• København, Frederiksberg Kommune, 4 km fra centrum
• Roskildevej 28 A, 2000 Frederiksberg C. Telefon: 72 81 77
71. www.frederiksbergslot.dk og frb@mil.dk
• Kaserne, slotskirke, Frederiksberg Have - http://www.frederiksbergslot-frbslot.dk/
• Opført 1699-1703. Senere tilføjelser 1707-09, 1733-39,
1770-72 og omkring 1800
• Bygningshistorie
Den borgerlige landstedskultur kom til Danmark med
enevælden. Adelens monopol på herregårdsbyggeri blev brudt. Den nye magtfulde
borgerstand begyndte at bygge på landet, uden at der hørte jord til deres
ejendomme. Med Fr. 4. blev landstedet til slot. Næppe var Frederik tiltrådt som
konge i Frederiksberg Slot er opført af Fr. 4. efter italiensk forbillede. På
sine rejser til Italien som kronprins i slutningen af 1600-tallet blev Frederik
inspireret af de italienske landsteder, villa'er, uden for Venedig og Rom.
Sommerslottet blev anvendt af kongehuset indtil 1852. Efter
i en årrække at have tjent som fribolig for kunstnere og lazaret efter krigen i
1864 blev slottet i 1868-69 omdannet til sin nuværende funktion som Hærens
Officersskole.
1699, før byggeriet af Frederiksberg gik i gang i de
sydvestlige kuperede områder ved landsbyen Valby uden for København. Her kunne
kongen bo standsmæssigt på landet i naturskønne omgivelser med udsigt mod den
voldomkransede hovedstad.
Arkitekten kom fra Jylland, Ernst Brandenburger, der netop i
1699 havde afsluttet byggeriet af storkansler Reventlows Clausholm på
Djursland. At Fr. 4. 15 år senere hentede sin dronning til venstre hånd,
storkansierens datter Anna Sophie, netop på Clausholm, er en anden sag. Ernst
Brandenburgers hovedfløj, der stod færdig i 1703, er opført i italiensk
villastii, barokkens palæstil, med pudset murværk og sandstensbånd og med
vinduesfrontoner og dørindfatninger i sandsten, og i det indvendige med flittig
anvendelse af stukkatur og marmorering til udsmykning.
Allerede i 1707-09 blev slottet udvidet til et mere pompøst
sommerslot ved hofarkitekten J.C Ernst, der siden virkede ved kongelige
bygningsprojekter på Vemmetofte og Clausholm. En ekstra etage med balsal,
»Maskeradesalen« blev tilføjet, og hovedbygningens risalitter blev erstattet af
to massive tværfløje med værelser til kongeparret og slotskirke i østfløjen.
Slotskirken blev indviet i 1710 og hører til landets fornemste barokkirker.
Kirken blev efter mange års efterladenhed restaureret i 1930 og igen i 1994.
Inventaret er i al væsentlighed originalt: Kongehusets herskabspulpitur,
stukindrammet loft med et mægtigt maleri af holsteneren Hendrik Krock, der også
har udført altermaleriet.
Chr. 6. lod i 1730'erne hofbygmesteren Laurids de Thurah
fuldføre slotsanlægget på samme måde som på Christiansborg med en lukket
slotsgård med kurvet afslutning. De markante krumme bygninger sluttede sig til
det oprindelige porthus fra 1703. Porthuset blev siden ombygget i 1828, men
ellers fremstår det gulkalkede slot i det ydre, som da Thurah i 1739 afsluttede
byggeriet. Slottets oprindelige hovedbygning med tværfløjene fra 1709 er under
kobbertækkede tage, mens Thurahs udbygning mod sydøst med den elegante kurvede
omslutning af slotsgården fremtræder med teglhængte sortglaserede tage. De
bevarede staldbygninger neden for slottet er opført i bindingsværk.
• Interiør
Frederiksberg Slots indre er naturligvis præget af
anvendelsen til officersskole. Men heldigvis er en lang række rum fra Fr. 4.'s
slot og de senere ombygninger bevaret. Slotskirken med de fornemme stukarbejder
af J. C Sturmberg, Fr. 4. 's foretrukne stukkatør er nævnt. Blandt de øvrige
velbevarede rum fra Fr. 4. 's tid skal især Maskaderadesalen også kaldet
»Rosen« fremhæves. Den store festsal er udover marmorering og stuk forsynet med
et herligt loftsmaleri med motiv fra karnevallet i Venedig, som Fr. 4. havde
oplevet det på sine Italiensrejser. I den østlige tværfløjs nordøstlige hjørne
finder man det såkaldte kinesiske værelse. Rummet er et udstyrsstykke med
bemalede vægfelter, dørstykker, døre og paneler fyldt med eksotiske, farverige
motiver.
