Augustenborg Hovedgaard

Region Syddanmark - Sønderborg Kommune

Osbækvej 15, 6440 Augustenborg. 61 74 22 03

Ejer: Thorkild Nissen

138 ha

Stuehuset er opført 1827, stråtækt lade fra 1733. Augustenborg Hovedgård hørte oprindelig under Augustenborg Slot, der er opført 1770-76 og i dag anvendes som psykiatrisk hospital.

Augustenborg Hovedgaard

Augustenborg Slot stammer tilbage fra 1600-tallet.

Ladegården Augustenborg Hovedgaard er opført omkring 1733.

I 1852 blev Augustenborg Slot og Hovedgaard overdraget til Staten, der solgte hovedgården videre i 1861.

Augustenborg Hovedgaard har en anseelig hovedbygning fra 1800-tallet.

Den augustenborgske slægt var meget tæt på at sætte sig på kongetitlen, og var i øvrigt en vigtig spiller i grænselandet mellem dansk og tysk historie.

Augustenborg Slot fra 1770-1776 er enestående, fordi det er det eneste gamle, helstøbte anlæg, der stadig er bevaret fra hertugdømmerne.

Augustenborg Slot har siden 1920 været et psykiatrisk hospital.

Hovedbygning

I 1733 opførtes en ny ladegård, kaldet Augustenborg Hovedgaard, ca. 300 meter fra Augustenborg Slot. Hovedbygningen blev senere erstattet af en anseelig hovedbygning i en fløj. Bygningen er i en fløj og hvidkalket med en bred, gennemgående frontspids i to etager. Hovedbygningen er ikke fredet.

Augustenborg Hovedgaard

Andre bygninger

Af den oprindelige Augustenborg Hovedgaard står endnu en stor, stråtækt lade med årstallet 1733. Laden er opført i samme rødgyldne sten som Augustenborg Slots staldgård.

Desuden står andre avlsbygninger fra 1700-, 1800- og 1900-tallet. Laden er fredet.

Augustenborg Hovedgaard

Augustenborg Hovedgård 1908

Omgivelser

Det fyrstelige Augustenborg Slot dominerer byen.

Det ældste, kendte Augustenborg blev opført af hertug Ernst Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg på den nedlagte landsby Stavnsbøls jorder i 1651. Kort forinden var han blevet gift med Augusta af Glücksborg, som herregården var opkaldt efter. I denne bygning var der et kapel, som blev flyttet hertil fra Gammelgård i Ketting sogn. Bygningen var da et traditionelt udformet herregårdsanlæg med fire fløje og et sydligt tårn med spir. Et stykke mod øst lå den trefløjede avlsgård. Denne første udgave af Augustenborg var af bindingsværk.

Siden rev hertug Frederik Christian Vilhelm denne gård ned, og i 1770-1776 byggede han det nye Augustenborg Slot.

Det store, trefløjede slot er strengt symmetrisk og ellers holdt i en meget enkel stil. Den gennemgående midterrisalit, der hæver sig over indgangen og de tre etager, er dog pyntet med sandstensrelieffer og bygherrens kronede monogram. De store, hvide og gule mure bliver ellers kun brudt af en kraftig cordongesims mellem stuen og første sal. Taget er af blåsort, glaseret teglsten.

De yderste dele af sidefløjene er kun i to etager, mens resten af bygningen er i tre, hvilket også giver nuancer i den ellers enkle byggestil. De gavle, der tårner sig op over de to mindre etager, er endda senere gjort højere med brandkamme, så kontrasten er blevet større.

Slottets indvendige udformning er i hovedtræk bevaret, fordi de lange korridorer har passet fint med slottets senere anvendelser: Det har fungeret som lazaret, kaserne fra 1865, seminarium fra 1878 og hospital fra 1920.

Ved slottets omdannelse til hospital blev bygningerne gennemgående istandsat og ombygget i 1930-1932.

På trods af slotsanlæggets høje arkitektoniske og kulturelle værdi i midten af 1700-tallet, ved man ikke meget om dets opførelse. Hovedtrækkene er kendte, men man kender ikke alle kunstnerne bag. Byggestilen var faktisk mere brugt 40 år tidligere, og meget taler da også for, at opførelsen har været planlagt længe: Den trefløjede avlsgård, der er holdt i samme stil, blev allerede opført mellem 1733-1764. Mod øst er en muligvis noget yngre portfløj, der har en lav trekantsfronton med et klokketårn, formet som en åben, ottekantet trælanterne.

Den hvidpudsede kavalerbygning er fra omkring år 1775-80 og blev senere hospitalets administrationsbygning. Den skiller sig ud ved at have detaljer af grønmalet træ. Dette såkaldte "palæ" i slotsparken er opført i stedet for et gammelt hus af hertug Frederik Christian I til hans yngre bror. I 1932 blev palæet til overlægebolig. Til palæet knytter sig en enkel, toetagers bygning og en staldfløj, alt sammen rødkalket.

Den nuværende slotskirke var oprindeligt forbeholdt hertugen, mens andre folk i sognet måtte bruge Ketting kirke. Kirken er indrettet i to etager i slottets nordlige sidefløj. Kirkerummet er højt og smukt med galleri hele vejen rundt og sort/hvide marmorfliser på gulvet. Det såkaldte baluster-galleri bliver båret af 12 egesøjler, som deler rummet op i et bredt midterskib og to smalle sideskibe. Herover er endnu en etage med søjlerækker og stukdekorationer. Rummet er primært præget af klassicismen, men prædikestolen og alteret, der hænger sammen, er udført i rokokostil ligesom stuklofterne. Herover troner det tretårnede orgel. I den anden ende af kirkerummet var hertugens område, som nu bliver brugt til forhal. Kirkens inventar, altersølv, kalk mv. er skænket til kirken gennem tiden. Nogle af tingene er helt fra 1500-tallet. Den klassicistiske døbefont af alabast fra 1807 er eksempelvis en gave fra den russiske zar Alexander I (1777-1825).

Augustenborg Slotspark rummer desuden en skulpturpark og udstillingscenter kaldet Augustiana. Vest for Augustenborg Slot ligger slotsparken, og mod syd er Augustenborg fjord. I parkens nordlige del, hvor der tidligere var frugthave, blev der i 1930-1932 opført fire store hospitalsbygninger. Det helstøbte anlæg fik naturligvis ikke lov til at blive stående uanfægtet, og både boliger og erhvervsbygninger er skudt op omkring området. Alligevel kom Augustenborg Slots byggestil til at påvirke byggeskikkerne på Als og Sundeved langt ind i 1800-tallet. Præstegården fra 1776 er et godt eksempel på, at bygningerne ligner hinanden her omkring. Augustenborg Slot er fredet.

Augustenborg Hovedgaard