Logo

Frihedslund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frihedslund

 

● Region Sjælland - Kalundborg Kommune

● Adresse: Sæbyvej 60, 4291 Ruds Vedby, 58 25 01 22

● Ejer: Jarlfonden

● Ikke offentlig

● 306,5 ha / 522 hektar med Marienhøj og Strødam. landbrugsdrift/skovbrug

● Stuehuset er opført 1890

 

Frihedslund blev oprettet som avlsgård under Sæbygaard i 1700-tallet. Gården er i 2013 ejet af Jarlfonden og indrettet som læregård.

 


Frihedslund 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Frihedslund består af en hvid grundmuret fløj, der står i en etage. Den har en gennemgående frontspids, hvor facaden er to etager høj i stedet for blot én. Derudover har den et gråt tegltag. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Rundt om hovedbygningen på Frihedslund ligger en række avlsbygninger, som sammen med hovedbygningen danner et anlæg med en gårdsplads i midten. Hovedbygningen ligger i dette anlæg mod sydvest. Sydøst herfor ligger flere avlsbygninger, bl.a. en række moderne stalde. Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Sydvest for hovedbygningen ligger en lille skov, hvor man bl.a. kan finde en lille sø, ligesom der fra gården er udsigt til Tissø, som ligger lige vest for.

 

Sydvest for hovedbygningen ligger en lille skov, hvor man bl.a. kan finde en lille sø, ligesom der fra gården er udsigt til Tissø, som ligger lige vest for.

 

Frihedslund

 

Historie

Oberst A. Falkenskiold købte i 1779 herregården Sæbygaard. I 1787 udskilte han en avlsgård ved navn Falkenhøj og i 1790 endnu en avlsgård, som fik havnet Frihedslund. Han solgte Sæbygaard i 1796, men beholdt Frihedslund endnu nogle år.

 

Frihedslund blev omkring år 1800 købt af greve Christian Rantzau-Ascheberg, der kort forinden havde erhvervet sig Søbygaard. Begge gårde blev solgt videre til kammerråd Astrup og solgt igen til Frederik Hoppe i 1806.

 

Frederik Hoppe udskilte igen Frihedslund, da han i 1809 solgte gården til A.H. Bachmann. Ved hans død blev den solgt til grevinde Agnethe Rosencrone, som dog kort efter solgte den videre til major Harald Rothe.

 

Hans søn med samme navn solgte Frihedslund videre i 1850 til premierløjtnant J. V. Saxtorph. I 1859 blev Frihedslund købt af V. Hvidt, hvis søn Daniel Hvidt overtog gården efter sin mor i 1895.

 

I 1938 købte Børge Strand Frihedslund af boet efter Daniel Hvidt. Siden tilkøbte han 55 ha fra det nærliggende Falkenhøj.

 

I 1965 blev Frihedslund indrettet som læregård under Jarlfonden. Gården tilbyder elevpladser til landbrugsstuderende.

 

Frihedslund

 

Ejere af Frihedslund

(1790-1796) Arnoldus von Falkenskiold

(1796-1796) Joachim Barner Paasche

(1796-1800) Christian Ditlev Carl Rantzau

(1800-1806) Haagen Christian Astrup

(1806-1809) Frederik Hoppe

(1809-1811) A. H. Bachmann

(1811-1824) Enke Fru G. Rosencrone

(1824-1835) M. Rothe

(1835-1850) M. Rothe

(1850-1859) J.V. Saxtorph

(1859-1878) Valdemar Hvidt

(1878-1895) Enke Fru Hvidt

(1895-1937) Daniel Hvidt

(1938-1965) Enke Fru E. Strand

(1965-20xx) Jarlfonden (stiftet i 1949 af Axel Jarl)

 

 

Frihedslund er dannet som en avlsgård under Sæbygård af Arnoldus von Falkenskiold i 1790. Gården ligger i Sæby Sogn, Løve Herred, Region Sjælland, Kalundborg Kommune.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.393 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her