Gammel Hammelmose

● Region Nordjylland - Brønderslev Kommune

● Adresse: Hammelmosevej 21, 9700 Brønderslev

● Ejer: Jette Pennerup Gantzhorn

● Gammel Hammelmose hed oprindeligt blot Hammelmose, men fik sit nuværende navn, da der i 1840'erne blev udskilt en selvstændig ejendom fra hovedgårdens jorder med navnet Ny Hammelmose

● 582 m² bolig og 7,3777 ha jord

● Hovedbygningens østfløj er opført 1883

● Til salg for 13.500.000 kr.

Gammel Hammelmose har været en herregård siden middelalderen.

Gården fik tilnavnet "Gammel", da der i 1840'erne blev udstykket en ny gård af herregårdens jord. Indtil da hed gården blot Hammelmose. Den nye gård fik navnet Ny Hammelmose.

Gammel Hammelmose var næsten en ruin i midten af det 20. århundrede. Takket være en gennemgribende restaurering lykkedes det dog at bevare de gamle bygninger.

Dele af østfløjen stammer fra højmiddelalderen. 

Hovedbygning

Gammel Hammelmoses hovedbygning er et tofløjet anlæg bestående af en nordfløj og en østlig sidefløj. Begge fløje er i én etage, og i 2013 er bygningen hvidkalket og belagt med rødt tegltag.

Den østlige fløj rummer spor fra en tidligere hovedbygning, idet der i bygningen indgår elementer fra en tidligere middelalderlig bygning dateret til 1277.

Østfløjen er dog i hovedtræk opført i 1600-tallet af Albret Skeel eller Peter Munk. Fløjen indgik dengang i et trefløjet anlæg. Østfløjen var også dengang opført i grundmur og stod i to etager, mens de to øvrige fløje var i én etage. Dårligt vedligehold har bevirket, at den øverste etage på østfløjen er revet ned.

I begyndelsen af 1800-tallet blev nordfløjen nyopført i grundmur. Fløjen fik mod gården tilføjet en meget bred frontspids i to etager.

Da Gammel Hammelmose blev genopbygget og restaureret i midten af det 20. århundrede, lykkedes det at reetablere den hvælvede kælder under østfløjen. Østfløjen er fredet.

Andre bygninger

Avlsanlægget blev udskilt i 1952 og ligger i dag vest for hovedbygningen.

I 1975 er der opført et udhus i mursten belagt med tegltag. Bygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Gammel Hammelmose er i dag fuldstændigt udstykket. I 1950'erne bestod hovedparcellen blot af hovedbygning og park.

Der er rester af de gamle grave omkring herregården, som der i slutningen af 2013 blev indhentet dispensation til at udgrave på ny. I dag omgives hovedbygningen af voldgrave mod nord, øst og syd.

Historie

I 1336 blev Gammel Hammelmose ejet af adelsmanden Sakse Pedersen, der tilhørte adelsslægten Hvide. Hvide-slægten var efterkommere af Skjalm Hvide, og den var en af Danmarks mest magtfulde slægter i 1100- og 1200-tallet. Slægten ejede gården frem til 1408, hvor den - og den tilhørende mølle - blev solgt til Børglum Kloster.

I 1408 købte Børglum Kloster Hammelmose. Gården tilhørte klostret, indtil den blev overtaget af Kronen i forbindelse med Reformationen i 1536. Kong Christian III (1503-1559) mageskiftede allerede i 1541 gården til rigsrådsmedlem Albert Andersen Skeel fra Fussingø. Hammelmose gik herefter i arv blandt Skeels efterkommere i mange generationer, og bl.a. Albert Skeels datter, Karen Skeel og hendes ægtemand, rigsrådsmedlemmet Peder Munk Lange, boede i en årrække på gården.

 I 1670 døde Christen Ottesen Skeel ugift, og Hammelmose blev herefter delt mellem hans to søstre Magrethe og Ide Skeel. Bodelingen omfattede ikke blot godset og gården, men også selve bygningerne, der blev delt mellem de to søstre - og senere deres arvinger.

Ide Skeel boede i en periode på gården, hvor også Jørgen Arenfeldt fra Rugaard, der havde købt Margrethe Skeels arvelod, flyttede ind i en periode. De komplicerede ejerforhold resulterede i en række stridigheder mellem især Ide Skeel og Jørgen Arenfeldt.

Hammelmose forblev delt mellem flere ejere indtil 1794. I 1691 havde Otte Skeel fra Birkelse købt Margrethe Skeels arvelod, som i 1696 indgik i det nyoprettede stamhus Birkelse. Ide Skeels anpart gik imidlertid til hendes søn og sønnesøn, som i 1756 lod det indgå i Det grevelig Rantzauske forlods. I 1794 købte Frederik Christian Skeel fra Birkelse Ide Skeels gamle arvelod i Hammelmose, og derved samledes ejerskabet af Hammelmose atter på én mands hænder.

I 1840'erne blev herregården udstykket. Mosen og overdrevet blev opdyrket og blev udskilt som en selvstændig ejendom "Ny Hammelmose", mens hovedparcellen nu blev kaldt "Gammel Hammelmose". Begge gårde forblev i Skeel-slægtens eje frem til 1921, hvor lensafløsningslovens bestemmelser blev gennemført på Birkelse.

Lensafløsningslovene af 1919 betød bl.a., at familien Skeel skulle overdrage 1/3 af deres jord til staten. Familien valgte at "ofre" Gammel Hammelmose, og der blev bl.a. udstykket 21 store husmandsbrug af gårdens jord. Hovedparcellen blev solgt til Ole P. Olesen, der før lensafsløsningen havde været forpagter på gården. Efter Olesens død solgte hans enke i 1943 gården til Anders Andersen og Jacob Jensen, der udstykkede jorden helt.

