Lille blide på Middelaldercentret, som kan have været af
typen der blev brugt under belejringen af Haraldsborg (Harritsborg).
Haraldsborg var i tidlig middelalder et borganlæg ved Roskilde.
Borgen blev ifølge Saxo opført i begyndelsen af 1100-tallet af Harald Kesja og
erobret og ødelagt i 1133 af Erik Emune, efter at et trætårn, der kunne dreje,
var blevet tilintetgjort af en blidekastet sten. Bliden var ganske ny
krigsteknologi i Danmark på dette tidspunkt, og tyske købmænd fra Roskilde blev
derfor sat til at hjælpe. Harald hævnede sig herefter på alle tyskere i
Roskilde, ved at skære næserne af dem.
I 1400-tallet nævnes en kongelig ladegård på stedet. På
Haraldsborg er fundet en møntskat og en skat med kalk og disk, begge fra første
halvdel af 1100-tallet.
Erik af Pommerns stenborg (af tegl) på
Haraldsborg/Harritsborg var mere end et tårn, for borgen fik lensmand og
erstattede kongsgården inde i byen. Borgen var betydningsfuld nok til, at den
indgik i dronning Dorotheas livgeding (den godsmængde, hun som dronning fik
overladt til sig selv, og som hun kunne leve af, hvis manden faldt bort. For
Dorothea faldt manden bort to gange, og til slut var hun enke i 14 år, så hun
havde brug for et givtigt livgeding).
Borgbanken på Haraldsborg er aldrig blevet ordentlig
udgravet, så vi aner ikke, hvordan borgen kan have set ud. Tegningen her har 2
forlæg: Den næsten samtidige bispeborg Gjorslev og Krogen Slot i Helsingør, som
kong Erik også byggede. Det var det, der siden blev udvidet til Kronborg Slot.
Borgen (på det tidspunkt pantsat til Roskildebispen) brændes
af grev Christoffer under Grevens Fejde og bliver ikke genopført.
Efter reformationen blev Roskilde fadeburslen og Bispegårdslen
forenet med Harritsborg til Roskildegårds Len.
Sådan kan Haraldsborg have set ud med motte, hvor det drejelige
tårn står, og bailey med boliger og avlsbygninger. Voldstedet er tegnet ud fra plantegningen
fra 1903. Og der er også tegnet en plan, der viser voldstedet fra siden.
Motte-bailey-anlæg ved stormandsgårde var almindeligt i de
urolige år i den kongeløse tid i 1300-tallet. At se typen så mange år før, som
det må være tilfældet på Haraldsborg, er derfor en sjældenhed. Og det er ikke
sikkert, at det har set sådan ud.