• Region Syddanmark, Langeland, Langeland Kommune, 11 km syd
for Rudkøbing
• Adresse: Kågårdsvej 12, 5900 Rudkøbing. Telefon: 39 17 40
00.
• Offentlig adgang til hovedbygning og park, vognmuseum og
skovbrugsmuseum. Informationstavle, naturinformation og folder ved indgang.
Medbragt mad og drikkevarer kan nydes i parken
• Danmarks Naturfredningsforening/Danmarks Naturfond
• 388 ha
• Opført 1887-89. Fredet 1972-73. Restaureret i 1980'erne og
1990'erne
Skovsgård med tilhørende land- og skovbrug har siden 1979
tilhørt Danmarks Naturfredningsforening, der etapevis har skabt et totalmuseum
i og omkring Skovsgård, hvor gæsterne har mulighed for at opleve sammenhængen
mellem naturog kulturbevaring. Der er offentlig adgang til hovedbygning,
avlsbygninger, landbrugsarealer, park m.v.
• Bygningen
Man nærmer sig Skovsgård gennem det stråtækte
sydlangelandske landskab med småbakker, krogede veje og veldyrkede marker.
Skovsgård er opført i 1887-89 af arkitekten 1. V Petersen
(jfr. Holstenshus ved Fåborg) for jægermester Hans Lauritzen Møller, der
forvaltede gården for sin moder Laurine Møller. Hovedbygningen ligger på en
holm omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Den nuværende bygning, der
erstattede et firfløjet 1600-tals anlæg i bindingsværk, er et godt eksempel på
det langelandske herregårdsbyggeri fra anden halvdel af 1800-tallet. Den
historiske stil giver sig her udtryk i et nyrenæssancehus: røde danske mursten,
to etager højt over en kælder. Et ottekantet indgangstårn med spir er placeret
midt på østfacaden.
Hovedbygningens grundplan er formet som et E med to fremspringende
tværstillede sidefløje. Sadeltaget er i skifer med spidse gavle. Til
nyrenæssancen hører cementportalen, de vandrette buefriser og tårnkuplen med
lanternespir.
Herregårdene opført i den historiske stilblandingsperiode
overtog naturligvis også de gamle herregårdes ornamentik, men den dyre og
uholdbare sandsten blev udskiftet med cement. Her en detalje fra
indgangspartiet: et renæssancehoved i cement.
• Interiør
Skovsgårds hovedbygning er indrettet som herregårdsmuseum. I
stueetagens rum fortælles Skovsgårds historie. Desuden vises skiftende
udstillinger. Via den skabelonmalede forhal træder man ind i Skovsgårds
nordlige rum med bygherren, HL Møllers kontor og fruens gemak og havestue.
I den store vestvendte spisestue står et markant levn fra
den tidligere Skovsgård: en velformet sandstenskamin, som er dateret 1644 og
bærer våben og initialerne SP og DA for ridderen Stig Pors og hustru Dorte
Abildgaard.
Skovsgårds nyistandsatte paneler, døre og karme er alle
restaureret i diskrete farver og fint optrukne felter. På første sal er et par
stuer indrettet til minde om Skovsgårds sidste private ejere: Thyra og Ellen
Fuglede.
Hovedbygningens mest interessante del er dog kælderen med
rum på begge sider af gangen i hele husets længdeakse. Her finder man alle de
rum, som hører sig til »downstairs« på en herregård: sulekælder, folkestue og
urtekælder, kalkunrum og kuskestue, vaskerum og et stort køkken. Lokum er der
også, men ikke som noget selvfølgeligt: Indtil engang i 1950'erne var
folkeholdets aftrædelsessted indrettet under kældertrappen på nordsiden af
hovedbygningen. I den sydlige del af kælderen er der et stort rum til sortering
og opbevaring af æbler og et mindre vinlager, endelig rullestuen samt en række
værelser til det kvindelige tyende: husjomfruens værelse, pigekammer,
»Iillepigens« værelse, kokkepigens og stuepigens alle beboelsesrum med større
eller mindre fugtskjolder. Kælderen giver et sjældent helhedsindtryk af
herregårdslivet på kælderplan fra før, verden gik af lave, en stemning fra de
tider, da der endnu var herskab og tjenestefolk.
