Resultat af søgning

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

123...

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ...

Tårnholm herregård blev først oprettet i 1774. Før dette havde dets jorder tilhørt Antvorskov rytterdistrikt, hvor jorden bl.a. blev brugt til græsning af heste

Trudsholm (Sjælland)

Den nuværende hovedbygning er opført i 1788. Hovedbygningen er omgivet af voldgrave mod syd og øst

Vesterbygaard var i mange århundreder en mindre herregård, som ofte indgik i de store adelsslægters større godser

Østergaard Hovedgaard (Favrskov)

Hovedbygningen er opført 1836. Øst for hovedbygningen finder man Østergaards trelængede avlsgård

Egemarke er rejst på en tidligere landsbys grund af samme navn. Den nuværende hovedbygning opførtes 1880 på resterne af en tidligere hovedbygning fra 1826

Nybøl er en gammel herregård, som i perioder har været præget af hyppige ejerskift. Siden 1754 har Nybøl hørt under Gram

I middelalderen var Nørre Elkær kun en større bondegård. Gården fik først hovedgårdsstatus i sidste halvdel af 1500-tallet

Lyngbygård (Sjælland)

Lyngbygård blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og lå indtil 1831 under herregården Gerdrup. Fra 1919 har Lyngbygård atter haft samme ejere som Gerdrup

Løndal er et af de såkaldte skovgodser, der blev etableret i midten af 1800-tallet. Frederik Møller opførte i 1840'erne Additskov Teglværk på Løndal.

Gårdens ejer fra 1807 til 1837, foretog gennemgribende forandringer i Lindbjerggaards landbrugsstruktur

Egholm (Lolland)

Herregården Egholm hørte 1734-1921 under grevskabet Christiansholm med hovedsæde på Aalholm. Egholm er fortsat en del af Aalholm gods

Herregården Nissumgaard blev oprettet af tidligere krongods i slutningen af 1700-tallet. Nissumgaard indgik i 1700-tallet i Skanderborg Rytterdistrikt

Overgaard (Mors)

Overgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1865 og er bygget som et énfløjet anlæg i én etage. Overgaard har været i samme families eje siden 1822

Kragerup gods tilhørte fra slutningen af 1500-tallet Friis-slægten. Den oprindelige renæssancegård blev opført af kansler Christen Friis 1620-1626

Løvegaard var en middelalderlig kongsgård, som lå i Løve By. Løvegaard var i flere hundrede år delt i to gårde, kaldet Løvegaarde

Hovedbygningen blev opført i 1890 efter en brand. Avlsbygningerne er fra 1920. Ulfsund var i en årrække forenet med den nærliggende gård Bækmark

Villerup Hovedgård

Villerup er en hovedgård, hvis historie går tilbage til middelalderen. Der er rester af de gamle voldgrave, der skulle beskytte gården i midten af 1500-tallet

Torpegaard blev første gang omtalt omkring 1500. Torpegaard mistede i 1714 sin status som komplet herregård.

Nørre Holmgaard

Hovedbygningen på Nørre Holmgaard er brændt ned både i 1589 og senere i 1888. Voldgravene fra den oprindelige borggård kan stadig anes i gårdens have

Søbo er opkaldt efter Søbo Sø, som herregården ligger ned til. Gården var i mange år sæde for adelsslægten Reventlow, hvis medlemmer har haft stor indflydelse

Rønnovsholms historie kan spores tilbage til 1430, hvor gården var en landsby ved navn Tjæret. Fra 1675-1775 var Rønnovsholm forenet med Vrejlev Kloster

Eskjær Gods (Nordjylland)

Den trefløjede hvidkalkede hovedbygning er opført i 1761 på et kvadratisk middelalderligt voldsted omgivet af vandfyldte grave på alle sider

Den senklassicistiske hovedfløjs nuværende udformning går tilbage til en ombygning fra 1848 af et ældre anlæg

Estvadgaard har i tidens løb været ejet af mange magtfulde adelsslægter, bl.a. Gyldenstierne og Rantzau. Estvadgaard var i 1700-tallet en stiftelse

Harrestedgaards hovedbygning er blevet til gennem en række til- og ombygninger, hvoraf de ældste dele er fra 1300-tallet, mens andre er fra 1900-tallet

Inden Reformationen i 1536 tilhørte Krogsdal Tvis Kloster. Fra sidste halvdel af 1800-tallet har Krogsdals ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift

Dejbjerglund, matr.-nr. 1 a, er en gammel hovedgård og vel nok den bygning i sognet, hvis historie næst efter kirken kan føres længst tilbage

