● Region Nordjylland - Hjørring Kommune
● Adresse: Bøgstedvej 170, 9800 Hjørring
● Ejer: Mytte Fentz, Vagn Fentz
● Ingen offentlig adgang - kan delvist ses fra vej
● 265,9 ha
● Nordfløjen er opført i 1500-tallet, delvist ombygget 1791.
Vestfløjen tilføjet omkring 1600. Ombygget 1791, ændringer omkring 1960.
Restaurering 1996-1999
Bøgsted har været hovedgård siden slutningen af 1400-tallet.
Bøgsted ligger i et kuperet skovlandskab i Nordjylland.
Bøgsteds hovedbygning består af to fløje. Hovedbygningen
gennemgik en større ombygning i 1791, hvorved den fik sit nuværende udtryk, der
er præget af barokkens arkitektoniske idealer.
Hovedbygning
Bøgsteds hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg.
Den østlige fløj, der nu er gået til, har formentlig aldrig haft den samme
udformning som vestfløjen, men har formodentligt været lavere.
Begge de tilbageværende fløje er i to etager, og den
nordlige hovedfløj er antageligt ældre end vestfløjen. Dele af nordfløjen - de
midterste og østlige dele - er fra 1500-tallet, mens den vestlige del af
fløjen, såvel som selve vestfløjen, er blevet opført senere.
Vestfløjen, der tidligere har rummet en kirke, blev afkortet
i forbindelse med en istandsættelse af Bøgsted i midten af det 20. århundrede.
Nordfløjen har mod gården en frontspids med hvælvet gavl. Hovedbygningen er
fredet.
Andre bygninger
Til Bøgsted hører to avlslænger, der mod øst og vest
afgrænser gårdspladsen.
De hvidkalkede parallelle bygninger er fra 1897, men har
samme placering som de tidligere avlsbygninger. Den tværgående sydfløj, der
forbandt øst- og vestfløjen i det tidligere anlæg og lukkede gårdspladsen, blev
dog ikke reetableret. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Indkørslen til gården sker via en ca. 115 meter lang
indkørsel, der på nær de nederste 25 meter er belagt med piksten. Indkørslen
fører op til en gårdsplads, der formentlig er anlagt i forbindelse med
ombygningen af Bøgsteds hovedbygninger i 1791.
Gårdspladsen er kvadratisk og brolægningen danner et
tilnærmelsesvis aksefast mønster med afbildningen af en kompasrose i midten.
Rosen er omgivet trekantsfelter og kvadrater.
Mellem den vestlige avlslænge og indkørslen er der anlagt en
rektangulær karpedam. Karpedamme var ikke atypiske på de gamle herregårde, da
de sørgede for en stabil forsyning af frisk fisk. Denne karpedams placering,
dens stensatte sider og rektangulære form antyder dog, at den også har været
anlagt af æstetiske årsager.
Både karpedammen, gårdspladsen og gårdrummet er fredede.
Historie
I begyndelsen af 1400-tallet blev Bøgsted ejet af Anders
Nielsen af adelslægten Panter. Ved hans død i 1419 arvede hans svigersøn,
Anders Jacobsen Lunge, gården.
Anders Jacobsen døde uden at efterlade sig børn og Bøgsted
blev formodentligt overtaget af hans nevø. I det mindste var det nevøens
barnebarn, Margrethe Krabbe, der ejede gården i starten af 1500-tallet. Da
Margrethe Krabbe døde, arvede hendes nevø, Morten Krabbe, Bøgsted, og da også
han døde barnløs, var det endnu engang en nevø, Ulrik Sandberg, der arvede
gården i 1597.
Den Ulrik Sandberg, der arvede gården i 1597, tilbragte ikke
selv megen tid på Bøgsted, men gården forblev i hans slægts eje i endnu to
generationer, frem til 1688.
I 1688 overtog forpagteren på Voergård, Peder Jensen Holst,
Bøgsted, som han havde pant i. Hans familie ejede gården i næsten 100 år frem
til 1769. Det sidste medlem af slægten, en Elisabeth Bugge, havde i sit
testamente bestemt, at Bøgsted skulle overtages af Niels Bentzen Jespersen, der
var en nær ven af både hende og hendes mand.
Da Niels Bentzen Jespersen døde i 1775, blev Bøgsted solgt
på en auktion. Den nye ejer var Enevold Bolwig, der overtog et gods med 62
fæstebønder, 37 husmænd og en årlig indtægt fra fæstegodset, som var næsten
dobbelt så stor som indtægterne på den nærliggende herregård Baggesvogn.
Jespersen solgte i 1804 Bøgsted til ejendomsspekulanterne
Michael Brandt og A. H. Rasmussen. Brandt og Rasmussen nåede - inden salget af
fæstegods næsten gik i stå ved statsbankerotten i 1813 - at frasælge store dele
af fæstegodset.
Hovedparcellen blev solgt i 1807, og frem til i 1996 har
Bøgsted haft ikke mindre end 20 ejere, hvoraf langt de fleste kun ejede gården
i ganske få år.
Siden 1996 har Bøgsted været ejet af Vagn og Mynte Fentz.
Bøgsted Hovedgård omkring 1939, med folkene foran
Ejere af Bøgsted
(1300-
) Niels Ovesen Panter og Johanne Andersdatter
(1419-1429) Anders Jacobsen Lunge
(1429-1458) Ove Jepsen Lunge
(1458-1460) Tyge Ovesen Lunge
(1460-1505) Mogens Krabbe
(1521-1547) Margrethe Mogensdatter Krabbe
(1547-1566) Morten Tygesen Krabbe
(1566-1597) Mette Viffert
(1597-1636) Ulrik Sandberg
(1636-1651) Henrik Sandberg
(1651-1668) Ulrik Sandberg
(1668-1688) Sophie Maltesdatter Sehested
(1688-1713) Peder Jensen Holst
(1713-1724) Anna Jørgensdatter Hald, gift Holst
(1724-1759) Hans Bugge
(1759-1769) Elisabeth Dyssel
(1770-1774) Niels Bentzen Jespersen
(1775-1804) Enevold Bolwig
(1804-1807) Michael Brandt og Arent Hassel Rasmussen
(1807-1810) Andreas Andkjær
(1810-1825) Johanne Louise Henriette Jakobsen
(1825-1839) Daniel Poppe
(1839-1855) Severin Hastrup
(1855-1858) Sophie Elisabeth Zahrtmann
(1860-1861) Chr. Gottlieb Fritz Koch
(1861-1874) G. Raben
(1874-1908) Hans Emil Bluhme
(1908-1908) Aktieselskab
(1908-1917) P. Holm
(1917-1919) Johs. Kjærgaard
(1919-1921) Trygve Sagen
(1921-1924) Johs. Kjærgaard
(1924-1928) Karl Jørgensen
(1928-1930) E. Kirkegaard
(1930-1932) Jysk Land-Hypotekforening
(1932-1950) Joh. Fr. Pommerencke
(1950-1996) A/S Oscar Siesbye
(1996-20xx) Vagn Fentz og Mynte Fentz