• Region Syddanmark. Tåsinge, Svendborg Kommune, 6 km syd
for Svendborg
• Adresse: Slotsalleen 100, 5700 Svendborg.
• Telefon: 62 22
61 06. https://valdemarsslot.dk/
• Slægten efter Lensbaron Niels Juel-Brockdorff, ved Louise Iuel Albinus
• Hovedbygning er nu helt tom. (Sejlsportsmuseum i sydlig
staldlænge?).
Årsagen er, at der ganske enkelt ikke er noget indbo
tilbage. Inventaret er nemlig ejet af Louise Iuel Albinus nevø, Alexander,
som er søn af Caroline Fleming, og det er derfor tømt ud af slottet.
Nedenstående indbobilleder og forklaringer er derfor ikke rigtige
• Valdemars Slot Gods er på 783 ha med Nybygård.
• Opført 1639-44. Ombygge t 1678-80. Tilbygninger 1754-55.
Restaureret omkring 1880 og 1930
Valdemars Slot på Tåsinges østkyst umiddelbart syd for den
hyggelige søfartsflække Troense er Fynsområdets bedst bevarede barokanlæg. Som
et eventyrslot med havblik mod øst og tæt skov mod vest ligger det ved den
kønne vej fra Troense til Landet. Vejen passerer gennem slottes porthuse og
store gårdsplads.
Den nordlige portfløj opført i 1754 som del af det
storslåede symmetriske, senbarokke avlsgårdsanlæg.
• Bygningen
Den bastante, voluminøse hovedbygning er omgivet af lette,
elegante porthuse og langstrakte, smalle avlsbygninger. Et anlæg behersket af
stram symmetri.
Slottet er opkaldt efter Chr. 4.'s eneste søn med Kirsten
Munk, Valdemar Christian. Kort efter dennes fødsel i 1622 købte kongen i sin
svigermoder Ellen Marsvins navn herregården Kærstrup på Tåsinge. I skoven
sydvest for slottet spores endnu rester af det middelalderlige Kærstrup
voldsted.
Overdragelsen af Kærstrup til Valdemar Christian fandt sted
allerede i 1630, da han var otte år gammel. I slutningen af 1630'erne blev den
gamle borg nedrevet til fordel for et slot, der opfyldte tidens krav til
kongelig komfort.
Valdemars slot blev bygget 1639-44 efter Chr. 4.'s
anvisninger i samarbejde med kongens bygmester Hans van Steenwinckel d.y., der
dog døde, inden byggeriet var færdigt. Slottet var i renæssancestil: svungne
gavle og kviste, hjørnetårne og østvendt ottekantet indgangstårn med en fornem
indgangsportal.
Under svenskekrigene 1658 blev det rigt udsmykkede slot
grundigt plyndret, og da svenskerne forlod Fyn, stod kun en ruin tilbage.
Stenene kunne vel bruges andre steder. Men inden det kom så vidt, blev godset
erhvervet af en af heltene fra næste generations svenskekrige, admiral Niels
Iuel. Det var kronen, der i 1678 overlod Niels Juel slotsruinen med det meste
af Tåsinge, mod at han gav afkald på prisepenge fra de erobrede svenske skibe
fra slaget i Køge Bugt, 1677.
Tårne, kviste og gavle og hvad der ellers var tilbage af
Chr. 4.'s renæssanceslot blev snart fjernet, og på fundamenterne rejstes den
nuværende tunge barokbygning. De rødbrune mure står på en lav granitsokkel, to
etager med hvælvet kælder og et mægtigt loft, helvalmet skifertag med et utal
af små kviste, som giver lys til det store høje loftsrum. En bred trappe fører
op til indgangsportalen midt på østfacaden. Huset er 13 vinduesfag langt med to
smalle fremskudte partier på den vestvendte haveside, hvor kapellet over to
etager og i hele husets dybde dominerer sydsiden.
Sit endelige udseende fik anlægget i midten af 1700-tallet.
Admiralens barnebarn af samme navn, Niels Iuel d.y., der havde ejet slottet siden
1714, igangsatte i begyndelsen af 1750'erne en større ombygning i tidens fransk
inspirerede rokokostil. Arkitekten var holsteneren G.D. Tschierscke, der siden
kom til at arbejde ved andre fynske herregårde (Langesø, Lundsgård og
Juelsberg). Flere af hovedbygningens detaljer som murankrene og den profilerede
taggesims er sikkert tilføjet under ombygningen. Men det er dog først og
fremmest den aksefaste rektangulære gårdsplads omkring den kunstige sø, som gør
Valdemars Slot til noget enestående blandt danske herregårde.
