Ejeren Johannes Hage opførte en museumsbygning i haven til
sin store samling af malerier.
Nivaagaard rummer i dag Nivaagaard Malerisamling
Den nuværende hovedbygning er opført i 1881.
Til Nivaagaard hører en stor have.
Nivaagaard hører historisk set ikke til blandt herregårdene.
Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en
alment accepteret status som herregård.
(se Hvad er en herregård?)
Nivaagaard - Museum
Nivaagaard
Gammel Strandvej 12
2990 Nivå
Region Hovedstaden - Fredensborg kommune
Offentlig adgang: Museet er åbent tirsdag-søndag fra
februar-november og i weekenderne i december-januar
Ejer: Den Hageske Stiftelse
www.nivaagaard.dk
Telefon 49 14 10 17
Godsets størrelse: 143 ha + 14 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og museum
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført i 1881 efter en brand.
Bygningen er opført i en fløj i et stokværk over en høj kælder. Ved gavlene
findes korte tværfløje. Bygningen fremstår i gule sten med skifertag med
karakteristiske kamgavle.
Hovedbygningen placerer sig midt i den store have øst for
museumsbygningen.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Nivaagaard hører en avlsgård fra ca. 1850. Avlsgården er
opført i grundmur med fast tag. Avlsgården er placeret nord for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Haven på Nivå placerer sig på flere sider af hovedbygningen.
Haven rummer en mindre sø samt flere alléer og en masse gamle træer og
rododendronbuske. Ejeren af Nivaagaard Johannes Hage lod i 1903 en
museumsbygning opføre i haven ved arkitekt Johan Schrøder. Denne bygning er
senere udvidet og findes vest for hovedbygningen.
I Omgivelseret nær Nivaagaard findes flere fredede
oldtidsminder.
Ejerhistorie
I 1600- og 1700-tallet var Nivaa et lille fiskerleje, og i
1753 begyndte Kronen at anlægge en krigshavn. Arbejdet blev delvist udført af
bønder, der fik ændret deres arbejdsforpligtelse på herregårdens marker, det
såkaldte hoveri, til forskellige ydelser i forbindelse med havnearbejdet.
Anlægget blev imidlertid aldrig færdigt, og i 1767 fik Adam
von Lüttichau til opgave at holde opsyn med anlægget samtidig med, at han fik
stillet Nivaa havnegård til rådighed som delvis privat ejendom. I 1793 fik Adam
von Lüttichau fuld ejendomsret over gården, og ved samme lejlighed købte han
Nivaa teglværk, som var blevet oprettet ved byggearbejdet på Hørsholm.
Da Adam von Lüttichau i 1797 solgte Nivaagaard, bestod
gården således af selve hovedgården, nogle underliggende fæstegårde samt et
teglværk.
Den efterfølgende ejer lagde et par bøndergårde under gården
og solgte den i 1802. Køberen var den norske Kræfting, som seks år senere
solgte Nivaagaard til H.C. Astrup, der fik tilladelse til at drive teglværket,
som havde været nedlagt i et par år. H.C. Astrups efterfølger var H.D.
Brinck-Seidelin, som også købte gården Lille Nivaagaard, der blev lagt under
Nivaagaard.
H.D. Brinck-Seidelin solgte i 1812 Nivaagaard til et
kompagniskab bestående af Johan Frederik von Bardenfleth og R.A.L. von Qualen,
hvor R.A.L. von Qualen efter et år blev eneejer indtil sin død. I 1831 solgte
boet efter von Qualen Nivaagaard til Frederik Burmeister, som ejede gården
indtil 1834, hvor Nivaagaard kom i P.M. Hagens besiddelse. Under P.M. Hagens
tid som ejer af Nivaagaard var landbrugskonjunkturerne gode, og i 1847 kunne
han sælge Nivaagaard med stor fortjeneste.
Nivaagaards nyere historie begynder med Alfred Hage i 1862.
Alfred Hage var en af de ledende personligheder inden for storhandlen. Han
omdannede sine palæer i København og sine svenske og danske gårde til
samlingssteder for de fremtrædende personligheder inden for datidens politik og
kunst.
Ved Alfred Hages død i 1872 overgik Nivaagaard til hans
enke, der samme år overdrog ejendommen til sønnen Johannes Hage, som efter en
brand fik den nuværende hovedbygning opført. Johannes Hage var medlem af Frederiksborg
amtsråd, og han oprettede Nivaagaards hospital for kronisk syge. Johannes Hages
hovedinteresse var imidlertid inden for malerkunsten, og igennem årene skabte
han sig en stor samling af malerier. I 1903 fik han opført en museumsbygning
med Johan Schrøder som arkitekt i Nivaagaards park. Fem år senere blev
samlingen en selvejende offentlig institution. I 1923 døde Johannes Hage, og
hele godskomplekset tilfaldt Den Hageske Stiftelse.
Bygningerne rummer Nivaagaard Malerisamling.
Ejerrække
( -1793) Kronen
(1767-1797) Adam von Lüttichau
(1797-1797) Hauch
(1797-1802) Johan Jørgen Løwe
(1802-1808) Kræfting
(1808-1810)
H.C. Astrup
(1810-1812)
H.D. Brinck-Seidelin
(1812-1813) Johan Frederik von Bardenfleth
(1812-1831) R.A.L. von Qualen
(1831-1834) Frederik Burmeister
(1834-1847) P.M. Hagen
(1847-1857) V. Engelsted
(1857-1862) Synnestved
(1862-1872) Alfred Hage
(1872-1872) Enke efter Alfred Hage
(1872-1923) Johannes Hage
(1923-20xx) Den Hageske Stiftelse