Skærsø

Skærsø blev i 1500-tallet ejet af den velhavende og magtfulde rigshovmester Mogens Gøye, der var "landets rigeste herre på børn og gods".

Gården indgik i 1722-1806 i stamhuset Skærsø, der var oprettet af adelsslægten Benzon.

Godset har 50 ha ager, 80 ha eng, 40 ha skov, 7 ha mose, 3 ha park/have og 7 ha sø, i alt 187 ha.

Skærsø

Skærsø Skovvej 1

8400 Ebeltoft

Region Midtjylland - Syddjurs kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jørn Thorbjørn Christensen

40 20 53 52

Godsets størrelse: 187 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Høgholm

Skærsø

Hovedbygning

Eline Gøyes Jordebog fra 1500-tallet bemærker, at Mogens Gøye i sin ejertid opførte et stenhus på gården.

Den tidligste kendte hovedbygning på Skærsø er Mogens Gøyes stenhus fra 1500-tallet, som ikke er bevaret. I løbet af 1600-tallet og 1700-tallet havde ejerfamilierne blot en sporadisk tilknytning til Skærsø, der ikke var deres hovedbesiddelse og der er ikke registreret noget byggeri i denne lange periode.

Falk Gøyes store ladeanlæg fra 1500-tallet blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet, og materialet blev solgt for at skaffe midler til gården.

I 1823, da Laurids Ulrik La Cour overtog gården, var det vanskelige tider for landbruget, først i 1853 var der derfor økonomi til at opføre en ny hovedbygning på stedet. I 1853 lod La Cour opføre den nuværende hovedbygning. Det er et trefløjet anlæg i bindingsværk, hvis korte sidefløje åbner sig mod avlsgården. Anlægget er i en enkelt etage, og hovedfløjen er opført som en gennemgående frontspids. En inskription på frontspidsen bærer hans og hustruens initialer og årstallet 1853.

Bygningen, der har rødt tegltag, er blevet renoveret i flere omgange i det 20. århundrede.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Skærsø

Andre bygninger

Mogens Gøyes barnebarn, Falk Gøye, interesserede sig meget for Skærsø og opførte i sin ejertid flere driftsbygninger på gården. Mest bemærkelsesværdig var en stor ladebygning, der i 1800-tallet bev afmonteret stykke for stykke for at skaffe midler til den betrængte gård.

La Cour udvidede, efter han havde overtaget Skærsø, avlsgården betragteligt og opførte bl.a. en ny lade.

Den eksisterende avlsgård, der er et stort trelænget anlæg i mursten, er dog opført i 1890'erne og senere udbygget i 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.

La Cour opførte i 1830 en endnu bevaret beboelsesbygning - muligvis en forvalterbolig - på Skærsø.

Fredningsstatus 2013: Boligen er ikke fredet.

Skærsø

Omgivelser

Skærsø ligger i et englandskab og har en stor have.

Allerede tilbage til midten af 1500-tallet hørte der en mølle til Skærsø. Den nuværende mølle er opført af La Cour i 1833. Møllen ligger sydøst for Feldballe, ved en mølledam i forbindelse med Ulstrup Å. Møllebygningen med tilhørende mølleværk med vandhjul og stemmeværk er opført i 1833 og fungerede oprindelig som kornmølle.

Fredningsstatus 2013: Møllen er fredet.

I La Cours tid blev der på Skærsø anlagt et teglværk. Dette eksisterer ikke længere.

Ejerhistorie

Kilderne til Skærsøs tidlige historie er sparsomme. Herregården blev dog omtalt to gange på Valdemar Atterdags tid (1321-1375), hvor den blev ejet af henholdsvis Jens Mogensen og senere af Inger Pedersdatter Basse.

I sidste del af 1400-tallet indgik Skærsø i det gods, som Otto og Erik Rosenkrantz opbyggede omkring deres hovedbesiddelse, det nuværende Høgholm. Ved Erik Rosenkrantz' død i 1503 overtog svigersønnen, rigsmarsk Eskild Gøye, Skærsø. Eskild Gøye døde imidlertid allerede i 1506, og det var sønnen Mogens Gøye der da arvede Skærsø.

