Logo

Bøgsted

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bøgsted

 

● Region Nordjylland - Hjørring Kommune

● Adresse: Bøgstedvej 170, 9800 Hjørring

● Ejer: Mytte Fentz, Vagn Fentz

● Ingen offentlig adgang - kan delvist ses fra vej

● 265,9 ha

● Nordfløjen er opført i 1500-tallet, delvist ombygget 1791. Vestfløjen tilføjet omkring 1600. Ombygget 1791, ændringer omkring 1960. Restaurering 1996-1999

 

Bøgsted har været hovedgård siden slutningen af 1400-tallet. Bøgsted ligger i et kuperet skovlandskab i Nordjylland. 

Bøgsteds hovedbygning består af to fløje. Hovedbygningen gennemgik en større ombygning i 1791, hvorved den fik sit nuværende udtryk, der er præget af barokkens arkitektoniske idealer. 

 

 

Hovedbygning

Bøgsteds hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg. Den østlige fløj, der nu er gået til, har formentlig aldrig haft den samme udformning som vestfløjen, men har formodentligt været lavere.

 

Begge de tilbageværende fløje er i to etager, og den nordlige hovedfløj er antageligt ældre end vestfløjen. Dele af nordfløjen - de midterste og østlige dele - er fra 1500-tallet, mens den vestlige del af fløjen, såvel som selve vestfløjen, er blevet opført senere.

 

Vestfløjen, der tidligere har rummet en kirke, blev afkortet i forbindelse med en istandsættelse af Bøgsted i midten af det 20. århundrede. Nordfløjen har mod gården en frontspids med hvælvet gavl. Hovedbygningen er fredet.

 

Bøgsted

 

Andre bygninger

Til Bøgsted hører to avlslænger, der mod øst og vest afgrænser gårdspladsen.

De hvidkalkede parallelle bygninger er fra 1897, men har samme placering som de tidligere avlsbygninger. Den tværgående sydfløj, der forbandt øst- og vestfløjen i det tidligere anlæg og lukkede gårdspladsen, blev dog ikke reetableret. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Bøgsted

 

Omgivelser

Indkørslen til gården sker via en ca. 115 meter lang indkørsel, der på nær de nederste 25 meter er belagt med piksten. Indkørslen fører op til en gårdsplads, der formentlig er anlagt i forbindelse med ombygningen af Bøgsteds hovedbygninger i 1791.

 

Gårdspladsen er kvadratisk og brolægningen danner et tilnærmelsesvis aksefast mønster med afbildningen af en kompasrose i midten. Rosen er omgivet trekantsfelter og kvadrater.

Mellem den vestlige avlslænge og indkørslen er der anlagt en rektangulær karpedam. Karpedamme var ikke atypiske på de gamle herregårde, da de sørgede for en stabil forsyning af frisk fisk. Denne karpedams placering, dens stensatte sider og rektangulære form antyder dog, at den også har været anlagt af æstetiske årsager.

Både karpedammen, gårdspladsen og gårdrummet er fredede.

 

Historie

I begyndelsen af 1400-tallet blev Bøgsted ejet af Anders Nielsen af adelslægten Panter. Ved hans død i 1419 arvede hans svigersøn, Anders Jacobsen Lunge, gården.

Anders Jacobsen døde uden at efterlade sig børn og Bøgsted blev formodentligt overtaget af hans nevø. I det mindste var det nevøens barnebarn, Margrethe Krabbe, der ejede gården i starten af 1500-tallet. Da Margrethe Krabbe døde, arvede hendes nevø, Morten Krabbe, Bøgsted, og da også han døde barnløs, var det endnu engang en nevø, Ulrik Sandberg, der arvede gården i 1597.

 

Den Ulrik Sandberg, der arvede gården i 1597, tilbragte ikke selv megen tid på Bøgsted, men gården forblev i hans slægts eje i endnu to generationer, frem til 1688.

I 1688 overtog forpagteren på Voergård, Peder Jensen Holst, Bøgsted, som han havde pant i. Hans familie ejede gården i næsten 100 år frem til 1769. Det sidste medlem af slægten, en Elisabeth Bugge, havde i sit testamente bestemt, at Bøgsted skulle overtages af Niels Bentzen Jespersen, der var en nær ven af både hende og hendes mand.

 

Da Niels Bentzen Jespersen døde i 1775, blev Bøgsted solgt på en auktion. Den nye ejer var Enevold Bolwig, der overtog et gods med 62 fæstebønder, 37 husmænd og en årlig indtægt fra fæstegodset, som var næsten dobbelt så stor som indtægterne på den nærliggende herregård Baggesvogn. 

 

Jespersen solgte i 1804 Bøgsted til ejendomsspekulanterne Michael Brandt og A. H. Rasmussen. Brandt og Rasmussen nåede - inden salget af fæstegods næsten gik i stå ved statsbankerotten i 1813 - at frasælge store dele af fæstegodset.

Hovedparcellen blev solgt i 1807, og frem til i 1996 har Bøgsted haft ikke mindre end 20 ejere, hvoraf langt de fleste kun ejede gården i ganske få år.

Siden 1996 har Bøgsted været ejet af Vagn og Mynte Fentz.

 

Bøgsted

Bøgsted Hovedgård omkring 1939, med folkene foran

 

Ejere af Bøgsted

(1300-       )  Niels Ovesen Panter og Johanne Andersdatter   

(1419-1429)  Anders Jacobsen Lunge

(1429-1458)  Ove Jepsen Lunge

(1458-1460)  Tyge Ovesen Lunge

(1460-1505)  Mogens Krabbe

(1521-1547)  Margrethe Mogensdatter Krabbe

(1547-1566)  Morten Tygesen Krabbe

(1566-1597)  Mette Viffert

(1597-1636)  Ulrik Sandberg

(1636-1651)  Henrik Sandberg

(1651-1668)  Ulrik Sandberg

(1668-1688)  Sophie Maltesdatter Sehested

(1688-1713)  Peder Jensen Holst

(1713-1724)  Anna Jørgensdatter Hald, gift Holst

(1724-1759)  Hans Bugge

(1759-1769)  Elisabeth Dyssel

(1770-1774)  Niels Bentzen Jespersen

(1775-1804)  Enevold Bolwig

(1804-1807)  Michael Brandt og Arent Hassel Rasmussen

(1807-1810)  Andreas Andkjær

(1810-1825)  Johanne Louise Henriette Jakobsen

(1825-1839)  Daniel Poppe

(1839-1855)  Severin Hastrup

(1855-1858)  Sophie Elisabeth Zahrtmann

(1860-1861)  Chr. Gottlieb Fritz Koch

(1861-1874)  G. Raben

(1874-1908)  Hans Emil Bluhme

(1908-1908)  Aktieselskab

(1908-1917)  P. Holm

(1917-1919)  Johs. Kjærgaard

(1919-1921)  Trygve Sagen

(1921-1924)  Johs. Kjærgaard

(1924-1928)  Karl Jørgensen

(1928-1930)  E. Kirkegaard

(1930-1932)  Jysk Land-Hypotekforening

(1932-1950)  Joh. Fr. Pommerencke

(1950-1996)  A/S Oscar Siesbye

(1996-20xx)  Vagn Fentz og Mynte Fentz

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.376 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her