Krogerup er ingen gammel herregård og omtales således stadig
i 1653 som en almindelig bondegård.
Gården blev i 1700 hærget af svenske soldater under første
del af Den Store Nordiske Krig.
Daværende ejer Frederik von der Maase lod mellem 1772 og
1776 en ny hovedbygning opføre i en etage med mansardtag.
Hovedbygningen fik sit nuværende udseende i 1837, hvor
daværende ejer Carl Frederich Balthasar Brun lod den ombygge.
Krogerup
Krogerupvej 13
3050 Humlebæk
Nuværende navn: Krogerup Højskole
Region Sjælland - Fredensborg kommune
www.krogerup.dk
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Krogerup Højskole
Telefon: 49 19 03 80
Hovedgård: 0 ha
Funktion: Oplevelsesøkonomi og skole og uddannelsesinstitution
Krogerup Højskole
Hovedbygning
På et kort fra ca. 1700, der viser Karl XII's landgang ved
Tibberup, kan man se en plan over Krogerup. Hovedbygningen bestod af to
tolængede bindingsværksbygninger, hvoraf den vestre stod indtil 1916, hvor den
blev revet ned af daværende ejer Oscar Brun.
Daværende ejer Frederik von der Maase lod i 1772 det østre
stuehus nedrive og erstattede det med en grundmuret hovedbygning. Huset stod
færdigt i 1776 og var i en etage med svært mansardtag og høj kælder. Husets
facader var opdelt ved bosserede lisener, der stod glatte i kælderetagen, i
smalle tofags sidepartier og et bredt midterparti. På gårdfacaden dannede de
tre midterste vinduer og to indgangsdøre sammen et centralt parti, der
yderligere fik vægt ved en vaseprydet sandstensbalustrade og en trekantgavl med
ur. Øverst på mansardtaget var en tagrytter.
Hovedbygningen blev ombygget i 1837, hvor daværende ejer
Carl Frederich Balthasar Brun gav bygningen sit eksisterende udseende.
Bygningen fik her endnu en etage og blev udstyret med valmtag. Den enkle
facadedekoration bibeholdtes, idet de bosserede lisener blev ført helt op til
den nye taggesims. Husets østre ende blev endvidere nedrevet og erstattet af en
lille tilbygning på selve huset.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Krogerups avlsbygninger bestod omkring 1837 af fire
stråtækte længer. Disse blev fraskilt fra gården i 1942 og tilhører nu Skov- og
Naturstyrelsen.
Daværende ejer Oscar Brun opførte i 1916 en ny
godsforvalterbolig i bindingsværk kaldet Rostgårdhus. Huset er en genopførelse
af den historiske hovedbygning fra Rostgaard'ernes ejertid. Huset er
restaureret 2007-08 og indrettet som bolig for skovrideren ved Kronborg
Skovdistrikt.
Efter overtagelsen i 1953, blev Krogerup Højskole mellem
1957 og 1959 udvidet med et supplerende bygningsanlæg vest for hovedbygningen.
Dette blev opført efter tegninger af arkitekt Erling Zeuthen Nielsen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne og Rostgaardhus er
udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Til Krogerup hører en park på ca. 0,5 hektar. Den var i 1690
i fransk stil, men blev i 1820 omlagt i engelsk stil. Med sine slyngede gange har
den i dens hovedtræk bevaret et romantisk præg frem til 2013.
I havegærdet findes flere kampesten med indskrifter til
minde om slægten Rostgaard. Vest for hovedbygningen blev endvidere en
bronzestatue af Hans Rostgaaard rejst i 1904.
Krogerup
Avlsgaard A/S
Årstiderne
A/S
Ejerhistorie
Krogerup er ingen gammel herregård. Stadig i 1653 omtales
den som bondegård. Krogerup fik 'adelig frihed' i 1661 som belønning for
ejerens indsats under Første og Anden Karl Gustav Krig.
Gården nævnes første gang i 1577, hvor den var ejet af
tingfoged i Kronborg Birk, Henrik Ejlersen. Hans søn, Hans Henriksen, arvede i
1613 både gården Krogerup og embedet som tingfoged. I 1648 blev bondegården
overtaget af Niels Jørgensen, som desuden købte en anden bondegård i
sognet, Fløjterup. Begge gårde blev fritaget for at svare afgifter til
Frederiksborg, som de hidtil havde været underlagt som fæstegårde.
Niels Jørgensens enke, Anne Nielsdatter, solgte i 1652
gården til Peder Christensen, som bar tilnavnet Svenske, hvilket skyldtes hans
bedrifter under Kalmarkrigen. Han havde ingen sønner, og gårdene Krogerup og
Fløjterup arvedes af hans datter, Kirsten Pedersen, der i 1656 havde giftet sig
med Hans Rostgaard. Han fik samme år overdraget gården på livstid, og efter
Peder Christensens død året efter udkøbte han sine medarvinger.
