Østergaard var mellem 1501 og 1544 ejet af den rige danske
rigshofmester Mogens Gøye.
Gården var fra 1672 til 1920 en del af grevskabet
Frijsenborg
Hovedbygningen er opført 1836, men Østergaard var avlsgård
under Frijsenborg
Øst for hovedbygningen finder man Østergaards trelængede
avlsgård.
Østergaard Hovedgaard
(Favrskov)
Østergårdsvej 5
8870 Langå
Region Midtjylland - Favrskov kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Bo Hansen
www.ostergaard-hovedgaard.dk
Mail:
info@ostergaard-hovedgaard.dk
Telefon 86 46 15 50 og 40 19 06 85
Godsets størrelse: 191 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Frijsenborg
Hovedbygning
Der vides ikke meget om Østergaards oprindelige
hovedbygning. Den hovedbygning, der stadig står i 2013, blev opført i 1839 af
daværende ejer Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis. Den er et en-længet hus i
grundmur i én etage med tegltag. Den har høj kælder og trappe og er udstyret
med en veranda, som vender mod haven.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Højremsladen
Den gamle mølle
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen ligger avlsbygningerne og
ladebygningen, som er opført 1839-1841 og består af i alt tre længer. De to
sidelænger har trætrimpel samt tag af cementsten. Ved den vestlige ende er de
begge udstyret med en kort gennemgående tværfløj. Den nordlige sidelænge rummer
kostald og den sydlige fungerer som hestestald og svinestald. Den nordlige
tværfløj rummer et magasin, mens den sydlige har værelser til medarbejdere samt
herskabsstald. Den østlige længe fungerer som ladebygning og har tag af
eternit. Sammen danner disse tre længer et trefløjet anlæg.
Herudover er en funktionærbolig opført nord for
hovedbygningen.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er fredede.
Omgivelser
Østergaard er placeret lige syd for Gudenåen tæt på byen
Langå. Fra hovedvejen fører en ca. 200 meter lang allé ind til gården. Herudover
hører der til Østergaard en have på ca. 2 ha.
Ejerhistorie
Østergaards historie kan spores tilbage til 1400, hvor
gården af Niels Krag blev pantsat til Niels Manderup. Fra 1460 skrives Eggert
Vesteni til gården, hvilken han i 1494 skødede til Axel Lagesen Brok. Han fik
dog lov at blive boende på gården indtil 1497.
Axel Broks barnebarn, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak,
bragte gården til sin mand, Mogens Gøye, der 1501 skrives som ejer. Mogens Gøye
betegnes som en af de rigeste godsejere, der kendes i Danmarks historie. Han
opnåede herudover også i 1523 at blive udnævnt til rigshofmester af Frederik I
(1471-1533), hvilket gjorde ham til en af rigets mægtigste mænd.
Mogens Gøye døde i 1544 og hans datter Eline Gøye overtog
Østergaard, som hun ejede frem til sin død i 1563. Hendes bror Axel Gøye var
gift med Dorte Lindenov og det blev hendes bror, Hans Johansen Lindenov, der
skulle blive Østergaards næste ejer. Østergaard var på dette tidspunkt en
almindelig fæstegård, som var beboet af bønder og underlagt en af herregårdene.
Hans Johansen Lindenov byttede i 1581 gården til Frederik II
(1534-1588). Gården blev således krongods, hvilket den forblev indtil 1661,
hvor den igen indgik i en byttehandel og blev erhvervet af Henrik Thott.
Årsagen til denne byttehandel kendes ikke med sikkerhed. En mulig forklaring
kunne være, at det var et forsøg fra Kronens side på at afvikle den store
statsgæld, som 1600-tallets mange krige havde medført.
Henrik Thott fik også tilladelse til at oprette Østergaard
som herregård. Det var på dette tidspunkt attraktivt for godsejere at oprette
nye herregårde, da produktionen på herregårdenes egne jorder, hovedgårdsjorden,
kunne opnå skattefrihed. Den såkaldte 'hovedgårdfrihed' kunne erhverves, hvis
herregården havde så mange fæstegårde underlagt, at de tilsammen udgjorde 200
tdr. hartkorn.
Henrik Thott solgte imidlertid samme år gården til Mogens
Friis, som var dansk finansminister. Han oprettede i 1672 grevskabet
Frijsenborg, som bestod af flere herregårde bl.a. Østergaard. Gården fulgte herefter
grevskabet og var således underlagt lenets besiddere indtil dets opløsning i
1920. Grevskabet Frijsenborg var blandt de største i Danmark og havde hovedsæde
på Frijsenborg. Herskabets tilknytning til Østergaard var således begrænset.
Lensafløsningsloven fra 1919 medførte, at alle grevskaber
(samt baronier og stamhuse) overgik til fri ejendom og i den forbindelse
betaltes en afgift til staten. For grevskabet Frijsenborg betød det, at
Østergaard blev overtaget af Staten, som i 1922 udstykkede jorden og oprettede
elleve statshusmandsbrug.
Selve hovedparcellen blev solgt til gårdens forpagter, Jacob
Hjorth, som i 1923 videresolgte den til P. Lindbøg-Hansen. Dennes søn Viggo
Lindbøg-Hansen solgte i 1992 gården til Christian L. Larsen.
I 2002 solgte Christian L. Larsen gården til Bo Hansen, som
fortsat var ejer i 2013.
Gården kaldes i 2013 Østergaard Hovedgaard.
Ejerrække
( -1400) Niels Krag
(1400-1460) Niels Manderup
(1460-1494) Eggert Vesteni
(1494-1501) Axel Lagesen Brok
(1501-1544) Mogens Gøye
(1544-1563) Eline Mogensdatter Gøye
(1563-1581) Hans Johansen Lindenov
(1581-1661) Kronen
(1661-1661) Henrik Thott
(1661-1675)
Mogens Friis
(1675-1699)
Niels Friis
(1699-1763)
Christian Friis
(1763-1787)
Christine Sophie Friis, gift Wedel-Friis
(1787-1799) Elisabeth Sophie Friis, gift Desmercieres
(1799-1799) Sophie Magdalene von Gram,gift Krag-Juel-Vind
(1799-1815) Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs
(1815-1849) Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs
(1849-1882) Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs
(1882-1923) Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs
(1920-1921) Staten
(1921-1923) Jacob Hjorth
(1923-1940) P. Lindbøg-Hansen
(1940- ) Enke
efter Lindbøg-Hansen
( -1992) Viggo
Lindbøg-Hansen
(1992-2002) Christian L. Larsen
(2002-20xx) Bo Hansen