Gurre Slotsruin
• Region Hovedstaden. Nordsjælland, 7 km sydvest for Helsingør centrum.
•
Adresse: Gurrevej 430, 3490 Kvistgård, Telefon: 32 88 99 00
• Offentlig adgang til borgruin. Informationstavle
• Centraltårn muligvis fra 1200-tallet. Øvrige borganlæg
opført i midten af 1300-tallet
Gurre Slot forbindes først og fremmest med Valdemar
Atterdag. Det nævnes første gang i de skiftlige kilder i 1361. På det tidspunkt
var Valdemar ved at afslutte sin genrejsning af kongeriget efter de kongeløse
år i 1330'erne. Med Gurre Slot blev Nordsjælland for alvor kongeligt domæne.
Den stærke borg lå på en holm i den nu udtørrede sydøstlige del af Gurre Sø.
Gurre var Valdemar Aterdags yndlingsslot. Herfra gennemførte han jagtudflugter,
han modtog fremmede gesandtskaber, og han døde her i 1375.
Valdemars slot bestod af en rektangulær høj midterbygning
omgivet af en kvadratisk mur med fremspringende hjørnetårne. Gurre er
inspireret af de kraftfulde syd- og midteuropæiske 1200-tals ridderborge, som
Valdemar kan have besøgt i sin ungdom ved kejserhoffet eller på sine senere
rejser til Italien og Lilleasien.
I løbet af 1400-tallet mistede Gurre sin position i forhold
til det opblomstrende Helsingør med Erik af Pommerens borg Krogen (Kronborg). I
dag fremtræder Gurre som en stemningsfuld ruin i et smukt sølandskab.
Gurre Slot en forårsmorgen i 1400-årene, inden borgens
beboere rigtig er vågnet
Hele borgområdet indtegnet. Mod øst ses vejdæmningen
(Gurrevej) der fører til kalkovnen og borgens yderste ringmursanlæg, samt huset
foran Skt. Jakobs kapel.
Gurre Slot er i dag en ruin. Kun Storetårn er bevaret i 3
meters højde og tæt omkring tårnet er en mindre ringmur med små hjørnetårne
bevaret i op til 3,5 meters højde. Alt af den øvrige borg er kun fundamenter,
skjult under græsset. Tårnet har ikke haft adgang fra "stueetagen"
men kun fra en af de øverste etager, og er en såkaldt donjon (fransk) (engelsk:
keep), et borgtårn, hvor beboerne kunne være beskyttet, mens kampe rasede
udenfor.
Gurre Slotsruin ligger 3 km vest for os ved Gurre sø.
Man skal være lidt bidt af en gal ruin for kun at se stedet uden samtidigt at se
"Gurrehus slot" og gå en tur i skoven ved "Gurre sø" - det er
helt fint at få med.
Slottet var efter sigende Valdemar Atterdags foretrukne opholdssted,
hvor han døde den 24. oktober 1375.
Stedet var kongebolig og lensmandsborg fra begyndelsen af 1300 til 1530’erne,
hvor slottet blev forladt.
Ruinen blev delvist fritlagt i 1817 og i 1835 opmålt og tegnet. Ruinen blev
restaureret i årene 1936–39 af Nationalmuseet.
I året 1375 udåndede kong Valdemar Atterdag på sit
yndlingsslot Gurre. Efter sigende skulle kongen være dømt til efter sin død at
jage hvileløst rundt i Nordsjælland, fordi han havde udtalt: "Lad Herren
beholde sit Himmerige, blot jeg må jage ved Gurre
Området ånder i dag fred, idyl og romantik. De grønne skove
og markarealer gør Gurre til en ren perle. Uden for Gurre har fantasien frit
spil ved ruinerne af Valdemar Atterdags lille borg. Navnet Gurre stammer i øvrigt
bl.a. fra oldnordisk og betyder dynd, pladder og snavs.
Gurrehus
Oprindeligt var Gurrehus et landsted, senere proprietærgård
og slot i Gurre, Nordsjælland, som ligger ved Gurre Sø og ved ruinerne af Gurre
Borg (slot).
Historien bag Gurrehus kan føres helt tilbage til 1500-tallet.
Den første bygning på stedet var en ladegård, som erstattede den tidligere
Gurre Borg og blev kaldt Gurre Vangehus.
Gurre Vangehus blev centrum for land- og skovdriften af
Gurre Borgs tidligere jordbrug.
Gurre Borg menes at være fra midten af 1100 tallet. Der er
ingen beretninger om, hvem der byggede det eller hvorfor. I 1360 udviklede og
tilføjede Valdemar Atterdag borgen fire hjørnetårne.
Udbygningen var sandsynligvis et led i befæstningen af
Nordøstsjælland. Gurre Borg blev brugt som kongebolig og møntslageri langt ind
i 1400 tallet. Efterfølgende var borgen ikke længere tidssvarende og Krogen
(Kronborg) overtog dens funktion.
Omkring 1720 skiftede Gurre Vangehus navn til Gurrehus og
var fra 1713 sæde for den statslige skovridder indtil 1779, hvor kongen stadig
ejede ejendommen. Siden 1779 har der været forskellige ejere af Gurrehus. 1796
købte den engelske handelsmand, David Brown, ejendommen og opførte et
bygningskompleks med flere længer og småhuse. Denne bygning blev revet ned af
Frederik Tetuin, søn af Ferdinand Tetuin, ejer af det Tetuinske handelshus.
Frederik Tetuin opførte et renæssanceslot ved Rosenborg ved hjælp fra arkitekt
Charles Abrahams. I 1911 solgte han det videre til hofjægermester K.T. Post,
som hurtigt solgte det videre til Prins Georg af Grækenland, gift med Marie
Bonaparte, elev af Sigmund Freud og arving efter Monte Carlo Casino. Under
Prins Georgs ejerskab blev slottet bygget om af arkitekt Godtfred Tryde, der
ændrede den gamle byggestil til et mere barokpræget udtryk.
Tidligere ejere af
Gurrehus
-1720
Navneskift fra Gurre Vangehus til Gurrehus
1713-1779 Kongen
1779-1796 Forskellige
ejere
1796-1804 Den
engelske Guvernør, David Brown
1804-1828 Englænderen, John Good
1828-1837 Edward Brown, søn af David Brown
1837-1839 Den
Engelske konsul, Francis Colman MacGregor of Innergy
1839-1845 Jacob
Raphael, søn af ejeren af firmaet Brdr. Raphael og Thea Jacobe
1845-1852 Thea
Jacobe, skilt fra Jacob Raphael pga. sindssyge
1852-1872 Veterinæren,
Jacob Bjørnsen, søn af kgl. Skovridder Sophus Magnus Bjørnsen
1872-1880 Den
Engelske konsul, Herskind
1880-1911 Grossereren,
Fredrik Guiseppe Tetuin
1911-1914 Hofjægermester
K.T Post
1914-1957 Hans
Kongelige Højhed, Prins Georg Af Grækenland
1957-1959 Dødsboet
efter H.K.H
1959-1999 Den Danske
Stat, Forsvarsministeriet
1999-2001 Byggeselskabet,
Mogens De Linde
2001-2009 Ejendomsanpartsselskabet
Gurrehus Aps
2009-20xx Anders
Vestergaard-Jensen