Lergrav

En af Lergravs tidligste ejere blev i 1594 henrettet for sørøveri. Lergrav har været ejet af medlemmer fra adelsslægterne Skeel og Rosenkrantz.

Den eksisterende hovedbygning fremstår som en smuk og anseelig trefløjet bygning.

Lergrav

Lergravvej 26

7490 Aulum

Region Midtjylland - Herning kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Ove Jensen

97 47 12 60

Gårdens størrelse: 168 ha + 8.5 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Ove Jensen Tvis Pelsdyrfarm ApS

Lergrav

Hovedbygning

Lergrav blev flyttet til sin nuværende placering af ejeren Jakob Rostrup. I 1684 bestod gården af et to-fløjet anlæg i to etager omgivet af voldgrave.

I 1806 bestod hovedbygningen af et trefløjet bindingsværksanlæg, mens den nuværende hovedbygning er opført over en længere årrække under Peder Lundsgaards lange ejerskab i 1800-tallet. De ældste bygninger er fra 1827.

Den nuværende hovedbygning er opført som en hovedfløj med sidefløje i et stokværk og med tegltag. I midten af hovedfløjen findes en gennemgående frontspids i to etager med en trekantsfronton. Den vestre sidefløj er fritliggende og er opført lidt senere end hoved- og østfløjen.

Hovedbygningen placerer sig nord for avlslængen og nord for en stor åben plads. Bygningen har et symmetrisk udtryk med haven placeret på flere sider.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Tidligere fandtes en stor trelænget avlsgård på Lergrav, den placerede sig syd for hovedbygningen. Denne store avlsgård fra 1910 er nu nedrevet, men der findes fortsat en avlslænge sydøst for hovedbygningen ud mod den store, åbne plads.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Haven på Lergrav rummer bl.a. alléer i eg og ask samt et lysthus. Lergrav har desuden været omgivet af volde, hvoraf der ses betydelige rester i vest og nord. Derudover er der mod øst og vest bevaret grave, der dog fremstår opfyldte. Hovedbygningen og haven er omgivet af læplantning.

I Omgivelseret nær Lergrav findes flere fredede oldtidsminder, bl.a. flere høje.

Ejerhistorie

Lergrav har eksisteret siden middelalderen. I begyndelsen af 1500-tallet var gården ejet af Erik Eskilsen og hans broder Jakob Eskilsen, hvis datter Anne var gift med Hans Rostrup. Anne og Hans Rostrups søn, Jakob Rostrup, blev også ejer af Lergrav.

I hans tid som ejer blev gården flyttet til sin nuværende placering ned mod Tvis å. Derudover led Jakob Rostrup en grusom skæbne. Efter at have flyttet Lergrav tog Jakob Rostrup til udlandet, hvor han på falsk grundlag udgav sig for at være den danske konges udsending. Efterfølgende slog han sig på sørøveri og blev i 1594 dødsdømt og henrettet i København.

Efter Jakob Rostrups tragiske skæbne tilfaldt Lergrav adelsmanden Christen Skeel, der blev efterfulgt af sønnerne Jørgen og Albert Skeel, hvoraf den sidstnævnte blev eneejer af Lergrav. Albert Skeel var gift med Birthe Friis, og fra deres datter Margrete Skeel kom Lergrav i Erik Rosenkrantz til Rosenholms besiddelse. I 1681 døde Erik Rosenkrantz, hvorefter datteren Mette Rosenkrantz ved ægteskab bragte Lergrav til sin mand Ove Ramel.

Ove Ramel fik i 1676 konfiskeret Lergrav af Kronen, men fik den tilbage, hvorefter han i 1681 byttede gården med et stort antal fæstegårde til sin søster Anna Ramel.

Fra Anna Ramel kom Lergrav til Anders Simonsen, hvis enke i 1699 skødede gården til Bent Pedersen Møller. Efter at have været ejet af Niels Ibsen i en kortere periode kom Lergrav i 1727 i Andreas Frederik Opitz' eje og efterfølgende til dennes søn, Mads Opitz. Ved auktion blev Lergrav i 1758 købt af forpagteren Konrad Lundsgaard, der som ejer blev efterfulgt af sin søn, Christen Lundsgaard.

Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gav bl.a. mulighed for, at forbindelsen mellem herregård og fæstegårde kunne ophæves ved, at fæstegårdene overgik til bøndernes selveje. Især i Nord- og Vestjylland begyndte mange vestjyske herregårde at bortsælge deres fæstegårde, hvorved de traditionelle godser blev opløst. Således også på Lergrav.

I 1798 solgte Christen Lundsgaard herregården til Christian P. Petersen og Søren Borck, som frasolgte alle fæstegårdene. Herefter udstykkedes herregårdens egne marker, selve hovedgårdsjorden, i parceller og frasolgtes. Hovedparcellen, godt halvdelen af den oprindelige hovedgårdsmark, med hovedbygning og avlsgård blev købt af den tidligere ejer Christen Lundsgaard. Lergrav arvedes af sønnen, Peder Lundsgaard.

Lergrav var nu ikke længere centrum i en godsbesiddelse, men dog fortsat en stor landbrugsbedrift. Peder Lundsgaard intensiverede driften og byggede bl.a. nye bygninger til gården. Efter at have ejet Lergrav i næsten 60 år solgte Peder Lundsgaard i 1866 Lergrav til sit barnebarn, Jens P. Damgaard, der ligesom sin bedstefar sad som ejer af Lergrav i mange år.

Ved Jens P. Damgaards død i 1907 blev hovedparcellen solgt til et konsortium, der foretog nye udstykninger, hvorefter hovedparcellen i 1908 blev solgt til Carl Sørensen. I 1912 overdrog Carl Sørensen Lergrav til Poul Andersen, der blev efterfulgt af sin søn T. Andersen.

Ejerrække

( -1525) Erik Eskilsen

(1525- ) Jakob Eskilsen

( -1545) Hans Rostrup

(1545-1594) Jakob Rostrup

( -1595) Christen Skeel

(1595-1631) Jørgen Skeel

(1595-1639) Albert Skeel

(1639- ) Birthe Friis, gift Skeel

(1639- ) Erik Rosenkrantz

( -1676) Ove Ramel

(1676- ) Kronen