● Region Midtjylland - Norddjurs Kommune
● Adresse: Lyngbyvej 113, 8570 Trustrup
● Ejer: Jens Hjort Jensen, Karen Mønsted Jensen
● 278 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1875
Fævejle blev i 1681 en del af baroniet Høgholm, der udover
Fævejle bestod af gårdene Lykkesholm og Bjørnholm.
Gården er i 2013 i familien Mønsteds eje, hvilket den har
været siden 1833.
Fævejles nuværende hovedbygning blev opført af N.J.A.
Mønsted i 1875.
Hovedbygningen består af en fløj i røde mursten med
gennemgående kviste ved gavlene samt midterkvist.
Hovedbygning
Fævejles hovedbygning blev opført i 1875 af daværende ejer
N. J. A. Mønsted og består af en fløj, der er opført i en etage. Bygningen har
gennemgående kviste ved gavlene samt midterkvist. Den er opført i røde mursten
på en høj kampestensbeklædt kældersokkel og har skiftertag.
Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj
bevaringsværdi.
Andre bygninger
Til gården hører en avlsbygning. Dele af avlsbygningen er
opført i bindingsværk, mens andre dele er opført i grundmur. Især den gamle
lade fra 1795 er værd at bemærke. Den er opført i bindingsværk på en
kampestenssokkel og har saddeltag. Laden er udpeget som bevaringsværdig med høj
bevaringsværdi.
Omgivelser
Til gården hører en have samt ager -, eng -, og skovarealer.
Det tilhørende landskab har en nordvendt skråning til Kolindsund.
Fævejle ved Kolindsund (før udtørringen) malt af Peter
Mønsted
Historie
I 1429 overdrog Jens Laursen og Henrik Bille et øde
byggested i Fævejle til Otte Nielsen Rosenkrantz. Efter gården blev bygget, kom
Fævejle i Aarhus domkapitels besiddelse. I 1580 mageskiftede Aarhus domkapitel
Fævejle til Kronen, der allerede året efter mageskiftede den bort til Iver
Juul.
I begyndelsen af 1600-tallet fik gården flere forskellige
ejere, der ofte kun havde gården i besiddelse for en kort periode.
I 1648 blev Fævejle solgt Frederik Reedtz, der var medlem af
rigsrådet. Efter hans død i 1659 blev gården arvet af sønnen Jørgen Reedtz og
svigersønnen Erik Hardenberg Gyldenstierne. Jørgen Reedtz, der var amtmand over
Tryggevælde amt og ambassadør i Spanien, solgte i 1664 gården til Matheus
Rudolphus Reinfranck.
Matheus Reinfranck var gift med Karen Helkand, der fra et
tidligere ægteskab havde døtrene Karen og Sophie Nansen, der begge havde
indgået fordelagtige ægteskaber. Karen Nansen var i 1670 blevet gift med
statsmanden, Peder Griffenfeld, mens Sophie Nansen i 1672 havde indgået et
ægteskab med etatsråd Christian Gersdorff. Matheus Reinfranck og Karen Helkand
fik sammen datteren Lisbeth Margrethe Reinfranck, der allerede som tolvårig
blev forlovet med Christian Lente, som var søn af Frederik III 's (1609-1670)
kansler, Theodor Lente. I 1676 blev Peder Griffenfeld imidlertid idømt
dødsstraf for forræderi mod kongen. Han blev dog benådet på skafottet og blev i
stedet sendt i livsvarigt fængsel. Christian Lente, der udelukkende havde
indgået forlovelsen med Lisbeth Margrethe for at opnå Peder Griffenfelds beskyttelse,
afbrød kort efter forbindelsen.
I 1681 blev Fævejle købt af Iver Juul Høg, der samme år
oprettede baroniet Høgholm. Udover Fævejle talte baroniet gårdene Lykkesholm og
Bjørnholm. Iver Juul Høg døde dog allerede i 1683 og enken Helle Trolle giftede
sig i 1689 med Palle Krag. Sønnen Niels Trolle Høg, der havde arvet baroniet
efter faren, døde barnløs i 1700, hvorefter baroniet tilfaldt Helle Trolle.
Efter hendes død i 1722 overgik baroniet til Christian Danneskiold-Samsøe.
Sønnen Frederik Danneskiold-Samsøe blev baroniet Høgholms
ejer efter faderen, der døde stærkt forgældet i 1728. Frederik
Danneskiold-Samsøe havde også selv svært ved at holde styr på økonomien og var
derfor nødsaget til at sælge ud af sine godser. I 1748 fik han kongelig tilladelse
til at ophæve baroniet Høgholm og solgte dernæst godset i 1753 til Adam Gottlob
Moltke, der dog allerede videresolgte det året efter.
I 1802 solgte Pauline Fabritius-Tengnagel Fævejle på
auktion. Gården blev købt af Knud Høyer, der frasolgte de fleste af godsets
fæstegårde. Efter Knud Høyers død i 1821 blev Fævejle sat på auktion og solgt
til P.J. Møller. I 1833 solgte han gården til Peter Mørk Mønsted. Han døde i
1864, hvorefter hans enke, Bolette Christiane Dahl, overdrog gården til sønnen
N. J. A. Mønsted i 1868.
N. J. A. Mønsted opførte i sin tid som ejer en ny
hovedbygning på gården. I 1919 blev Fævejle arvet af sønnen Peter Mørk Mønsted,
der i 1945 overdrog gården til sønnen Iver Brorsen Mønsted.
Fævejle er i 2013 ejet af Jens Hjort Jensen og Karen Brorson
Mønsted Jensen.
Ejere af Fævejle
(1429-
) Otte Nielsen Rosenkrantz
(
-1580) Aarhus domkapitel
(1580-1581) Kronen
(1581-
) Iver Juel
(
- )
Palle Rosenkrantz
(
-1632) Kirsten Sandberg
(1632-1648) Abel Bryske
(1648-1659) Frederik Reedtz
(1659-1664) Jørgen Reedtz
(1659-1664) Erik Hardenberg
(1664- )
Martheus Rudolphus Reinfranck
( -1681)
Lisbet Margrethe Reinfranck
(1681-1683) Iver Juul Høg
(1683-1700) Niels Trolle Høg
Banner
(1700-1722) Helle Trolle
(1722-1728) Christian
Danneskjold-Samsøe
(1728-1753) Frederik
Christian Danneskjold-Samsøe
(1753-1754) Adam Gottlob
Moltke
(1754-1760) Volrad August von
der Lühe
(1760-1766) Palle Krag von Hoff
(1766-1785) Johan Frederik
Sehested
(1785-1802) Pouline Fabritius
de Tengnagel
(1802-1821) Knud Høyer
(1821-1824) Boet efter Knud
Høyer
(1824-1833) P.J. Møller
(1833-1864) Peter Mørk
Mønsted
(1864-1868) Bolette
Christiane Dahl
(1868-1919) N. J. A. Mønsted
(1919-1945) Peter Mørk
Mønsted
(1945-
) Ivar Brorson Mønsted
( -2003)
Kay Mønsted
(2003-
) Jens Hjort Jensen
(2003-20xx) Karen Brorson
Mønsted Jensen