• Omgivelser
Borgbanken og parken syd for hovedbygningen er reserveret
til rekreative formål. Her kan medbragt mad indtages i den gamle herskabshave
ved voldgraven mellem eksotiske træer, som er forsynet med navneskilte på
dansk. I parken 100 m vest for hovedbygningen er rejst et mausolæum for
Skovsgårds ejere siden midten af 1800-tallet, en vældig gravhøj med et tilmuret
indgangsparti efter den sidste private ejer Ellen Fugledes død i 1979. I
parkens østlige udkant finder man en lille kvadratisk bindingsværksbygning. Det
er ubetinget det ældste hus på Skovsgård: herregårdens gamle røg kølle fra
omkring 1800, hvori gårdens kødprodukter blev røget i det dertil indrettede røgkammer
med tilhørende kolossale skorsten.
Skovsgård er også en moderne landbrugsbedrift, der drives på
økologisk basis. Over for hovedbygningens østvendte bro danner avlsbygningerne
rammen om gårdspladsen. Pladsen flankeres af et moderne maskinhus samt en række
bygninger fra 1860'erne, bl.a. godskontor og kornlade. Fjernest mod øst ses den
gamle hestestald, der huser et vognmuseum og karatmagerværksted i ud længerne.
Overfor ligger skovbrugsmuseet, som med udgangspunkt i egnen beretter om de
fleste aspekter ved skovens historie og brug.
I den sydvestlige udkant af Skovsgårds domæne ligger
Skovsgårds fredede (1983) vindmølle med tilhørende møllegård. Vejen dertil
består dels af en ualmindelig smuk kastarrieelle, dels af en sti langs et
ældgammelt egetræshegn.
Ved indgangen til Skovsgårds godskompleks er
naturinformationen indrettet i gårdens tidligere mejeribygning. Her får man en
glimrende introduktion til Skovsgårds omgivelser. Skovsgårds vidtforgrenede
stisystem fører langs de økologisk dyrkede marker til skovpartier med gamle
egeog bøgetræer, levende hegn, stengærder, fuglereservater, en skibssætning fra
oldtiden og til sidst Langelandsbæltet. Det ultimative herregårdslandskab, der
forener historie og nutidsøkologi.
Skovsgård omkring 1900
VIGTIGE ÅRSTAL
1457Sædegård tilhørende væbner Peder Modescal.
1863 Laurine og Jacob Møller overtager Skovsgård.
1876 Gravkapel opføres i parken syd for hovedbygningen.
1929 Kammerjunkerinde Thyra Fuglede arver gården ved
moderen, Jeppa (Hastrup) Møllers død.
1973 Skovsgård med omgivende landskab fredes.
1979 Ved testamentarisk gave fra Ellen Fuglede overtager
Danmarks Naturfond/Danmarks Naturfredningsforening Skovsgård.
• Historie
Det oprindelige middelalderlige Skovsgård antages at have
ligget på markerne mellem den nuværende hovedbygning og Skovsgård Mølle mod
syd. I landskabet her spores en mindre rund bakke omgivet af en lavning,
formentlig resterne af et »motte-bailey-anlæg«.
Fra midten af 1500-tallet og 100 år frem tilhørte Skovsgård
adelsslægten Pors. Stig Pors' kamin i spisestuen med årstallet 1644 er det
eneste levn fra slægtens gamle herregård, en firlænget bindingsværksgård opført
i 1644.
I 1760 solgte den sidste adelige ejer Skovsgård til tre
brødre af bondestanden. De tre selvejerbønder Hans, Laurids og Rasmus Mikkelsen
var repræsentanter for landboreformperiodens oplyste og dygtige danske bønder.
