydsjælland, Næstved Kommune, 7 km nordøst for Næstved

• Adresse: Rødebrovej 2, 4684 Holmegaard. Telefon: 55 54 81 31

• Ingen offentlig adgang. Kan ses fra vej. Adgang for grupper efter forudgående aftale

• Ejer: Christian Danneskiold Lassen

• Holmegaard Gods er på 1140 ha, med Juellinge og Tryggevælde 1724 ha.

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser: Juellinge, Ravnstrup, Tryggevælde

Sameje med hovedgårdene Juellinge og Tryggevælde  

• Opført 1635. Restaureret 1955-56

Holmegård er Sjællands eneste herregård i bindingsværk. Den trelængede hovedbygning på et kvadratisk voldsted er opført 1635 og har umiskendelig lighed med den næsten 100 år ældre Lynderupgård i Nordjylland. Den lille udbygning til højre skjuler hemmeligheden og dokumenterer voldgravens vigtigste betydning som affaldsdepot.

Skønt de fleste forbinder navnet Holmegård med sten og glas, er herregården, som har lagt navn til den driftige virksomhed, af bindingsværk. Det er tilmed Sjællands eneste herregård i bindingsværk.

Holmegård er omgivet af vand på alle sider, og bindingsværksbygningens svære kampestensfundament rejser sig direkte af voldgraven. Det trefløjede anlæg består af en vestvendt portfløj med to kortere sidefløje mod øst. Det to etager høje hus står med sortoptrukket bindingsværk under et rødt tegltag, der på portfløjen er helvalmet, mens det over sidefløjene er formet som et sadeltag. Fra portgennemkørslen midt på vestfløjen fører en stensat bro, der utvivlsomt har afløst en vindebro, over voldgraven. Portalen er både mod gårdsplads og bro forsynet med indvielsestavler, der angiver opførelsesåret til 1635 og som bygherre rigsadmiral Claus Daa. Portfløjens øvre etage er kraftig udkraget, båret af udskårne konsolknægte. Ved både syd- og nordgavlen ses toiletskakterne som karnapagtige udbygninger, der skjuler de såkaldte »hemmeligheder«.

Hovedbygning

Claus Olufsen Daa, som i 1625 blev eneejer af Holmegaard, rejste en ny hovedbygning på grunden i 1635. Det er markeret af en indskrift over porten, der flankeres af Claus Olufsen Daas og hustruens våbenskjolde. I bindingsværksknægten over indskriften findes et udskåret engleansigt, mens bygningens resterende knægte er smykket med blade. Måden, som Holmegaard er blevet muret og opført på, forbinder gården til andet bindingsværksarbejde i bl.a. Køge og Næstved.

Hovedbygningen fra 1635, som stadig står i 2013, består af et trefløjet bindingsværksanlæg på en sokkel af kampesten. Anlægget åbner sig op mod øst væk fra ladegården. Adgangen til anlægget sker fra vest via en bro over voldgraven. 

Hovedfløjen med portgennemkørsel udgør den ældste del af gården, mens sidefløjene er tilbygget næsten samtidigt. Hovedfløjen er anlagt i to etager, hvoraf den øverste er udkraget og hviler på de udskårne knægte. Bygningen har rummet en stor sal og er anlagt over en kælder. På dens gavle findes små udbygninger, der har fungeret som toiletter. 

Sidefløjene var oprindeligt i en etage, men sydlængen og halvdelen af nordlængen er senere blevet forhøjet med en etage. Mens den ene fløj i 1663 rummede køkken, bryggers og værelser, rummede den anden en smedje og værelser til tjenestefolkene.

Gavlene ved vestfløjen var oprindeligt opført med høje gavltrekanter, men er nu afvalmede. Tidligere hørte et trappetårn til denne fløj, men det er sidenhen blevet så grundigt nedrevet, at dets oprindelige placering ikke kan lokaliseres. Tårnet omtales i 1663, hvor det berettes, at svenskerne under Første og Anden Karl Gustav-krig har taget kobberet der af.

På nordgavlens karnap findes en muret mølle med vinger. Mønstret udgøres af både røde og gule sten, hvilket har været skjult under bygningens oprindelige rødkalkede mure med hvide fuger. I 2013 fremstår murene hvidkalkede med sortmalet bindingsværk.

Bygningerne gennemgik en gennemgribende restaurering af deres ydre mellem 1955 og 1956 ved arkitekt H. H. Engqvist.