Fra Laurids de Thurahs udbygning af slottet stammer det
såkaldte »Pandekagekøkken« i østfløjen. Vægge og ildsted er beklædt med
håndmalede »hollandske fliser« fra porcelænsfabrikken i St. Kongensgade.
I 1770-1772 blev slottets indre restaureret ved CF
Harsdorff. Hermed ændredes væsentlige dele af det indre fra den herskende
barokstil til klassicisme. Bemærkelsesværdig er først og fremmest spisesalen
eller riddersalen i centrum af hovedbygningen. Den fremtræder i stram
klassicisme med elegant væg bemaling og stuklofter udført af italienske mestre.
I kælderen i hjørnet af østfløjen findes det vidunderlige marmorbad, som
Harsdorff anlagde med vandtilførsel fra køkkenet og spejlloft. Badeværelset med
badekar og bænke i norsk marmor og stuklofter af den italienske stukkatør C.L.
Fossati var oprindelig tiltænkt den sindsyge kong Chr. 7. Her kunne livlægen
J.F. Struensee behandle kongen med varme og kolde afvaskninger. Den
klaustrofobiske konge nægtede imidlertid at bruge rummet, der i stedet blev
overladt til dronningen. Og snart kunne hun og livlægen hygge sig i det intime
baderum, mens kongen fik et badeværelse i den anden ende af slottet.
Bal på Frederiksberg slot
• Omgivelser
Frederiksberg Have udgør resterne af det storslåede
barokhaveanlæg, som omgav Fr. 4.'s lystslot. Haven, der også omfattede
Søndermarken, blev indviet i 1711. På kongens bud var haven fra begyndelsen
indrettet »til en offentlig promenade«. Af det oprindelige anlæg er Fasangården
bevaret. Den er opført af J.C Krieger i 1723-24. Hovedindgangen mod
Frederiksberg Runddel er skabt af Laurids de Thurah i 1755.
Den store omlægning til en landskabshave med et »naturligt
samspil« mellem naturen og menneskets indgreb fandt sted i 1797-1802. Klassisk
inspirerede arkitekter som Nicolaj Abildgaard og Andreas Kirkerup udførte de
endnu bevarede havehuse: Det kinesiske hus (Kirkerup 1799), Apis-templet ved
bagudgangen fra Zoo og Schweizerhuset (Abildgaard 1801-1804) Kirkerup havde i
1780'erne og 90'erne medvirket ved anlæggelsen af Dronninggård ved Furesøen og
Liselund på Møn. Under Fr. 6. i første halvdel af 1800-tallet oplevede slottet
og parken sin sidste kongelige glansperiode.
Dele af parken indgår i dag i Zoologisk Have grundlagt af
Niels Kjærbølling i 1859. Ved Frederiksberg Runddel Storm P. Museet og den
særegne ottekantede Frederiksberg Kirke. Kirken er opført i 1733-34 af den
hollandske arkitekt Felix du Sart. Den er omgivet af en af Københavns mange
kønne kirkegårde med en række berømte danske kvinder og mænds gravpladser.
VIGTIGE ÅRSTAL
1699 Opførelsen af lystslottet i italiensk villastil
indledes.
1798 Barokparken omlægges til en landskabelig have.
1859 Zoologisk Have åbner i en del af den gamle slotspark.
1868 Slottet indrettes til officersskole.
Hovedfløjens indgangsparti set gennem porthuset. Porthuset
er opført til det oprindelige slot i 1703. Det indgår nu i Laurids de Thurahs
kurvede anlæg, der siden 1730'eme har omsluttet slotsgården.
Frederiksberg Slotskirke
Frederiksberg Slotskirke ligger i Frederiksberg Slot,
Roskildevej på Valby Bakke. Den var oprindeligt hofkapel, senere
distriktskirke, men har fra 1982 haft sit eget sogn, udskilt fra Frederiksberg
Sogn.
Den 2. december 2012 blev Frederiksberg Slotssogn atter
indlemmet i Frederiksberg SognAdresse: Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg. Telefon:
36 16 57 08
Historie
Da Frederik 4. lod Frederiksberg Slot udvide i 1707-09
besluttede han at indrette et kapel i østfløjen. Beslutningen kom halvvejs inde
i byggeprocessen, hvilket måske er grunden til, at der ikke er noget i
bygningens facade, der afslører, at der ligger et kirkerum bagved. Kirken
optager de seks midterste vinduesfag i kælder- og stueetagen.
W.F. von Platen og Ernst Brandenburger indrettede kapellet i
barokstil orienteret omkring tværaksen, med alter og prædikestol midt på hver
sin langside. Det blev indviet 31. marts 1710.
Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet
indraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, fx blev
prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.
I 1920'erne opstod ideen at reetablere kirken, og det blev
gjort i 1931-32 med det originale inventar. (Emmauskirken har nu en kopi af
prædikestolen).