Logo

Gammel Ørumgaard (Nordjylland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gammel Ørumgaard (Nordjylland) 


Ørumgaard var sidst i middelalderen et kongeligt len kaldet Ørum Slot. Ørumgaard har gennem tiden været hårdt ramt af fjendtlige angreb.

I dag kaldes gården Gammel Ørumgaard efter en splittelse af ejendommen i 1864.

Hovedbygningen på Ørumgaard stammer fra 1748. Til opbygningen blev der brugt materialer fra det gamle Ørum Slot.

 

Gammel Ørumgaard (Nordjylland)

Kystvejen 82

7755 Bedsted Thy

Region Nordjylland - Thisted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Thomas Lund

Godsets størrelse: 53.00 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Vestervig kloster 

Ørumgaard blev delt i 1864, og hovedparcellen kom til at hedde Gammel Ørumgaard

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Ørumgaard blev bygget i 1748. Her rev ejeren Jens Laasby de Moldrup det gamle Ørum Slot ned og byggede den nye hovedbygning vest for den gamle placering. Mange materialer blev genbrugt i opbygningen heriblandt munkesten, granitkvadre og sokkelsten. Den trefløjede bygning har tegltag, røde mursten og hvidkalket gesims. Bygningen er i én etage. I 1880 blev et korshus tilføjet bygningen mod gården.

 

Det tidligere Ørum Slot bestod af fire sammenbyggede fløje. Bygningen var i bindingsværk, og i den vestlige fløj førte en port ind til gården.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Gammel Ørumgaard (Nordjylland) 

 

Andre bygninger

Avlsgården på Ørumgaard er trelænget. Laden mod vest er hvidkalket, mens de to andre længer står i gule sten med eternittag.

En lade på gården fra 1780 er senere udbygget og restaureret.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Gården ligger ved en lund ved Ørum Sø. Nærved ligger Hvidbjerg Å.

Ørum Voldsted ligger på en banke, som tidligere var en holm i Ørum Sø.

I nærheden aflæggergårdene Vilhelmsminde og Ny Ørumgaard

 

Ejerhistorie

Den tidligst kendte ejer på Ørumgaard var Bo Christiernsen Høg, der ejede gården i 1367. Han blev bandlyst af kirken i 1350, da han havde plyndret nogle af kirkens ejendomme. I 1367 benævnes han ridder, da han overdrager Ørum og mange tilliggende gårde til kong Valdemar Atterdag (1320-1375).

 

Herefter var Ørum Slot et kongeligt len i næsten 300 år. Et stort voldsted vidner om slottets placering på en holm i Ørum Sø. Midt i 1500-tallet var lenet af betydelig størrelse og havde 153 fæstegårde og ikke mindre end 8 møller underlagt Ørum Slot.

 

Ørum Slot var gentagne gange plaget af angreb. Første gang i anden halvdel af 1300-tallet under Atterdags kampe mod Hansestæderne. Her angreb den jyske herremand Mogens Maltesen Juul gården, men måtte bøde, da han i påsken 1373 fik besked på at rette op på ødelæggelserne inden pinse.

 

Allerede i begyndelsen af 1600-tallet var gårdens bygninger stærkt forfaldne, og 1600-tallets mange krige førte til gårdens ruin. Under Trediveårskrigen (1618-1648) rykkede tyske tropper ind i 1627, og ved et syn afholdt i 1635 skønnedes så godt som alle gårdens bygninger at være ubrugelige. Senere fik gården igen besøg af de svenske hære, der plyndrede den i 1644 og igen i 1657-60.

Det er tvivlsomt, om bygningerne blev genopbygget efter den hårde medfart, men i 1661 blev Ørum Slot og et stort antal fæstegårde solgt til søskendeparret Elisabeth og Leonhard Marselis, og omdøbt til Ørumgaard.

 

I 1679 arvede Poul von Klingenberg Ørumgaard, som blev i slægtens hænder i tre generationer.

Efter Klingenberger'ne kom Ørumgaard til Jens Laasby de Moldrup, hvor den kortvarigt blev indlemmet i stamhuset Vestervigkloster. Ved at oprette et stamhus kunne ejeren sikre gårdens overgang til arvinger, idet stamhuset skulle gå udelt i arv til nærmeste arving og hverken kunne sælges eller pantsættes. Moldrup var også ansvarlig for at opføre en ny hovedbygning i 1748, hvor det gamle Ørum Slot blev nedrevet og den nye gård opført længere mod vest.

 

Kun 25 år senere var stamhuset Vestervigkloster så forgældet, at det måtte opløses, og Ørumgaard blev solgt videre til spekulanter, som ønskede at udparcellere gårdens jorder. Planen effektueredes dog ikke, og i stedet gik den videre til Niels Nielsen Schack, hvis efterkommere besad gården i hele 1800-tallet. Der blev oprettet flere aflæggergårde af Ørumgårds jorder, først Vilhelmsminde og i 1864 Ny Ørumgaard, da gården skulle deles mellem to sønner.

Den oprindelige gård kaldtes herefter Gammel Ørumgaard og arvedes af Christian Eyber. Senere har gården haft skiftende ejere.

 

Ejerrække

(       -1367) Bo Christensen Høg

(1367-1661) Kronen

(1661-       ) Elisabeth Marselis, gift Berns

(1661-       ) Leonhard Marselis

(       -1679) Gabriel Berns

(1679-1685) Poul v. Klingenberg den ældre

(1685-       ) Poul v. Klingenberg den yngre

(       -1716) Henrik v. Klingenberg

(1716-1737) Marie Charlotte Amalie Giedde, gift Klingenberg

(1737-1738) Boet efter Marie Charlotte Amalie Giedde,

(1738-1788) Jens Laasby Moldrup

(1788-1800) Christian Fogh

(1800-1810) Niels Nielsen Schack

(1810-1857) Frederik Vilhelm Eyber

(1857-1864) C.F.F. Eyber

(1864-1901) Christian Eyber

(1901-       ) P. Rokkjær

(       -       ) N. Nielsen Rokkjær

(1918-       ) Christian Fuglesang

(       -1934) M.C. Korsgaard

(1934-1961) Kr. Nielsen Guld

(1961-       ) Villum Hilligsøe

(2000-       ) Thomas Lund

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.960 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her