I et rum i hovedbygningen er tapetmalerier fra 1700-tallet bevaret.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

I 1663 bestod Holmegaards avlsgård af fire bygninger, hvoraf de tre var opført i bindingsværk. Disse tre rummede en lade og to stalde, mens den fjerde bygning var opført af kampesten og rummede stald, vognhus og folehus. Dele af denne oprindelige avlsgård, som blev anlagt samtidigt med hovedbygningen, er endnu i 2013 bevaret.

En ombygning af avlsgården blev foretaget i 1912, mens også nye bygninger blev anlagt ved arkitekt J. Holck omkring denne tid.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

På alle fire sider er Holmegaard omgivet af grave, der danner et spejlbillede af hovedbygningen. Gravene har stensatte sider, som fortsætter op i kampestenssokkelen på hovedbygningen.

Parken, som omkranser både hoved- og avlsgård, er på ca. en tønde land og rummer en sø og en lindeallé.

Nordfløjens udbygning er i to etager og øverst udsmykket med en indgraveret stubmølle, der leder tanken hen på samtidens murstensdekorationer i de sjællandske købstæder. De mere beskedne sidefløje, der er opført samtidig med portfløjen, var oprindeligt kun i en etage, men er senere blevet forhøjet.

Holmegaard omkring 1870

Ejerhistorie

Tyge Mortensen af slægten Ravensberg er den først kendte ejer af Holmegaard, der i sidste halvdel af 1300-tallet kaldtes Holme. I hele 1400-tallet besad slægten Griis, der udgjordes af lensmænd og riddere, gården.

Da Hans Joachimsen Griis døde uden arvinger, blev Holmegaard delt i to parter, hvilket var en almindelig løsning i samtiden. Mens den ene part flere gange skiftede hænder mellem forskellige slægter, forblev den anden part inden for slægten Daa. I 1625 lykkedes det Claus Olufsen Daa at erhverve begge parter.

Claus Olufsen Daa var en betydningsfuld mand, der efter en udenlandsrejse tjente ved hoffet, blev udnævnt til rigsråd og deltog i både Kalmarkrigen (1611-1613) og Trediveårskrigen (1618-1648). Han ejede flere herregårde i landet, men kun på Holmegaard opførte han en ny hovedbygning.

Ved Claus Olufsen Daas død overgik det nybyggede Holmegaard til sønnen Oluf Clausen Daa, som dog måtte forlade landet som en ruineret mand på grund af sit venskab med landsforræderen Corfitz Ulfeldt. Da Oluf Clausen Daa vendte tilbage til Danmark, tvang den enevældige kong Frederik III (1609-1670) ham til at indgå en byttehandel, hvor han måtte opgive Holmegaard til gengæld for det mindre værdifulde Hevringholm.

Ved Frederik III's dødsleje satte kongen sin ring på sin kammerjunker Otto Krabbes finger og skænkede ham Holmegaard. Otto Krabbe var ligeledes populær hos den efterfølgende konge, Christian V (1646-1699), som forfremmede ham til kammerherre. I 1675 opnåede han hovedgårdsrettigheder for Holmegaard, som gav flere privilegier som fx skattefrihed. Yderligere generhvervede han jorder, som var blevet solgt i Oluf Clausen Daas tid. Ved sin død i 1719 fik Krabbe et pragtfuld gravmæle i Roskilde Domkirke, som stadig eksisterer i 2013.

Holmegaard skiftede herefter hænder flere gange, indtil greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe købte gården i 1801. Holmegaard, der stadig i 2013 er i slægten Danneskiolds eje, havde da været præget af tidens dårlige landbrugskonjunkturer. Greven bortsolgte noget jord, mens andet blev tilkøbt, hvorpå parcelgården Petersminde senere blev oprettet.

Petersmindes bygninger blev opført i 1841 af grevens enke, Johanne Valentina, der siden sin mands død i 1823 havde været gårdens ejer. I 1825 fuldførte hun sin mands plan om at oprette et glasværk på Holmegaard. Holmegaard Glasværk udgør i 2013 landets ældste glasværk. Indtil 1814 foregik al glasproduktion i Norge, hvor der var let adgang til brændsel og mineraler. Området ved Næstved blev valgt til det nye glasværk, da der kunne hentes tørv til brændsel og andre råmaterialer i den nærliggende natur, og snart opstod et lille bysamfund omkring glasværket. Tilmed anlagde grevinden i 1836 et teglværk ved gården.