En elegant buet mur forbinder hovedbygningen med de to
porthuse. dateret henholdsvis 1754 og 1755. Porthusene og muren er i grunden
hvidkalkede, men alle detaljer: kvadre, gesimsbånd og lisener er fremhævet med
gult. Porthusene er syv vinduesfag lange med fremspringende midterpartier med
portgennemkørsel og frontispice. På det sorte glaserede tegltag er anbragt en
overdimensioneret tagrytter (klokketårn) i kobber. Den kraftige mur øst for de
kønne porthuse leder frem til slottes øvrige staldog ladegårdsbygninger, som er
anlagt parallelt med søen. Aksen afsluttes mod øst med et herligt point de vue,
den lille tepavillon placeret symmetrisk i midteraksen fra hovedbygningen. Som
porthusene er den elegante, italiensk inspirerede pavillon med havudsigt kalket
hvid med detaljerne optrukket i gult.
Slottet blev restaureret omkring 1880 af Vilh. Tvede. Den
historisk bevidste arkitekt, der især kendes fra tidens nye stationsbykirker,
lagde et nyt skifertag på hovedbygningen. Vinduesindfatningerne blev
cementerede og i stueetagen forsynet med en trekantfronton. Tschiersckes anlæg
holdt Tvede sig dog lykkeligvis fra.
I hovedbygningens sydfløj er over to etager indrettet et
smukt lyst kapelrum, hvis nygotiske himmelstræbende hvælvinger og store
spidsafsluttede vinduer stammer fra restaureringen omkring 1880.
Flisesalen
I riddersalens smukke rokokointeriør hænger de tre store malerier af
Frederik V i kroningsdragt, flankeret til højre af hans første dronning Louise
og til venstre hans anden dronning Juliane Marie. De er malet af Carl Gustav
Pilo i I750 og var en personlig gave fra kongen til gehejmekonferensråd Carl Iuel,
som fik alle tre malerier på en gang, efter at kongen havde overnattet på
Valdemars Slot. (En pæn lille værtindegave)
• Interiør
Det meste af hovedbygningen er i dag indrettet til museum.
Dog er de to mod vest fremskudte fløje reserveret henholdsvis kapellet (i syd)
og beboelse (i nord). Kapellet benyttes stadig til gudstjenester og har en
separat indgang i vestgavlen. Herskabsstolene i kapellets nordside nås fra
slottets første sal. De iøjnefaldende høje gotiske spidsbuede vinduer stammer
fra Tvedes restaurering af Valdemars Slot omkring 1880. Det hvælvede lyse,
smalle og høje kirkerum er et af landets smukkeste herregårdskapeller.
I de lave søjlebårne, hvælvede kældre under kirken er
indrettet en rummelig restaurant med god plads til selskaber. Kælderen under
husets nordlige del indeholder foruden museumsbutik et nyrestaureret
herregårdskøkken.
I spisestuen er væggene beklædt med sjældne papirtapeter, fremstillet i
Paris 1780 af Jean Baptiste Revillon efter kartoner af kunstneren Ciette.
Bordet er dækket med Iuel-Brockdorffs spisestel, fremstillet af B&G i 1865
i anledning af et bryllup i familien. Alle delene er forskelligt dekorerede med
sommerfugle og blomster og prydet med Iuel-Brockdorffs kronede monogram. De to
terriner i form af høns på spisebordet er uhyre sjældne; de er fra
fajancefabrikken i Kastrup.
Valdemars Slot tilhører stadig Juel-slægten, og det er
primært denne slægts over 300-årige ejerskab af slottet, der skildres i det
omfattende herregårdsmuseum over tre etager og 25 rum. Huset er i sig selv historie
med prægtige stuklofter, gobeliner, dørstykker og vægmalerier, en betydelig
portrætsamling, bibliotek og den store admirals ejendele.
Lensbaronessens sovegemak (således opkaldt efter Niels Iuel-Brockdorffs
mor) er nylig restaureret af folk fra Nationalmuseet. Det er udsmykket med
vægmalerier fra omkring I775. Det er her medlemmer af den kongelige familie
overnatter, når der er jagt på Valdemars Slot.
I det nyrestaurerede slotskøkken lægges sidste hånd på værket og maden
er klar til servering.
Særlig bemærkelsesværdig er husets rokokostukkatur. Især i
den såkaldte kongesal og gobelinsalens lofter samt i den langstrakte riddersal
på første etage ses de berømte stukarbejder udført af Johannes Schrodt i
1754-55. Indramningen af husets flamske 1600-tals gobeliner tilskrives
ligeledes Schrodt Enestående er også de håndmalede papirtapeter fra omkring
1780 i spisesalen hvor det museimalede stel med blomsterkant er blevet stillet
frem.