Dragsgaard mistede i en periode sin status som herregård og fungerede da som avlsgård under den nærliggende herregård, Vorgaard

Skaføgård er opført 1579-82 af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz til Rosenholm. Gården blev oprindeligt kaldt Skabygård

Sønderjylland, eller Nordslesvig om man vil, indtager en særstatus i kongeriget, hvad angår herregårde. Med lidt god vilje tæller man 33 herregårde

Brobygård har sin oprindelse som landsbyhovedgård i det 14. århundrede, men det er først i slutningen af det 16. århundrede at den kom frem i historien igen

Gården har sandsynligvis sit navn efter et tårn, der var på bygningen i ældre tider. Landting betyder 'det høje tårn'

Hørbylund omtales i kilder allerede i starten af 1300-tallet. Hørbylund blev lige som mange andre herregårde i Vendsyssel udstykket i forbindelse med ...

Isgård er en af fire herregårde på Mols. Herregården er smukt placeret i kuperet landskab med udsigt over vandet.

Kalbygaard tilhørte fra slutningen af 1100-tallet og frem til reformationen den katolske kirke. Var fra midten af 1600-tallet og frem til 1767 ryttergods

Grønnessegaard Gods

Grønnessegaards hovedbygning består i 2013 af et grundmuret hus i to etager med fremspringende midtparti

Glomstrups historie indtil år 1600 er ukendt. Glomstrup var oprindeligt en betegnelse for en samling gårde, der senere blev lagt sammen til en herregård

Rye Nørskov Gods

Rye Nørskov blev først oprettet i 1800-tallet, som et af flere såkaldte "skovgodser". Hovedbygningen blev opført mellem 1904 og 1907

Hovedbygningen og avlsgården udgør tilsammen et symmetrisk anlæg. Nord for hovedbygningen findes haven

Aarupgaard var frem til 1608 en landsby under Søgaard Gods. Hovedbygningen består af kun en fløj fra 1874. I 1920'erne begyndte ejeren at sælge jorder fra

Waar Hovedgaard

Steen Steensen Blicher beskrev i novellen "Livø" Vaar som en simpel borg uden "anden architektonisk Mærkelighed end en Række mægtige Kælderhvælvinger"

Aakær (Åkær) herregård har været en af Jyllands største herregårde, lige siden Århus-bisperne i senmiddelalderen samlede deres gods i Hads Herred.

Tvilumgaards nuværende hovedbygning blev opført i 1870'erne og består af en fløj i én etage med frontspids

Først i midten af 1800-tallet fik Vinderslevgaard en ejerslægt, som både havde råd og lyst til at beholde gården i længere tid

Ullerup var i slægten Mus' eje i det meste af 1500-tallet. Gennem 1800-tallet satte slægten Stadel sit præg på gården

Tammestrup Hovedgaard

Tammestrup har eksisteret siden middelalderen. Herregården Tammestrup blev oprettet af tidligere krongods i 1767

Sonnerupgaard Gods

Sonnerupgaard brændte i 1731 og ejeren Severin Junge flyttede derefter gården fra voldstedet til sin nuværende placering

Indtil 1733, hvor grev Christian Gustav Wedell overtog Minendal, hed herregården Skærbæk.

Hegnet Hovedgård

Den trefløjede hovedbygning i rød grundmur er mere end 250 år gammel og blev oprindeligt opført i bindingsværk

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

1 2 3 4 5 6 7 ...

Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Foto af Astrupgård er forkert, der viser Astrup i Salling.

Liana Rasmussen

Ang Ørndrup Hovedgård, 9640 Farsø. Ved ikke helt hvor jeres oplysninger stammer fra, men bort set fra oplysninger helt tilbage til...

Det er en spændende side med mange oplysninger. Min oldemor Christiane Dahl var lærerinde på godsets skole i midten af 1800...

En rettelse til bygningens skæbne. Jockum Poulson rev ikke sydfløjen ned . Den blev iflg brandtaksation nedrevet i 1834....

Find en artikel

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

123...

10 mest udprintede

10 nyeste

10 mest viste

Foreløbig 1.095 artikler (1.088 med billeder) • Annoncer • Kontakt • Cookie- og privatlivspolitik

Copyright © kroneborg.dk 2003-2024, Alle rettigheder forbeholdes.

Quiz

Er du en konge til quiz? Prøv vores nye konge quiz...

Afstemning

Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?

Ja, i timerne

Ja, fuldstændig

Nej

Foreslå nyt svar

Se alle vores afstemninger her...

Effektiv reklame - klik her