Holmegaard er efterfølgende gået i arv i slægten Danneskiold-Samsøe, mens Petersminde blev frasolgt i 1927. Tidensudvikling krævede efterhånden, at der ved Holmegaards glasværk blev anlagt faciliteter til en industriel produktion, og det første større industrianlæg blev indviet i 1972.I 2013 støber værket glas til emballage, mens kunstglas bliver produceret af Rosendahl i udlandet.

Holmegaard, som i 2013 deler ejer med gårdene Juellinge og Tryggevælde, har siden 1980 været ejet af kammerherre Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen.

Mindesmærke for krigshelten Anders Lassen i Holmegårds park. Holmegård er ejet af efterkommere af Lassen-slægten fra Bækkeskov.

KRIGSHELTEN ANDERS LASSEN

Anders Lassen (1920-1945) var søn af godsejer Emil V. Schau Lassen til Høvdingsgård og Bækkeskov på Sydøstsjælland. Anders Lassen var personificeringen af forfatteren Gunnar Jørgensen »Flemming«: Den raske, fribårne dreng, ærlig, heltemodig og villig til at gå i spidsen og ofre alt for kammeraterne og idealerne. Ved krigsudbruddet var den oplevelseshungrende og utilpassede godsejersøn jungmand på en Mærsk-båd. På foranledning af sin jungmand søgte kaptajnen engelsk havn, hvor Anders Lassen

som en af de første frivillige danske blev indrulleret i den engelske hær i begyndelsen af 1941. Han blev uddannet inden for kommandotropperne, de hemmelige »raiding-forces«. og snart var han i kamp bag fjendens linier i Middelhavsområdet og i Nordafrika. Allerede i 1942 blev han indstillet til Military Cross og blev siden dekoreret adskillige gange for sin heltemodighed. Andy steg hurtigt i graderne, kaptajn i 1943, major i 1944 og var allerede i levende live en myte, berømmet for altid at gå forrest, når der skulle løbes en risiko i aktionerne bag fjendens linier i Grækenland og Italien. I krigens sidste dage, og ved skæbnens ironi netop den 9. april, blev han dødeligt såret på et gummibåds-raid over Comacchio-søen i det nordøstlige Italien. Anders Lassen er den eneste udlænding, der har opnået at få tildelt Victoria-korset; men det skete ganske vist posthumt.

Hans liv og skæbne har visse ligheder med sømanden Kim Malthe-Bruun (1923-1945), der blev henrettet af tyskerne i Ryvangen den 4. april 1945, ikke mindst ved at de to heltes mødre har skrevet rørende biografier om deres sønners indsats i kampen mod nazismen.

Mindesten for Anders Lassen i Mern Kirke, ved Sct. Peders Kapel ved Præstø Fjord og bronzeskulptur i Holmegårds park.

Ejere af Holmegaard Gods

(1387-1402) Tyge Mogensen Ravensberg

(1402-1438) Anders Pedersen Griis

(1438-1460) Peder Andersen Griis

(1460-1497) Joachim Pedersen Griis

(1497-1505) Hans Joachimsen Griis

Holmegaard Gods bliver delt i to gårde

Den ene part:

(1505-1515) Anna Lange gift Griis

(1515-1540) Gunde Lange

(1540-1571) Frederik Gundesen Lange

(1571-1575) Peder Oxe

(1575-1610) Eustachius von Thümen

(1610-1625) Anne Hansdatter Baden gift von Thümen

Den anden part:

(1505) Gundel Joachimsdatter Griis gift Daa

(1505-1532) Oluf Clausen Daa

(1532-1575) Claus Olufsen Daa

(1575-1625) Oluf Clausen Daa

Claus Olufsen Daa samler gårdene i 1625

(1625-1641) Claus Olufsen Daa

(1641-1664) Oluf Clausen Daa

(1664-1670) Kronen

(1670-1719) Otto Krabbe

(1719-1737) Cathrine Susanne von Hahn gift Krabbe

(1737-1737) Birgitte Restorff gift Trolle

(1737-1760) Knud Trolle

(1760-1790) Birgitte Restorff gift Trolle

(1790-1790) Margrethe Elisabeth Restorff gift von Post

(1790-1801) Peter Lasson von Post

(1801-1823) Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1823-1843) Elizabeth Brudenell-Bruce gift af Danneskiold-Samsøe

(1843-1886) Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1886-1908) Christian August Frederik Charles Ernest George greve af Danneskiold-Samsøe

(1908-1945) Overdirektør f. Gisselfeld Kloster, Aage Conrad lensgreve af Danneskiold-Samsøe

(1945-1985) Elisabeth Henriette Aagesdatter komtesse af Danneskiold-Samsøe, gift Lassen

(1985-20xx) Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen