• Region Midtjylland, Djursland, 18 km nordvest for Ebeltoft
• Adresse: Molsvej 31, 8410 Rønde. Telefon: 72 17 07 14. mols@danmarksnationalparker.dk
• Ejer: Staten
• Offentlig adgang til borgruinen yderst på et næs i Kalø
Vig. Informationstavle og cafeteria
• Opført 1313. Nedbrudt i slutningen af 1700-tallet
Sammen med Hammershus er Kalø Danmarks mest kendte borgruin.
Alene den storslåede beliggenhed på et næs i det indre af Kalø Vig og med det
kraftige tårn synligt viden om er en attraktion i sig selv.
Kalø blev opført af krigerkongen Erik Menved i 1313. Kongen,
der vandt sine krige, men ruinerede landet, lod den mægtige borg rejse som en
ren magtdemonstration over for de oprørske jyder. Et bondeoprør med deltagelse
af adskillige herremænd blev nedkæmpet i 1312-13. Kongen lod anførerne henrette
og deres hoveder og andre legemsdele opsætte langs de jyske landeveje. Kalø var
en tvangsborg vendt mod landets egen befolkning.
Til næsset er der kun adgang via en smal tange, en
vejdæmning, der muligvis har været overskyllet en del af året i borgens
funktionstid. Borgen er desuden beskyttet af et voldgravsanlæg på tre sider og
havet på den fjerde.
Præcis hvordan borgen har set ud på sit højdepunkt, ved vi
ikke. Grundplanen er kvadratisk med en ydre borggård bag ved adgangsporten og
med et kolossalt tårn indbygget i den indre mur bag ved forborgen. Ringmuren
har formentlig været flankeret af mindre firkantede og runde hjørnetårne. Indenfor
på borgpladsen delvist beskyttet af en dobbeltmur lå en række store stenhuse
sammenbygget med ringmuren samt formentlig mindre bygninger til stalde og
folkehold i bindingsværk. Adgangen til borgen foregik via en bro med hejseværk
og gennem et svært kvadratisk porttårn. Borgens struktur gen kendes i de
bevarede ruiner, hvor især det svære kvadratiske hovedtårn med sine 3-4 m tykke
mure gør indtryk.
Ved sin tiltræden efter Erik Menveds død i 1319 måtte Eriks
yngre bror Christoffer underskrive en håndfæstning, der på forhånd berøvede ham
den kongemagt, han endegyldigt mistede få år senere. Blandt håndfæstningens
krav var nedrivning af alle broderens jyske tvangsborge. Christoffer indledte
også nedrivningen af Kalø. Under Valdemar Atterdags genrejsning af riget efter
1340 var Kalø dog atter blevet genopbygget og fungerede fra Valdemar Atterdags
generobring af borgen som sæde for den kongelige lensmand og som statsfængsel
frem til 1660. Blandt borgens berømteste fanger er Gustav Vasa, som Chr. 2. lod
indsætte her i 1518.
Det lykkedes som bekendt den oprørske svensker at flygte i
1519 forklædt som studedriver, og siden rejste han det svenske opgør mod det
danske styre under Chr. 2. I borgtårnet på Kalø fremvises gerne det fangehul,
hvor Gustav Vasa efter traditionen skal have siddet. Carit Etlar har fortalt
sin frie version af historien om »Fangen på Kalø«.
St.St. Blicher har ligeledes udødeliggjort en anden af Kaløs
fanger i litteraturhistorien, nemlig Søren Guist:
Præsten i Vejlby, der blev dømt for et mord, han ikke havde
begået, var indsat på Kalø indtil sin henrettelse i 1626.
Efter nedlæggelsen af Kalø len i forbindelse med enevældens
indførelse i 1660 undgik Kalø ligesom andre danske middelalderborge ikke sin
skæbne som stenbrud i det stenfattige Danmark. Fra 1670'erne blev Kaløs
munkesten anvendt ved opførelsen af Charlottenborg på Kgs. Nytorv i København.
Ejere af Kalø
Slotsruin
(1314-1661) Kronen
(1661-1670) Ulrik Frederik Gyldenløve
(1670-1690) Kronen
(1690-1703) Conrad greve Reventlow
(1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift
"Reventlow"
(1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow
(1750-1759) Christian greve Reventlow
(1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter
komtesse Reventlow gift "Hardenberg"
(1774-1788) Carl August greve Hardenberg
(1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter
komtesse Reventlow gift "Hardenberg"
(1793-1800) Christian Heinrich August greve
Hardenberg-Reventlow
(1800-1803) Erik Christian Müller / Morten Friderich
Leemeyer
(1803-1819) Morten Friderich Leemeyer
(1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift "Leemeyer"
(1825-1827) Martin Johan Jenisch
(1827-1857) Martin Johan Jenisch
(1857-1869) Alfred Rücker-Jenisch
(1857-1881) Fanny Henriette Jenisch (f. Roeks) (enke)
(1881-1924) Martin Johan Rücker von Jenisch (grandnevø)
(1924-1933)
Martin Johan Rücker von Jenischs dødsbo
(1933-1943)
Wilhelm Rücker-Jenisch
(1943-1945)
Johan Christian Rücker von Jenisch
(1945-)
Staten