Tandrup var gennem 1400-tallet udsat for en langvarig
arvestrid.
Under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648) led
Tandrup under fjendernes hærgen på egnen.
Tandrup var gennem 250 år under samme ejerskab som det
nærliggende Kovstrup.
Tandrup havde indtil 1744 birkeret.
Det Tandrup, som står i dag, blev opført i 1825.
Tidligere var hovedbygningen omgivet af volde og grave, men
de blev sløjfet i 1850 i forbindelse med en gennemgribende ombygning.
Tandrup
Tandrupvej 16
7755 Bedsted Thy
Region Nordjylland - Thisted kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Tandrup I/S, Hans Chr. Lilleøre, Dorthe Lilleøre, Lone
Lilleøre
Telefon 97 94 57 50
Godsets størrelse: 221 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Kovstrup
Hovedbygning
Frem til 1825 stod Tandrups hovedbygning i en blanding af
bindingsværk og grundmur. Ejeren Poul Tøfting opførte i 1825 den hovedbygning,
som i grundtræk står i dag. Hovedbygningen består af tre fløje i en etage.
Hovedfløjen er gulkalket, mens sidefløjene står i røde sten.
I 1850 valgte den nye ejer Hans Ditlev Lützhøft at ombygge
hovedbygningen. Ud over at fjerne en portgennemgang sløjfede han også de gamle
voldgrave og tilførte en udløberfløj syd for hovedfløjen.
I modsætning til sædvanen anlagde man sidefløjene, så de
vendte ud mod den lille Ovesø frem for mod avlsgården.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Tandrup ligger en tre-længet avlsgård opbygget i
grundmur med røde sten. Avlsgården har en vognport.
I forbindelse med ombygningen i 1850 anlagde ejeren også et
lille mejeri til Tandrup, som i dag benyttes som maskinhus.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I området ligger der en række fredede oldtidshøje.
Til Tandrup ligger en have, som går ned mod den lille Ovesø.
Den nærliggende herregård Kovstrup var gennem 250 under
samme ejerskab
Ejerhistorie
Tandrup's tidligst kendte historie er domineret af
adelsslægten Høg. Fra slutningen af 1300-tallet og frem til 1500-tallet var
Tandrup således i samme slægts eje - dog ikke uden konflikter.
Gården nævnes så langt tilbage som i 1386, hvor Peder
Nielsen Bild skriver sig til gården. Senest i 1396 er gården i Per Høgs eje.
Per Høgs svigersøn, Niels Eriksen Banner, mente, at han var berettiget som ejer
af Tandrup, men gården gik i 1424 til Per Høgs nevø, Lage Rød. Efter mere end
60 år gjorde efterkommere af Niels Eriksen Banner dog fortsat krav på gården.
Lage Rød var blevet præsteviet og senere optaget i Dueholm Kloster, hvorefter
hans bror, Bo Høg, blev ejer af Tandrup, men med hans død uddøde mandslinjen i
familien Høg 1484.
Eskil Nielsen Banner skyndte sig at søge om at blive
retmæssig ejer af Tandrup. Efter en længere strid mellem Bo Høgs to døtre på
den ene side, og Niels Eriksen Banner på den anden, blev Bo Høgs datter, Karen
Høg, tilkendt rettighederne over Tandrup.
Da Karen Høg døde i 1512, gik rettighederne til hendes
søster, Kirsten Høg, der nogle år før var blevet gift med Niels Krabbe. Deres
datter, Karen Krabbe, blev oldemor til den kendte søhelt Niels Juel, og hun
stod for hans opvækst. Det var på dette tidspunkt meget normalt, at børn af
adelsfamilier blev sendt til slægtninge for at modtage undervisning og
opdragelse, mens de var små.
I 1625 bestemte Christian IV (1577-1648) sig for at deltage
i Trediveårskrigen (1618-1648). Trediveårskrigen er en samlet betegnelse for
flere indbyrdes krige mellem fyrstendømmerne i det tysk-romerske rige. Kernen i
striden var forholdet mellem katolikker og protestanter. Danmarks deltagelse i
krigen fik imidlertidig også store konsekvenser for Tandrup.
I starten af krigen gik det godt, men i 1626 vendte
krigslykken, og i slaget ved Lutter am Barenberg (1626) led Christian IV's hær
et voldsomt nederlag. Derefter erobrede og belejrede den tysk-romerske kejsers
tropper Jylland.