I 1952 solgte Anders Andersen og Jacob Jensen den gamle hovedbygning, der på daværende tidspunkt var forfalden. Den nye ejer, Poul Aarup, der ejede gården frem til 1989, restaurerede bygningerne gennemgribende.

I år 2012 er Gammel Hammelmose ejet af Jette Pennerup Gantzhorn.

Ejere af Gammel Hammelmose:

1336-1360 Væbner og 1355 ridder Saxe Pedersen Galen (ca.1310-før1377) (Slægten Uldsax) til Skullerupholm gift med Cathrine Bugge til Rolstrup.

1360-1408 Niels Iversen Rosenkrantz

1408-1536 Børglum Kloster

1536-1541 Kronen

1541-1568 Albert Skeel

1568-1570 Christen Skeel / Peder Munk Lange

1570-1609 Christen Skeel

1609-1634 Otte Skeel

1634-1670 Christen Ottesen Skeel

1670-1674 Ida Skeel / Margrethe Skeel

1674-1684 Ida Skeel / Jørgen Arenfeldt

1684-1696 Jørgen Arenfeldt / Torben Nielsen / Otto Skeel / Albert Bille / Otto Rantzau

1696-1719 Otto Rantzau

1719-1771 Christian Rantzau

1771-1793 Carl Adolph Rantzau

1793-1794 Søren Hillerup

1794-1798 Frederik Christian Skeel

1798-1815 Cathrine Elisabeth Cicignon gift Skeel

1815-1826 Sophus Peter Frederik Skeel

1826-1833 Amalie Hedevig Trampe gift Skeel

1833-1849 Jørgen Erik Frederik Skeel

1849-1859 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvig gift Skeel

1859-1897 Sophus Frederik Erik Otto Skeel

1897-1918 Jørgen Erik Frederik Skeel

1918-1922 Fanny Elisabeth Gyldenkrone gift Skeel

1922-1943 Ole P. Olesen

1943-1952 A. Andersen / Jac. Jensen

1952-1989 Poul Aarup

1989-2011 Jette & Per Gantzhorn

2011-20xx Jette Gantzhorn

Hammelmose eller Gammel Hammelmose er en gammel nordjysk hovedgård, beliggende Hammelmosevej 19-21, syd for landsbyen Manna 9 km vest for Brønderslev, i Tise Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt i Brønderslev Kommune.

Gammel Hammelmose var allerede i middelalderen en adelig sædegård. Den ældste af hovedbygningerne rummer middelalderlige dele. Gammel Hammelmose består i dag (2013) af 3 bygninger omkring en gammel pigstensbelagt gårdsplads, omgivet af voldanlæg. Desuden består ejendommen i dag af en gammel stor hestestald (1910) nyere maskinhus og fårehus.

Hovedbygningens østre hus er opført i år 1540 – 1550 og fredet. Oprindeligt i 2 stokværk over en kælder med en midtersøjle og krydshvælvede lofter. Bygget af munkesten på endnu ældre kampestenssokler, murtykkelsen 92 – 98 cm. Desuden havde bygningen oprindeligt et trappetårn. Det øverste stokværk og trappetårnet er senere nedbrudt. Hovedbygningens nordre hus er opført ca. år 1792 i grundmur på ældre kampestenssokkel. Tidligere bygning på samme sted var af bindingsværk. I 1800- tallet fik bygningen en bred frontispices. Bygningen er i dag klassificeret som bevaringsværdig med SAVE-værdien 2. Voldgraven er fredet. Træpæle fra den gamle vindebro er dateret af Vendsyssel Historiske Museum til år 1310. På gårdspladsen en meget gammel dyb kampestensbrønd.

Historie

Gammel Hammelmose Hovedgaard blev anlagt som en borggård på randen af Store Vildmose ved Ryå's nordlige knæ og var i middelalderen en af landets største græsningsgårde. Ejere af hovedgården kendes tilbage til år 1336 hvor det var Væbner og Ridder Saxe Pedersens domicil.

Ved Reformationen i 1536 overgik gården til Kronen. De mageskiftede med Peder Munk i år 1574. Han solgte en gård og 2 boder i København og købte Gammel Hammelmose Hovedgaard med møllen, desuden Store Vildmose, Pajhede Skov og alt den jord der tilhørte gården. Senere tilkøbte han en række herresæder: Estvadgård, Sæbygaard, Sødringholm, Demstrup og Vrejlev Kloster.

Peder Munk var gift med Karen Skeel. Han var Rigsråd senere Rigsmarsk og Rigsadmiral. Desuden var han en af datidens mest højtættede danske mænd og blev en af de 4 personer der regerede Danmark under Christian 4s mindreårighed. Ægteparret skænkede lektorieprædikestolen og malmstagerne til Thise Kirke.(Der findes kun 2 lektorieprædikestole i de danske kirker). Karen Skeel og Peder Munk fik ingen børn.

I middelalderen var Gammel Hammelmose Hovedgaard primært en meget stor græsningsgård med studedrift. De levende stude blev opfedet og af studedrivere drevet ned gennem Jylland til byen Wedel lidt nord for Hamburg. Det var datidens storslagteri. Her mødtes købmænd fra hele Europa for at købe, slagte og salte studene og fragte kødet videre.

I 1842 opførtes en gård ca. 2 km. syd for Gammel Hammelmose Hovedgaard. Den blev bygget som led i effektiviseringen af landbruget og til beboelse til karle og pigerne, så der ikke var så langt ud i markerne. Gården fik navnet Ny Hammelmose. Derfor fik Hammelmose Hovedgaard nu navnet Gammel Hammelmose Hovedgaard.