Spangerhede var i knap 100 år forenet med herregården
Hvidstedgaard.
I 1925 blev Spangerhedes jorde udstykket i 10 mindre
husmandslodder.
Spangerhede
Spangerhedevej 110
9800 Hjørring
Region Nordjylland - Hjørring kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Peter Flyger Olesen
Telefon 98 96 32 18
Godsets størrelse: 155 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Hvidstedgaard
Hovedbygning
Hovedbygningen er opført 1894.
Hovedbygningen ligger mod syd i kort afstand til avlsgården.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsgården er opført 1877 og udgør et trelænget anlæg, der
omkranser en gårdsplads. Længerne er hvidpudsede.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Spangerhede ligger i udkanten af Hjørring by.
I 1911 udskiltes 55 ha., hvorpå opførtes gården
Spangerholm.
Ejerhistorie
Spangerhede tilhørte i første halvdel af 1600-tallet Falk
Gøye. I 1633 overdrog han godset til Niels Friis, der samme år videregav godset
til sin nevø Laurids Friis. Herefter er gårdens historie uklar, men den lå i en
periode under herregården Bøgsted og synes også at have været forenet med
Mølgaard. I løbet af 1700-tallet er Spangerhede blevet lagt under
Hvidstedgaard. Her forblev den indtil 1826.
Herefter blev Hvidstedgaard og Spangerhede solgt til
brødrene Peter Severin og Hans Chr. Møller. Førstnævnte blev i 1816 eneejer.
Peter Severin Møllers enke solgte Hvidstedgaard, men giftede sig på ny i 1828
og viderebragte hermed Spangerhede til sin nye mand.
I 1863 gik Niels Holbech, der i 1857 havde købt gården,
fallit, og Spangerhede blev solgt på auktion. I begyndelsen af 1900-tallet
frasolgtes et stort areal, og igen i 1925 købte Hjørring Amts
Udstykningsforening 53 ha. af Spangerhedes jorder. Foreningen udstykkede jorden
til 10 husmandsbrug og videresolgte i 1927 hovedparcellen.
I 2013 er gården ejet af Peter Flyger.
Ejerrække
( -1633) Falk Gøye
(1633- ) Niels
Friis
(1633- ) Laurids
Friis
( - ) Under Bøgsted, senere under Mølgaard
(1754-1758) Peder Mortensen Munk Mouridsen
(1758-1761) Anne Marie Riber, gift 1) Munk Mouridsen, 2)
Fischer
(1761-1778) Ditlev Fischer
(1778-1780) Hans Hansen Boje
(1780-1782) Helene Charlotte Schandorff, gift 1) Boje, 2)
Trap
(1782-1804) Erik Jessen Trap
(1804-1811) Poul Marcussen
(1811-1816) Hans Chr. Møller
(1811-1826) Peter Severin Møller
(1826-1828) Ida Winther, gift 1) Møller, 2) Færch
(1828-1857)
H.R. Færch
(1857-1863)
Niels Holbech
(1863-1877)
T.G. Petersen
(1877-1909)
G. Barfred-Petersen
(1909-1910)
Chr. Aasholm
(1910-1911)
Harald Henius J. Thrane
(1911-1927)
Chr. Petersen
(1927- ) Johannes Kjærgaard
( - ) Chr. Jensen
(1991-20xx) Peter Flyger