Fra den store malerisamling bemærkes i riddersalen Pilos
helfigurportrætter af Fr. 5. omgivet af sin første dronning (Louise) og anden
dronning (Juliane Marie). Malerierne fra omkring 1750 er i nogle ganske
fantastiske udskårne og forgyldte rokokorammer udført af billedhuggeren Simon
Carl Stanley, der kendes fra arbejder for A.G. Moltke på Glorup. Til de berømte
malerier hører også Karel v. Manders helfigur-portræt fra 1642 af den slappe
udvalgte tronfølger prins Christian og hans lige så dorske kone. Eneste »levende
person« på maleriet er kunstneren selv, der titter frem bag forhænget til højre
for prinsen. På trappeafsatsen overfor hænger van Manders endnu mere berømte og
elskede rytterportræt af Chr. 4. som feltherre. Rytterportrættet kendes i flere
versioner. Det var sådan, kongen helst så sig selv. I Juel-salen ses Niels
Juels dekorerede skibskiste med plads til alt, hvad der behøves til et godt
slag og et flot udseende.
Rundturen på herregårdsmuseet indbefatter også et
interessant kik op under det enorme loft med kolossale egebjælker fra
1600-tallets slot På loftet findes også rekonstruerede rum, der fortæller om
tjenestefolkenes levevilkår i Valdemars Slots mere beskedne værelser.
• Omgivelser
Valdemars Slot er en attraktion af første rang. Alene det
helstøbte barokanlæg med den mægtige ridebane omgivet af Tsciersckes bygninger
er hele rejsen værd. Et sommerbesøg kan afsluttes med te i den lille pavillon
med udsigt mod Thurø og Langeland, hvis man da ikke vælger det mere eksklusive
måltid i slottes hvælvede kældre.
Valdemars Slot med den ene af de to portbygninger.
Udsigt fra slottet: Tepavillonen for enden af spejldammen.
Valdemars Slot omkring 1870
VIGTIGE ÅRSTAL
1320 Sædegård tilhørende Peder Nielsen Galen af Tåsinge.
1387 Dronning Margrethe erhverver borgen Kærstrup.
1635 Opførelsen af Valdemars Slot påbegyndes.
1827 Friherre Carl Juel-Brockdorff arver Valdemars Slot
efter faderen FrederikJuel.
1971 Niels JuelBrockdorf, 10. slægtled på Valdemars Slot.
1973 Herregårdsmuseum.
• Historie
Valdemar Christian (1622-1656) var Chr. 4.'s eneste søn med
Kirsten Munk. Ved overdragelsen af slottet på Tåsinge fik Valdemar Chr.
samtidig titel af greve til Slesvig-Holsten. Uddannelsen foregik ved Sorø
Akademi, hvorefter prinsen 15 år gammel drog ud på sin europæiske dannelsesrejse
ledsaget af svogeren Hannibal Sehested. Ved tilbagekomsten i 1639 begyndte
opførelsen af Valdemars Slot Da det endelig stod færdig i 1644, opholdt prinsen
sig dog i Rusland i en slags husarrest.
Valdemar Chr. var, som de fleste af Chr. 4.'s sønner, lidet
heldig. Megen glæde fik prinsen ikke af sit nybyggede, moderne slot I 1643 var
han med et stort følge rejst til Rusland, men i stedet for som lovet at få sin
prinsesse, den russiske zardatter, blev han tilbageholdt i flere år. Først 1646
returnerede han til Danmark.
Ved kongens død i 1648 støttede han naturligt nok
svogerpartiet, dvs. sine søstres ægtemænd med forræderen Corfitz Ulfeldt i
spidsen. Den ny konge Fr. 3. blev hoved modstanderen, og snart befandt Valdemar
Christian sig i svensk krigstjeneste. Militærkarrieren blev dog kort, idet han
døde i 1656 kun 34 år gammel under Karl Gustavs polske felttog. To år senere
lagde den svenske erobringshær hans slot fuldstændig øde.
Valdemars Slot på Tåsinge ved Svendborg blev bygget af Kong
Christian 4. i årene fra 1639 til 1644 til sønnen Valdemar Christian. En
nærliggende, ældre borg fra middelalderen, Kærsgård, blev nedbrudt og indgik i
nybyggeriet. I 1677 erhvervede søhelten Niels Juel Tåsinge og slottet for den
indtægt, som sejren i Søslaget i Køge Bugt indbragte ham. Han restaurerede
slottet, som stadig er i Juel-slægtens eje. Slottet var tidligere hovedsæde for
stamhuset Thorseng/Taasinge.
