Søbo Gods

Søbo er opkaldt efter Søbo Sø, som herregården ligger ned til. Gården var i mange år sæde for adelsslægten Reventlow, hvis medlemmer har haft stor politisk indflydelse op igennem historien.

Søhelten Peder Skram havde en del af sin opvækst på Søbo efter, at hans mor Anne Knudsdatter Reventlows død i 1507.

Søbo Gods ApS

Søbovej 12

5683 Haarby

Region Syddanmark - Fyn og øer - Assens kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Steen Haustrup, Susanne Haustrup

Godsets størrelse: 201 ha + andet 6 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Hovedbygning

Søbo blev oprindeligt opført i 1442 af Joachim Henriksen Reventlow.

Den nuværende hovedbygning er fra første halvdel af 1700-tallet.

Der vides ikke noget om Joachim Reventlows hovedbygning, andet end at den blev ombygget af Anders Bille mellem 1648-1656.

I 1722 gennemførte Johan Eskild de Falsen efter overtagelsen af Søby en gennemgribende renovering og ombygning. Projektet kunne gennemføres, fordi Johan Eskild de Falsen i 1730 blev gift med den formuende Johanne Tommerup.

de Falsens hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg i én etage over en høj kampestenskælder. På hovedfløjen markerer en gennemgående frontspids midteraksen. Den ene sidefløj er senere blevet revet ned, men bortset herfra har bygningen ikke ændret sig nævneværdigt siden Johan Eskild de Falsens tid.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

I 1593 blev der opført en avlsgård på Søbo.

Under Johan Eskild de Falsen blev avlsgården ombygget.

Kernen i det nuværende avlsanlæg blev opført i 1928 af godsejer H. Larsen. Det uregelmæssige anlæg, der er blevet udvidet i det 20 århundrede, er opført i kampesten og i grundmur.

Da Sophus R. W. Paulsen købte Søby i 1855 for 80.000 rigsdaler, blev der foretaget synsforretning, hvoraf man kan se, at hovedbygningen ud over at være indrettet til beboelse på dette tidspunkt også var indrettet til mejeri.

Derudover er der en forvalterbolig i røde sten, som antages at være fra 1800-tallet.

Fredningsstatus 2013: Avlsgården og de øvrige bygninger er ikke fredede.

Omgivelser

Søbo er opkaldt efter Søbo sø, og blev oprindeligt bygget på en holm gravet ind i søbredden. De kanaler, der sammen med søen omgav voldstedet, voksede dog til allerede i 1742.

En kastanjeallé leder hen til Søbo.

Paulsen solgte i 1862 gården til Christian V. Barner, der drænede jordtilliggendet og udbyggede vejnettet.

Sagnet fortæller, at vandet i Søbo sø i en periode hvert år bliver grønt, da der er en lindorm som bor inde under Søbo Hovedgård, der her vandrer ud i søen og vasker sig.

Ejerhistorie

Joachim Henriksen Reventlow opførte i 1442 Søbo i Jordløse sogn på den sydvestlige del af Fyn. Søbo blev familiens sædegård, dvs. deres primære hjem i næsten 100 år. Søbo gik i arv fra far til søn hos Reventlow-slægten indtil Jacob Reventlows død i 1564. Jacob Reventlow havde studeret i Leipzig og Wittenberg i Tyskland, da reformationen brød ud, og i Danmark blev han kannik i Roskilde i 1561 - flere årtier efter at reformationen var kommet til Danmark.

Ved Jacob Reventlows død overgik hans arvelod til hans tre søstre Anne, Magdalene og Margrethe Reventlow. Mens Anne Reventlow forblev ugift, var søsteren Margrethe Reventlow gift med en af tidens magtfulde adelsmænd, rigsrådsmedlemmet Erik Krabbe, der havde stor indflydelse i statsadministrationen frem til sin død i 1564.

Efter søstrene Reventlow døde, overtog Erik Krabbes datter Karen Krabbe gården. Karen Krabbe var som Anne Reventlow ugift, og ved hendes død i 1613 blev gården atter delt på flere hænder. Herefter fulgte nogle år, hvor ejerrækken er usikker. Blandt de nye ejere var i hvert Edele Jacobsdatter Rosenkrantz, hvis mand i 1642 solgte gården til Anders Bille. Anders Bille, som samme år blev rigsmarsk, dvs. landets øverste militære leder, ejede i forvejen herregården Damsbo som lå i samme område.

I 1722 solgte Billes svigersøn Steen Bille Søbo på auktion til Johan Eskild de Falsen, som var medlem af Kommercekollegiet, der var den del af statsadministrationen, der tog sig af finansielle sager. Ved Falsens overtagelse blev Søby takseret til 27 tdr. htk, og gården hørte derved til blandt de mindre herregårde i perioden.

Johan Eskild de Falsen døde i 1758 og gården gik til hans datter og svigersøn. Svigersønnen var den tysk-russiske kaptajn Carl Leopold v. Scherewien, der blev major i den danske hær. Efter hans død giftede Margrethe Marie de Falsen sig med den højt ansete Johan Andreas Cramer. Johan Andreas Cramer havde studeret teologi i Leipzig og var i 1754 blevet hofprædikant på foranledning af den kendte tyske digter Klopstock. Johan Andreas Cramer og især Margrethe Marie de Falsen arbejdede målrettet på at forbedre bøndernes vilkår. Denne indsats lå i forlængelse af en generel reformvelvilje i samtiden, men bevirkede ikke desto mindre, at folk fra Søbo og nærmeste omegn helt op til det 20. århundrede samledes til sommerfest på Margrethe Marie de Falsen fødselsdag.

Efter Margrethe Marie de Falsens død i 1795 blev Søbo solgt på auktion for 88.100 rigsdaler til postmester Brandt fra Middelfart og Rasmus Ejlersen i Svendborg. De nye ejere gik i gang med at frasælge en del af Søbos fæstegods, hvilket skete på mange herregårde i denne periode.

I 1800-tallet delte Søbo vilkår med en række andre mindre herregårde, idet den blev handlet hyppigt og havde en række skiftende ejere inden, godsejer H. Larsen købte gården i 1927. I 1952 arvede sønnen Kai Larsen herregården efter faderens død.

Søbo Gods