Hans Rostgaard var bondesøn fra Nordslesvig. Han gjorde
karriere ved hoffet og var kort før sit ægteskab med Kirsten Pedersen blevet
udnævnt til foged på Kronborg. Under Anden Karl Gustav -krig nægtede han at
sværge Karl X Gustav (1622-1660) troskab, efter at denne havde erobret Kronborg
og belejret København.
Hans Rostgaard deltog desuden i planlægningen af en
tilbageerobring af Kronborg. Planerne blev imidlertid opdaget af svenskerne, og
flere af deltagerne blev fængslet. For at undgå fængselsstraf iscenesatte Hans
Rostgaard sin egen død ved at skyde sin hest ved Ulvesømosen nær Reerstrup og
kaste sin hat og kappe i vandet. Herefter levede han i et år skjult, og hans
hustru styrede Krogerup som enke. En mindesten blev opstillet på stedet i 1761.
Disse handlinger blev efter krigen rigt belønnet af Frederik III (1609-1670).
Hans Rostgaard og dennes arvinger fik 'adelig frihed' på Krogerup, hvilket
bl.a. betød skattefrihed på Krogerups egne jorder.
Derudover fik Rostgaard tildelt store indtægter fra
Øresundstolden som ridefoged på Kronborg len og kongelig fiskemester. Senere
fik han i stedet overdraget mindre fæstegårde og husmandssteder, som blev lagt
under Krogerup.
Hans Rostgaard døde i 1684, hvorefter Krogerup og øvrige
besiddelser overgik til hans søn, Frederik Rostgaard. Han blev gift med den
danske storkansler Conrad Reventlows uægte, men anerkendte og adlede datter,
Conradine Revenfeld og opnåede gennem denne forbindelse en betydelig position.
Dette kulminerede med, at han i 1702 blev adlet. Som følge af Karl XII's
(1682-1718) landgang ved Tibberup under første del af Den Store Nordiske Krig
blev Krogerup hærget af svenske soldater. Som kompensation for ødelæggelserne
tildelte Frederik IV (1671-1730) gården skattefrihed for et tidsrum på ti år
for at udbedre skaderne.
I 1741 oprettede Frederik Rostgaard Krogerup som et stamhus,
der også indbefattede øerne Sejrø, Nekselø og Anholt. Da han ingen sønner
havde, overgik det efter hans død til barnebarnet, Frederik von der Maase.
Frederik von der Maase døde i 1774, hvorefter stamhuset
tilfaldt hans søn, Frederik Anton von der Maase, der i 1800 fik tilladelse til
afløse stamhuset mod at oprette en fideikommiskapital. Det er en form for
fondskapital, der skulle gå i arv til arvingerne. I 1804 blev Krogerup
erhvervet af Pouline Sehested, der frasolgte de fleste af fæstegårdene til
bøndernes selveje, inden hun i 1813 videresolgte hovedgården til Constantin
Brun.
Efter overtagelsen af gården overlod Constantin Brun den til
sin søn, Carl Friderich Balthasar Brun. I 1870 overgik den til Petrus Friderich
Constantin Brun, som var amtmand over Præstø og i nogle år medlem af folketinget.
Efter hans død i 1888 blev den overtaget af sønnen Oscar Brun, som var
højrepolitiker og medlem af landstinget.
Oscar Brun døde i 1914, hvorefter hans enke, Ida Tesdorpf,
drev gården frem til sin død i 1939. I 1942 blev den overtaget af Statens
Jordlovsudvalg, der udstykkede jorden.
I 1946 åbnede Krogerup Højskole i hovedbygningen med den
kendte teolog og politiker, Hal Koch, som forstander. I 1953 overtog højskolen
hovedbygningen og parken.
Krogerup fungerer i 2013 stadig som højskole.
Ejerrække
( -1613) Henrik Ejlersen
(1613-1648) Hans Henriksen
(1648-1652) Niels Jørgensen
(1652-1656) Peder Christensen
(1656-1684) Hans Rostgaard
(1684-1745) Frederik Rostgaard
(1745-1774) Frederik von der Maase
(1774-1804) Frederik Anton von der Maase
(1804-1813)
Pouline Sehested
(1813- ) Constantin Brun
(1813-1869)
Carl Frederich Balthasar Brun
(1869-1870)
Boet efter Carl Frederich Balthasar Brun
(1870-1888)
Petrus Friderich Constantin Brun
(1888-1921)
Oscar Brun
(1921-1939)
Ida Tesdorpf, gift Brun
(1939-1942) Boet efter Ida Charlotte Tesdorpf
(1942-1953) Statens Jordlovsudvalg
(1953- )
Krogerup Højskole