Broløkke (Langeland)

● Region Syddanmark - Fyn og øer - Langeland Kommune

● Adresse: Hedevejen 33, 5932 Humble, 62 56 23 50

● Ejer: Nils Palmqvist

● Ikke offentlig, Adgang kun efter aftale

● 69,3 ha

● Hovedbygningens nordfløj er opført 1758, østfløjen opført 1873

Broløkke er en mindre hovedgård som nævnes i 1526 og kaldt Brobjerg. Navnet Broløkke, eller Brolykke er fra 1650. Gården var hovedsædet i det nu ophævede Stamhuset Ahlefeldt og ligger i 60 hektar til Broløkke, landbrugsjorden er nu under nabogården Nordenbrogård.

Broløkke er en tofløjet herregård, der tidligere var hovedsæde i stamhuset Ahlefeldt.

Stamhuset blev efter sigende oprettet fordi greven på Tranekær havde brug for at formilde sin hustru, der var vred over hans affære med en smuk præsteenke. 

Den gule hovedbygning består af to ens sammenbyggede fløje i én etage. Broløkkes ældste fløj er opført i 1758.

Det hvide facadestykke består af en trekantet gavl på fire markante joniske pilastre, dvs. vægsøjler.

Hovedbygning

Broløkkes hovedbygning består af to fløje, der er bygget sammen i en vinkel. Fløjene afgrænser den foranliggende gårdsplads mod nord og øst. Begge fløje er i én etage over en høj kælder og krones af et rødt, valmet tegltag.

Nordfløjen har gennemgående frontspids, der er prydet af fire markante joniske søjler i hvidt. Også på østfløjen genfindes frontspidsen og de joniske søjler, men på denne fløj er frontspidsen ikke gennemgående.

Den ældste del af Broløkkes klassicistiske hovedbygning blev opført af Christiane Zumbildt i 1758. I mange år stod bygningen dog tom, da ingen havde fast bopæl på gården. Først i 1860'erne flyttede Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig og Johanne Wedell-Wedellsborg ind på Broløkke, som da tog en ny form. I 1873 byggede parret den nye sidefløj mod øst, der i det ydre er en spejling af den gamle. Indgangsdøren blev da flyttet til hjørnet mellem de to fløje.

Mod vest er der tilbygget en veranda med trappe mod haven, formentlig i forbindelse med 1873-byggeriet.

Valmtaget er teglhængt med røde tagsten og udstyret med tre kviste.

Hovedbygningen blev restaureret i 1918. Støttet af bl.a. Realdania og Kulturarvsstyrelsen påbegyndtes i 2005 en gennemgribende renovering af hele hovedbygningen. Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Umiddelbart vest for hovedbygningen ligger en beboelseslænge, der sammen med hovedbygningen afgrænser den nordlige del af gårdspladsen.  Længen, der er opført i grundmur, har som hovedbygningen valmet tegltag.

Umiddelbart syd for denne længe ligger den tidligere herskabsstald.

Selve avlsbygningen ligger lige syd for hovedbygningen. Det er et symmetrisk trelænget anlæg, der afgrænser  en stor kvadratisk gårdsplads.  De ældste bygninger er opført i 1870'erne og er opført i grundmur og med halvvalmede tegltage.

Anlægget domineres af en stor kostald mod syd, og sammen udgør bygningerne et homogent anlæg, der sammen med hovedbygningen bidraget til et helstøbt herregårdsanlæg. Ingen af de øvrige bygninger er fredede. 

Omgivelser

Mange af egnens skove hørte under grevskabet Langeland og dermed stamhuset Ahlefeldt. 

Historie

Oprindeligt hed gården Brobjerg, og da den blev nævnt første gang i kilder fra 1500-tallet, tilhørte den Kronen. Broløkke blev administreret af lensmænd indtil 1577, hvor Anne Lunge overtog gården fra Frederik II (1534-1588). Hendes søn skilte sig dog af med meget af familiens gods i den sydlige del af Langeland og samlede det om familiens anden gård, Steensgaard. Broløkke kom derfor omkring 1640 til den langelandske adelsslægt Mylting, som fra gammel tid også ejede Holmegaard. Det er formentlig denne familie, der er begyndt at bruge navnet Broløkke.

Allerede små 20 år senere fandt Broløkke dog nye ejere i Lauritsen-familien. Jon Lauritsen var provst i Bjerge herred og kendt for sine store rigdomme. Han lånte penge ud og fik derigennem en del adelige gældsbeviser.

