Ouegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol.
Gården var mellem 1600 og 1637 ejet af den rige danske
adelsmand Frands Lykke.
Der vides ikke meget om den oprindelige hovedbygning udover,
at den var i bindingsværk og af middelmådig karakter.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1911.
Ouegaard
Ouegaardvej 1
9560 Hadsund
Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Henrik Neergaard-Petersen
Telefon 98 55 80 41 + 89 38 13 64 + 23 93 81 81
Godsets størrelse: 409 ha + Andet 10 ha
150 ha er bortforpagtet
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Hovedbygning
Der vides ikke meget om Ouegaards oprindelige hovedbygning.
Ifølge Pontoppidans Danske Atlas var det en middelmådig bygning i bindingsværk.
Der er bevaret to bygningstavler fra 1699 og 1759 fra henholdsvis Mogens
Rosenkrantz og Frederik Munch, der vidner om deres byggeri på gården.
Tavlen fra 1759 vidner om, at Frederik Munch omkring midten
af 1700-tallet lod opføre et anlæg i bindingsværk, som dog forsvandt i første
halvdel af 1800-tallet. Herefter blev den tidligere forpagterbolig indrettet
til hovedbygning, indtil en ny herskabelig hovedbygning blev opført i 1911 af
daværende ejer Erik Christen Andreas Neergaard-Petersen.
Den endnu bevarede hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i
én etage. Mod gården er der opført en frontspids, og over denne dominerer en
tagrytter med ur bygningens profil.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Af Den Danske Atlas fremgår det, at der i slutningen af
1700-tallet hørte en ladegård i bindingsværk til Ouegaard. Den er senere blevet
revet ned, og i 2013 er avlsgårdens ældste bygning opført i 1840.
Det drejer sig om en lang staldlænge, der afgrænser
gårdspladsen mod øst, mens enkelte nyere elementer opført omkring 2000
afgrænser gårdrummet mod syd.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Ouegaard hører en have på ca. to tdr., som er omgivet af
et stendige.
Ejerhistorie
Ouegaard tilhørte oprindeligt Viborg Bispestol, og gården
blev administreret og beboet af biskoppelige lensmænd.
I den usikre tid omkring reformationen fik den daværende
biskop Jørgen Friis sin bror, adelsmanden Christian Friis, udnævnt som lensmand
på Ouegaard. Under Grevens Fejde støttede Christian Friis, der tidligere have
tjent Christian II (1481-1559), Christian III (1503-1559). Efter Christian
III's sejr og reformationens gennemførelse overgik Ouegaard til Kronen, og
Friis blev kongelig lensmand her - såvel som flere andre steder.
Efter Friis død i 1561 blev Ouegaard solgt til den rige
adelsmand Jørgen Lykke, dog med det forbehold at han først kunne overtage
gården efter Friis' enke, Else Rosenkrantz, var død. Først fra og med 1564
tilhørte gården formelt slægten Lykke, og gården forblev i familiens eje,
indtil Jørgen Lykkes umådeligt velhavende barnebarn, Frands Lykke, afhændede
gården i 1638.
Den nye ejer var Jakob Enevoldsen Seefeld. Seefeld havde
tjent store summer på salg af kalk fra sit sjællandske gods og havde i kraft af
sin velstand og to fordelagtige ægteskaber banet sig vej ind i den danske
højadel og sikret sig en position i rigsrådet. Ouegaard var blot én af Seefelds
mange himmerlandske herregårde og tilsyneladende ikke den vigtigste. Allerede i
1650 solgte han således gården til sin bror Jørgen Seefeld.
Seefelds søn, Christian Seefeld, solgte i 1658 Ouegaard til
sin svigerfar Mogens Rosenkrantz, som i 1683 forsøgte at få Ouegaard anerkendt
som fri og komplet hovedgård og derved sikre gården skattefrihed. Forsøget
mislykkedes dog, og kongemagten fastholdt de nye retningslinjer, der i 1682 var
blevet fastsat for tildeling af skattefrihed. Reglerne var bl.a. et opgør med
adelens tidligere skattefrihed, idet kun herregårde over en vis størrelse, de
såkaldt komplette herregårde, efter 1682 havde skattefrihed for
hovedgårdsjorden.
Efter Mogens Rosenkrantz' død i 1695 overgik gården til
datteren Lene Rosenkrantz, som i 1713 overdrog den til sin søn Mogens Seefeld.
Han solgte imidlertid gården til Niels Bertelsen Fuglsang i 1722, og gården
gled derved ud af familiens hænder.
Niels Bertelsen Fuglsang efterlod Ouegaard til sin
svigersøn, og Ouegaard forblev i hans efterkommeres eje frem til 1769, hvor
købmanden Niels Kirketerp købte gården på auktion. Efter hans død ti år senere
blev Ouegaard solgt til forpagteren Jens Clausen Foss, hvis enke Anne Elisabeth
Hasselbach overdrog den til sønnen Jens Jensen Foss i 1797.
Foss ejede gården indtil 1822, hvor den økonomiske krise,
der prægede tiden efter århundredeskiftet, medførte, at Ouegaard kom på
tvangsauktion. Den nye ejer var Hans Svanholm, der - efter at have afhændet
næsten alt fæstegodset - solgte gården til Jens Petersen i 1824.
I 1859 efterlod Petersen Ouegaard til sin søn Carl Emil
Petersen, hvis enke Hansine de Neergaard overdrog den til deres søn, Erik
Christian Andreas Neergaard-Petersen, i 1886. Han forblev gårdens ejer frem til
sin død i 1949. Herefter overtog sønnerne Caj Neergaard-Petersen og Carl
Neergaard-Petersen Ovegård, som stadig var i familiens eje i 2013, hvor den
blev ejet af Henrik Neergaard-Petersen
Ejerrække
(1428-1536) Viborg Bispestol
(1536-1564) Kronen
(1564-1599) Jørgen Lykke
(1599-1600) Beate Brahe, gift Lykke
(1600-1637) Frands Lykke
(1637-1650) Jacob Enevoldsen Seefeld
(1650-1660) Jørgen Enevoldsen Seefeld
(1660-1668) Christen Jørgensen Seefeld
(1668-1695) Mogens Rosenkrantz
(1695-1713) Lene Mogensdatter Rosenkrantz, gift Seefeld
(1713-1722)
Mogens Seefeld
(1722-1728)
Niels Fuglsang
(1728-1736)
Lars Christensen
(1736-1751) Anne Nielsdatter Fuglsang
(1751-1769) Frederik Munch
(1769-1779) Niels Kirketerp
(1779-1791) Jens Clausen Foss
(1791-1797) Anne Elisabeth Hasselbalch, gift Foss
(1797-1822) Jens Jensen Foss
(1822-1824) Hans Svanholm
(1824-1859) Jens Petersen
(1859-1883) Carl Emil Petersen
(1883-1886) Hansine de Neergaard, gift Petersen
(1886-1949)
Erik Christen Andreas Neergaard-Petersen
(1949-1968)
Carl Hans Birger Neergaard-Petersen
(1949-1968)
Frantz Carl Lauritz Neergaard-Petersen
(1949-1993)
Caj Wilhelm Neergaard-Petersen
(1968-1993)
Christian Neergaard-Petersen
(1990-2007)
Frantz Neergaard-Petersen
(2005-20xx) Henrik Neergaard-Petersen