Ejere af Valdemars
Slot og Kærsgård
(1298-1312) Peder Nielsen af Thorsland
(1312-1320) Kronen
(1320-1329) Peder Nielsen Stygge Galen
(1329-1329) Pedersdatter Galen gift Krummedige
(1329-1349) Hartvig Krummedige
(1349-1387) Henneke von Ahlefeldt / Benedikt von Ahlefeldt
(1387-1400) Dronning Margrete 1.
(1400-1536) Odense Bispestol
(1536-1573) Kronen
(1573-1575) Erik Ottesen Rosenkrantz
(1575-1616) Jacob Eriksen Rosenkrantz
(1616-1622) Pernille Gyldenstierne gift Rosenkrantz
(1622-1623) Erik Jacobsen Rosenkrantz
(1623-1629) Ellen Marsvin gift Munk
(1629-1630) Kirsten Munk
(1630-1656) Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten
(1656-1658) Kirsten Munk
(1658-1662) Hedevig Ulfeldt
(1662-1663) Corfitz Ulfeldt (avlsgård)
(1663-1677) Jørgen Matthisen (hovedbygningen)
(1663-1677) Kronen (avlsgård)
(1677-1697) Niels Juel
(1697-1709) Knud Juel
(1709-1766) Niels Juel
(1766-1767) Carl Juel
(1767-1827) Frederik Juel
(1827-1859) Carl Juel-Brockdorff
(1859-1876) Frederik Carl Juel-Brockdorff
(1876-1900) Carl Frederik Juel-Brockdorff
(1900-1912) Frederik Carl Juel-Brockdorff
(1912-1971) Carl Frederik Juel-Brockdorff
(1971-2003) Niels Krabbe Juel-Brockdorff
(2003-2011) Caroline Elizabeth Juel-Brockdorff, gift Fleming
(2011-2017) Niels Krabbe Carlsen Juel-Brockdorff
(2017-2022) Louise Albinus og søster Caroline Fleming
(2022-20xx) Louise Albinus
DEN FORDRUKNE DIGTER PÅ VALDEMARS SLOT
Den fynske skræddersøn
Ambrosius Stub (1705-1758) står som indbegrebet af myten om en »rigtig«
1700-tals poet: Den uforsagte digter, naturens muntre søn, Danmarks første
store moderne lyriker. Ambrosius Stub var et musikalsk naturtalent, hvis lyrik
omfattede kærlighedsdigte, salmer, naturpoesi og drikkeviser. Hans skæbne
fulgte sidstnævnte genre: ti års studier ved Universitetet bragte ingen
eksamen. Tre år som gårdejer bragte fallit.
Herefter blev han i
1739 ansat som skriver og huspoet hos den tolerante Niels Juel (dy) på
Valdemars Slot Stub blev fyret gentagne gange, når han var udeblevet af
tjenesten eller var for fuld til at skrive godsejerens breve. Men først efter
13 år blev digteren i 1752 endeligt afskediget Sine sidste år ernærede Stub sig
som forskolelærer i Ribe. Blandt Stubs digteriske arbejder er Den ked.som
Vinter gik sin Gang formentlig bedst kendt
Niels Krabbe Iuel-Brockdorff ses her med sin kone i 1997.
Ejeren af Valdemars Slot på Tåsinge, kammerherre og
lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, er død.
Familien oplyser, at lensbaronen døde fredag 20-01-2017. Han
blev 78 år.
Niels Krabbe Iuel-Brockdorff nedstammede fra søhelten Niels
Juel, der overtog slottet og det meste af Tåsinge efter sejren over svenskerne
i slaget ved Køge Bugt tilbage i 677.
Han overtog slottet, der er Danmark største privatejede
slot, efter sin far i 1971.
I 2003 overdrog han delvist Valdemars Slot til sin datter,
Caroline Fleming, men købte det tilbage igen i 2011.
Caroline Fleming fortalte flere medier i maj sidste år (2016), at hendes
far var alvorligt syg med cancer.
Datoen for bisættelsen er endnu ukendt, og familien anmoder
om, at deres ønske om fred i den næste tid respekteres.
Valdemars Slot på Tåsinge er fortsat ejet af den samme slægt. Louise Albinus, der sammen med sin søster Caroline Fleming ejede slottet, indtil det blev sat til salg sidst på året i 2021,
Louise Albinus overtager slottet efter sin far (Niels Krabbe Iuel-Brockdorffs) på sin datter Elisabeths fødselsdag 15. maj 2022.