I 1791 blev Laurids Mikkelsen eneejer af den veldrevne herregård, hvis
fæstegods omfattede 15 gårde og en betydelig kvægbesætning. I 1797 overgik
gården til Laurids' søn Hans Lauridsen. Dennes svigersøn Jacob Møller overtog
Skovsgård i 1863 efter en lang række år som bestyrer på godset. Jacob Møllers
efterslægt ejede Skovsgård til 1979.
Når Skovsgård i dag fremstår som et stykke autentisk
herregårdshistorie, skyldes det alene gårdens sidste private ejer, Jacob
Møllers oldebarn Ellen Fuglede (1902-1979) Hendes moder Thyra Lauritsen Møller
blev i 1901 gift Fuglede, men kort efter Ellens fødsel skilt, hvorefter moder
og datter flyttede tilbage til den fædrende gård. Thyra overtog gården i 1929
og drev den videre bistået af hovedsagelig kvindeligt tyende og datteren Ellen,
der forblev ugift, beskyttet af Skovsgårds trygge mure. Ellen arvede gården i
1951.
Med sin beskedne livsførelse og traditionsbevidsthed drog
Ellen Fuglede omsorg for, at Skovsgård blev bevaret som et minde om alle
herregårdslivets aspekter. Efter hendes død i 1979 blev Skovsgård ved
testamentarisk gave overdraget til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen
har helt i hendes ånd åbnet gården som et levn fra svundne tider og samtidig et
sted, der på fornem vis illustrerer sammenhængen mellem naturog kulturhistorie.
Skovsgård er en gammel gård, som første gang nævnes i 1457.
Gården ligger i Humble Sogn, Langelands Sønder Herred, Langeland Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1887-1889 ved Jens Vilhelm Petersen. Der er
offentlig adgang til Skovsgård Gods fra 1. maj til 30. september.
Ejere af Skovsgård
(1457-1459) Peder Modeskal
(1459-1483) Mattes Mads Jonsen Hvitax
(1483-1510) Jes Mattesen Hvitax
(1510) Anne Jesdatter Hvitax gift Lvd
(1510-1543) Mads Lvd
(1543-1558) Claus Jørgensen Daa
(1558-1563) Karen Clausdatter Daa gift Pors
(1563-1603) Stig Pors
(1603-1609) Rudbek Stigsen Pors
(1609-1631) Kirsten Eriksdatter Norby gift Pors
(1631) Stig Rudbeksen Pors / Karen Rudbeksdatter Pors /
Sophie Rudbeksdatter Pors gift Gagge
(1631-1643) Stig Rudbeksen Pors
(1643) Sophie Rudbeksdatter Pors gift Gagge
(1643-1667) Claus Gagge
(1667-1708) Rudbek Clausen Gagge
(1708-1709) Sophie Christine Rudbeksdatter Kaas gift Gagge
(1709-1756) Jørgen Kaas
(1756) Birgitte Sophie Jørgensdatter Kaas gift von Pultz
(1756-1760) Henrik Christoph von Pultz
(1760-1791) Hans Mikkelsen / Laurids Mikkelsen / Rasmus
Mikkelsen
(1791-1797) Laurids Mikkelsen
(1797-1800) Ane Kristine Overgaard gift Mikkelsen
(1800-1829) Hans Lauridsen Mikkelsen
(1829-1863) Dorthe Kristine Johansdatter gift Mikkelsen
(1863) Laurine Hansdatter Mikkelsen gift Møller
(1863-1883) Jacob Møller
(1883-1900) Laurine Hansdatter Mikkelsen gift Møller
(1900-1926) Hans Lauritzen Møller
(1926-1929) Jeppa Hastrup gift Møller
(1929-1951) Thyra Laurine Dorthea Lauritzen Møller gift
Fuglede
(1951-1979) Ellen Margrethe Ingeborg Lauritzen Fuglede
(1979-) Danmarks Naturfond