På dette tidspunkt var Christoffer Gersdorff ejer af
Tandrup. Tandrup blev besat af et rytterkompagni, der hærgede og plyndrede
egnen. Den 6. april 1628 skrev Christoffer Gersdorff et brev til den
øverstkommanderende ved de fjendtlige tropper. I brevet bad han om fred til at
passe sin gård og få styr på jorderne mod at betale en taalelig contribution.
Om forsøget på at slippe med beskyttelsespenge lykkedes for ham, vidner
historien dog ikke om.
Året efter opnåede man fred mellem det tysk-romerske rige og
Christian IV's nordtyske sammenslutning, og herefter forlod tropperne området.
Christoffer Gersdorffs datter, Dorthe, blev gift med Johan
Rantzau. Gennem 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet sad denne
betydningsfulde adelsslægt på herregårdene Tandrup og Kovstrup. Hendes
mand og senere hendes søn skrev sig begge til Tandrup i løbet af 1600-tallet.
I midten af 1700-tallet oplevede Tandrup sin storhedstid
under Poul von Klingenbergs ejerskab. På dette tidspunkt havde Tandrup eget
birketing, som var en selvstændig retskreds, hvor ejeren af godset kunne
udnævne og aflønne dommere. Dermed fik herremanden en form for selvbestemmelse
over sit gods og ret til at lave et sæt retsregler, som gjaldt inden for
birket. Tandrups birkeret blev dog nedlagt 1744.
Ansporet af gode priser i landbruget opkøbte Klingenberg
flere andre gårde og byggede også et nyt firfløjet anlæg i bindingsværk på
Tandrup. Ved hans død i 1771 var produktionen omlagt til studedrift, hvilket de
efterfølgende ejere fortsatte, ikke mindst under Niels Willemoes, som overtog
gården 1799. Hans nevø stod for opførelsen af den nuværende hovedbygning i
1820.
Fra 1848 og mere end 100 år frem var Tandrup i familien
Lützhøfts eje. I denne periode bragtes gården atter på fode gennem flere nye
initiativer, dog frasolgtes i begyndelsen af 1900-tallet 200 tønder land.
Ejerrække
(1386-1391) Peder Nielsen Bild
(1396-1413) Per Høg
(1413- ) Niels Eriksen Banner
( -1424) Christen Høg
(1424-1439) Lage Rød
(1439-1484) Bo Høg
(1485-1512) Karen Høg, gift Barsebek
(1512- ) Niels Krabbe
( - ) Kirsten Høg, gift Krabbe
( - ) Eiler Lykke
( -1575) Niels Lykke
(1575- ) Jakob Lykke
( -1630) Christoffer Gersdorff
(1630-1638) Johan Rantzau
(1638-1660) Frantz Rantzau
(1660-1660) Helle Urne, gift 1) Rantzau, 2) Sinkel, 3) Arenfeld
(1660-1676) Frantz Rantzau
(1676- ) Helle Urne, gift 1) Rantzau, 2) Sinkel, 3) Arenfeld
( -1679) Morten Sinkel
(1679- ) Helle Urne, gift 1) Rantzau, 2) Sinkel, 3) Arenfeld
( -1688) Hans Mogensen Arenfeld
(1688-1698) Niels Mund
(1688-1698) Erasmus Casimir von Bassen
(1698-1716) Elisabeth Sophie Rantzau, gift (1) von Bassen,
2) Eifler
(1716-1724) Hans Eifler
(1724-1726) Elisabeth Sophie Rantzau, gift 1) von Bassen, 2)
Eifler
(1726-1736)
Christian Leth
(1736-1737)
Boet efter Christian Leth
(1737-1737) Marie Charlotte Amalie Giedde, gift von Klingenberg
(1737-1771) Poul von Klingenberg
(1771-1771) Øllegaard Marie Jermiin, gift von Klingenberg
(1771-1799)
Peder Jørgensen
(1799-1817)
Niels Willemoes
(1817-1847)
Poul Tøfting
(1847- ) Jens
Christian Skibsted
(1847- ) Chr.
Olesen
(1847- ) E.A. Bendixen
(1848- ) N. Breinholt
(1848-1858) Hans Ditlev Lützhøft
(1858-1876)
Jes Eske Christian Lützhøft
(1876-1892)
Anna Augusta, gift Lützhøft
(1892-1946) Hans Hendrik Ditlev Lützhøft
(1946-1965) Folmer Christian Eske Lützhøft
(1954-1983) Hans Christian Preben Lützhøft
(1983- ) Hans Christian Lilleøre
(1998- ) Dorthe Lilleøre
(1998- ) Lone Lilleøre