Lensmand: Len betyder lån. Oprindelig en middelalderlig
betegnelse for den adelsmand i kongens tjeneste, der »lånte« en større ejendom og
mod forskellige former for afgifter og tjenester til kronen (eller kirken)
havde juridisk og økonomisk råderet over den tildelte ejendomsbesiddelse. Under
enevælden bliver begrebet knyttet til de nyoprettede baronier og grevskaber.
Ved lensafløsningsloven af 1919 nedlagdes grevskaber og baronier.
Lensmænd og ejere:
Visionære mænd og bondeplagere
I godt og vel 125 år havde Møgeltønderhus såvel skiftende
kongelige lensmænd og adelige ejere som geografisk udstrækning. Lensmændene og
ejerne må siges også at have været af skiftende kvalitet. Fx var Detlef
Ahlefeldt både initiativrig og dygtig. Han satte gang i en større restaurering
af Møgeltønderhus, og han lod ligeledes digerne i bl.a. Højer og Rudbøl opføre.
Det er således takket være ham, at inddæmningen af den sønderjyske marsk
begyndte. Samtidig var han meget påpasselig med, at bønderne ikke blev
overbebyrdet med arbejde.
Helt anderledes var Bendix Rantzau, der startede som
lensmand og som siden blev ejer af Møgeltønderhus, som han købte af kongen. I
hans periode på Møgeltønderhus fra 1573 til 1599, var livet hårdt for bønderne.
Hoveriet og landgildet blev sat markant op, og Bendix Rantzau greb gerne til
hårdhændede metoder overfor de genstridige bønder. Han fik derfor ikke helt
forket ry for at være en sand bondeplager, og bønderne klagede flere gange til
kongen. Plageriet stoppede først, da Christian den IV i 1599 købte lenet
tilbage fra Bendix Rantzau for 70.000 rigsdaler. Det var en svimlende sum, og
kongen bad områdets bønder om tilskud til købesummen, ligesom der i år 1600
blev udskrevet en almindelig landeskat overalt i riget for at kunne betale det
store beløb. Herpå vendte Møgeltønderhus tilbage til tronen og til en række
forskellige lensmænd, udpeget af kongen. Og sådan forblev det frem til 1661,
hvor nye dramatiske begivenheder i Danmarks historie førte til, at en krigshelt
kom til Møgeltønderhus og forvandlende det til slottet Schackenborg.