Hans børn tog navnet Holmsted, og familien havde generelt flair for pengeudlån. Barnebarnet Frederik Christensen Holmsted havde således også pengetække. Han overtog Broløkke efter sin mors død i 1724, men han havde via sine lån til hende faktisk været gårdens ejer de sidste år af hendes liv. Han kom i en ung alder til København, hvor han i 1708 var bogholder i Ostindisk Kompagni. Senere blev han direktør for Vestindisk Kompagni, og det var ham, der sørgede for, at Danmark købte Sankt Croix.  Frederik Christensen Holmsted protesterede desuden kraftigt imod, at kompagnierne deltog i den ellers så indbringende slavehandel. Den imponerende karriere afsluttede han som etatsråd og borgmester i København.

I 1729 købte broren Bernt Holmsted, der var viceborgmester og rådmand i Aarhus, Broløkke såvel som en vejrmølle i Magleby sogn og 20 huse, der hørte til godset. Han blev senere borgmester i Nyborg, men solgte allerede i 1730 Broløkke videre.

I 1743 købte greve Frederik Ahlefeldt gården, for året efter at sælge den videre til pastor Dines Christian Krag: Hans kone Christiane Krag og greven var særdeles gode venner. Da hun blev enke i 1749, hjalp Frederik Ahlefeldt hende til at købe herregården Hjortholm.  Ti år senere købte han Broløkke af hende og samlede en del af familiens gods på det sydlige Langeland i stamhuset Ahlefeldt. Det skulle være til hans families "Conservation, Gavn og Bedste" - dog efter sigende for at formilde grevinden, der nok har følt sig tilsidesat af grevens opmærksomhed til pastorinde Krag.

Da stamhuset blev oprettet i 1765, blev der malet to portrætter af greveparret, og det blev bestemt, at disse to malerier altid skulle hænge på Broløkke, der blev hovedsæde i stamhuset. Frederik Ahlefeldt var en dygtig godsejer, der betalte al sin gæld af og endda forøgede familiens ejendomme. Hovedbygningen stod dog ubeboet, indtil sønnen Christian Ahlefeldt-Laurvig flyttede ind på gården i 1860'erne.

I 1927 overgik stamhuset til fri ejendom, men Broløkke forblev i familien Ahlefeldt-Laurvigs eje frem til 2004, hvor gården blev købt af Niels Palmqvist.

Hovedbygningen er opført i 1758 og tilbygget i 1873.

Ejere af Broløkke

(1526-1577) Kronen

(1577-1600) Anne Lunge gift Steensen

(1600-1640) Hans Knudsen Steensen

(1640-1655) Henrik Jespersen Mylting

(1655-1660) Dorte Oldeland gift Mylting

(1660-1660) Christen Lauritsen

(1660-1660) Margrethe Christensdatter Lauritsen

(1660-1664) Jon Lauritsen

(1664-1713) Christen Jensen Holmsted

(1713-1724) Karen Hansdatter Krag gift Holmsted

(1724-1729) Frederik Christensen Holmsted

(1729-1739) Bent Christensen Holmsted

(1739-1743) Niels Rasmussen

(1743-1744) Frederik greve von Ahlefeldt

(1744-1749) Dines Christian Krag

(1749-1759) Christiane Zumbildt gift Kragenskiold

(1759-1773) Frederik greve von Ahlefeldt

(1773-1826) Christian greve Ahlefeldt-Laurvig

(1826-1866) Slægten Ahlefeldt-Laurvig

(1866-1917) Christian Johan Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig

(1917-1947) Frederik Ludvig Vilhelm greve Ahlefeldt-Laurvig

(1947-1970) Kai Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig

(1970-2001) Ulrik Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig

(2001-2001) Niels Brent greve Ahlefeldt-Laurvig (jorden)

(2001-2004) Ulrik Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig (hovedbygningen)

(2004-20xx) Nils Palmqvist (hovedbygningen)

Niels Palmqvist vil renovere både park og bygninger. Og åbne det hele for offentligheden.

- Jeg har selv haft megen glæde af at besøge slotte og herregårde. Og på denne måde kan jeg glæde andre på tilsvarende måde. Det er en slags livsdrøm, jeg realiserer, siger han.

Det er en kæmpemæssig renoveringsopgave, der forestår.

- Så det vil tage nogle år, siger Niels Palmqvist.

Han vil ansætte et forpagterpar, som skal bo i inspektørboligen - og formentlig også drive en bed&breakfast-forretning.

Han flytter ikke selv ned på Broløkke, men bliver boende i Rungsted Kyst nord for København.

- Jeg har små børn, og de skal ikke rives væk fra deres netværk, siger han.

Måske som gammel

- Men måske, når jeg engang bliver gammel og træt af byen. Så kunne det da være et vidunderligt sted at nyde sin alderdom, siger han.

Niels Palmqvist er administrerende direktør i selskabet BusinessPhone A/s i København. Firmaet leverer telekommunikationsløsninger.