Mogens Gøye var en af tidens mest velhavende og indflydelsesrige adelsmænd, og det var bl.a. ham, der - på Christian II's (1481-1559) vegne - blev viet til den senere dronning Elisabeth i 1514. Gøye, der tidligere havde været loyal mod Christian II, støttede fra 1523 valget af Frederik I (1471-1533), og han blev som belønning udnævnt til rigshovmester - rigets vigtigste og mest magtfulde post. Ved sin død i 1544 var Mogens Gøye en af Danmarks rigeste godsejere: 12 herregårde og 1500 bøndergårde blev ved hans død fordelt mellem hans børn.

Skærsø tilfaldt en af de yngre sønner, Falk Mogensen Gøye, der formodentligt boede på gården. Senere arvede Falk Mogensens søn Falk Falksen gården. Falk Falksen sluttede sig - hjemvendt fra sin dannelsesrejse - til kredsen omkring Tycho Brahe, før han blev udnævnt til lensmand på Bornholm. I kraft af sine intellektuelle interesser såvel som sin administrative løbebane, står Falk Falksen som en repræsentant for det dannelsesideal, der prægede den danske renæssance og som bevirkede, at mange udenlandske gesandter ofte blev imponeret af den viden og de kundskaber, som den danske adel besad.

Falk Falksen interesserede sig også for Skærsø, som han udvidede og forbedrede. Denne interesse blev imidlertid ikke nedarvet til sønnen. Sønnen, der som faren hed Falk Falksen, blev først født i 1540 efter farens død. Han måtte i 1623 lade Skærsø overgå til sine mange kreditorer. Mellem 1623-1679 var gården delt på en række forskellige ejerlodder.

I 1679 blev Hans Madsen Benzon fra Randers imidlertid eneejer af Skærsø. Benzon, der var søn af Randers' borgmester, forstod til fulde at udnytte de muligheder, som enevælden gav borgerskabet. Ikke blot købte han Skærsø, men han lod sig også adle samme år og gik derefter i gang med at forøge Skærsøs jordtilliggende.

Hans Benzons søn overtog i 1717 Skærsø, som han i 1722 oprettede som stamhus for den Benzonske familie. Slægten beholdt Skærsø igennem 1700-tallet, men satte ikke et stort præg på gården: Enten opholdt ejerne sig primært i København - tæt på hoffet og centraladministrationen - eller også ejede de gården i så korte perioder, at de ikke satte sig varige spor.

I 1804 overtog Jacob Ludvig Fischer Skærsø. Han lod sig adle under navnet Fischer-Benzon - og søgte derefter tilladelse til at ophæve stamhuset. I 1806 fik han tilladelse til at sælge Skærsø mod at oprette et fideikommis på 150.000 rigsdaler som erstatning for stamhuset. Jacob Ludvig Fischer-Benzon gik straks i gang med at frasælge fæstegods og udparcellere hovedgårdsjorden, inden han i 1812 solgte resterne af stamhuset til et konsortium.

Statsbankerotten i 1813 slog benene væk under konsortiet. Det var i perioden efter statsbankerotten ikke længere muligt at tjene penge på at udstykke godser, og konsortiet gik fallit. I 1823 overtog staten gården som betaling for skatterestancer. I 1825 købte den blot 25-årige Laurids Ulrik La Cour Skærsø. La Cour havde en fortid som forvalter på Rugaard og var en dygtig og initiativrig landmand. Han forstod at udnytte de gode konjunkturer og nye driftsformer til at skabe fremgang på Skærsø.

La Cours efterkommere ejede Skærsø indtil 1933, hvor gården blev solgt til Ejnar Schmit-Jensen. Gården har i det 20. århundrede haft en række skiftende ejere og var i 2011 ejet af Jørn Thorbjørn Christensen.

Ejerrække

(1343- ) Jens Mogensen

(1371- ) Inger Pedersdatter Basse

( -1503) Erik Rosenkrantz

(1503-1506) Eskild Gøye

(1506-1544) Mogens Eskildsen Gøye

(1544-1554) Falk Mogensen Gøye

(1554-1594) Falk Falksen Gøye

(1594-1623) Falk Falksen Gøye

(1623- ) Eske Brock

(1623- ) Claus Pogwisch

( - ) Henning Pogwisch