Isgaard

Isgård er en af fire herregårde på Mols. Herregården er smukt placeret i kuperet landskab med udsigt over vandet.

Den nuværende hovedbygning er opført i slutningen af 1890'erne af J.H. Krieger.

En gammel agerumslade fra 1700-tallet dominerer avlsgården.

Isgaard

Isgårdsvej 7

8420 Knebel

Region Midtjylland - Syddjurs kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jacob Ebbesen

Telefon40 30 17 03

Godsets størrelse: 263 ha + 23 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning

Forbindelser: Kvelstrup, Vosnæsgaard

Jorden drives under Grauballegaard

Hovedbygning

Isgårds tidligere hovedbygning blev opført af amtmand Christian Gersdorff i midten af 1700-tallet. Det var et trefløjet bindingsværksanlæg i én etage, svarende til hovedbygningen på den nærliggende Vosnæsgård.

Just Henrik Krieger, der købte Isgård i 1890, er ansvarlig for opførelsen af den nuværende hovedbygning. Det er en trefløjet, hvidkalket og grundmuret bygning i én etage med klassicistiske træk.

Den midterste fløj er karakteriseret af et tårnagtigt midtparti. Over indgangsdøren er der en fronton med sandstenstavle, hvori Kriegers kronede spejlmonogram ses.

Hovedbygningen har mod haven bindingsværk.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Isgaard

Driftsbygninger

Syd for hovedbygningen afgrænser avlsgården herregårdsanlægget. I 1771 påbegyndte Christian Gersdorff opførelsen af et stort trefløjet bindingsværksanlæg, der mindede om avlsbygningerne på Vosnæsgård. Af Gersdorffs anlæg er endnu den store agerumslade fra 1773 bevaret.

I 1944 blev den tidligere hestestald revet ned, men genopført i bindingsværk i stil med de øvrige avlsbygninger.

Ved anlægget findes endnu en gammel smedje, ligesom der i begyndelsen af 1800-tallet blev opført to kampestensbygninger, hvoraf den ene i dag bruges til beboelse. Ud over kampestensbygningerne indgår der i anlægget flere bindingsværksbygninger. Anlægget er løbende blevet udvidet i 1900-tallet.

Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.

Isgaard

Omgivelser

Der findes stadig spor af lindealléer fra 1700-tallet.

Voldstedet af det middelalderlige Isgård ligger tæt på, øst for den nuværende hovedbygning. Der er rester af et firkantet kælderrum, og to sandstensfigurer fra renæssancetiden findes endnu på gården.

Ejerhistorie

Gården hed i middelalderen Egsgård og tilhørte Aarhus Stift. Som alt andet kirkegods tilfaldt gården ved Reformationen i 1536 Kronen. Isgård var imidlertid én af de herregårde, som Kronen allerede tidligt afhændede igen for at skaffe midler til at betale sin gæld. Allerede i 1544 blev gården således solgt til Anders Sandbjerg, der også ejede den nærliggende herregård Quelstrup.

Ved Anders Sandbjergs død i 1567 arvede sønnen Tyge Sandbjerg Isgård. Hans datter Kirsten Sandbjerg var gift med Gert Bryske, der var en berygtet ødeland. Bryske formøblede sin egen og hustruens formue og måtte sælge Isgård omkring 1624.

Det var den adelige tyske indvandrer Christoffer Gersdorff, der købte gården af Bryske. Hans barnebarn, Dorthe Gersdorff, arvede Isgård i 1661, da hendes far, den velhavende rigshofmester Joachim Gersdorff, døde. Joachim Gersdorff var en af periodens mest indflydelsesrige adelsmænd og var tæt knyttet til kongemagten, skønt han også nød stor anseelse blandt sine standsfæller.

Dorthe Gersdorff var ved farens død gift med Otte Krabbe, som i 1677 mageskiftede, dvs. byttede, Isgård med herregården Aakær.

Den nye ejer var Dorthe Gersdorffs ældre bror Christian Gersdorff. Christian Gersdorff havde, som mange medlemmer af adelen i denne periode, været på en lang dannelsesrejse til Holland, Frankrig og England, inden han vendte hjem til Danmark. Han var som sin far en magtfuld mand, der blandt andet blev rentemester hos Christian V (1646-1699) og senere amtmand over Kalø Amt.

Christian Gersdorffs søn, der også hed Christian Gersdorff, arvede Isgård ved farens død i 1725, men gjorde sammenlignet med sin far ikke meget væsen af sig. Ved Christian Gersdorffs død i 1745 arvede sønnen Joachim Gersdorff Isgård. Han erhvervede sig desuden Rolsøgård, Vosnæsgård og Quelstrup og konsoliderede derved familiens besiddelser på Djursland.

Joachim Gersdorffs barnebarn, oberstløjtnant Joachim Gersdorff, var den sidste af slægten på Mols, idet han mellem 1768-73 afhændede de tre gårde på Mols og flyttede til København.

Den nye ejer af Isgård, kammerråd Ole Marcussen, fik i 1794 tilladelse til at frasælge bøndergodset uden at miste hovedgårdsfriheden. Isgård blev herefter udparcelleret, men Marcussen beholdt dog hovedparcellen.

Marcussen solgte Isgård i 1826, og gården skiftede herefter jævnligt ejere, indtil den i 1890 blev solgt til kammerjunker Just Henrik Krieger, der var gift med baronesse Ellen Gyldenkrone. Det var denne Krieger, der var ansvarlig for opførelsen af den nuværende hovedbygning.

I 1911 blev gården ved en tvangsauktion solgt til Tyge Alexander Bech, der renoverede hovedbygningen og ombyggede avlsgården. Ved Tyge Alexander Bechs død blev gården solgt til Carl G. Mark.

I 2013 var gården ejet af Jacob Ebbesen, der har indrettet svineproduktion på gården

Ejerrække

(1200-1215) BiskopSkjalm Vognsen

(1215-1536) Aarhus Bispestol

(1536-1544) Kronen

(1544-1567) Anders Christensen Sandberg

(1567-1587) Tyge Andersen Sandberg

(1587- ) Kirsten Tygesdatter Sandberg, gift Bryske

(1587-1624) Gert Carlsen Bryske

(1624-1635) Christoffer Gersdorff

(1635-1651) Peter Christoffersen Gersdorff

(1651-1661) Joachim Christoffersen Gersdorff