• Region Syddanmark, Gråsten Kommune, 14 km vest for
Sønderborg
• Adresse: Slotsbakken, 6300 Gråsten. Telefon: 74 42 35 55
• Offentlig adgang til kirken samt til parken og dele af
slottet når det ikke er beboet
• Slottet er statens eje, men brugsretten er overdraget til
kongehuset.
• Opført 1700-1708. Ombygget 1757-1760
Gråsten er opstået som en herregård under adelsslægten
Ahlefeldt. I 1725 overgik gården til den sønderjyske hertugslægt Augustenborgerne.
Gråsten kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920 og blev i 1935-36
overdraget til kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Slotskirken i
barokstil fra 1702 og dronning Ingrids smukke park er Gråstens største
seværdigheder.
VIGTIGE ÅRSTAL
1648 Hans Ahlefeldt til Gråsten m.v. deltager i Fr. 3.'s
arvehyldning i Flensborg.
ca. 1700 Barokpalæet Gravenstein opføres af Frederik
Ahlefeldt den yngre.
1757 Gravenstein nedbrænder.
1759 J.G. Rosenberg genopfører Gråsten i rokokostil.
1936 Kronprins Fr. (9.) og kronprinsesse Ingrid flytter ind
på Gråsten.
• Bygningshistorie
Gråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot
opført i midten af 1500-tallet. Efter at slottet nedbrændte i 1603 opførtes et
nyt slot, der sandsynligvis har ligget, hvor det nuværende Gråsten Slots
sydfløj står.
Gråsten, Gravenstein på tysk, tilhørte siden 1500-tallet den
magtfulde sønderjyske Ahlefeldtslægt. På Stængerodde ved Nybøl Nor havde
adelsslægten et mindre jagthus, der siden blev udvidet til en egentlig
hovedgård, som blev placeret på en lille holm i den nuværende Slotssø.
Frederik Ahlefeldt bortførte i 1657 den 15-årige Margrethe
Rantzau. Med den smukke kærlighedshandling kom Ahlefeldtslægten til magt og ære.
Frederik Ahlefeldt blev arving til en af de største godsformuer i landet, og i
enevældens første år efter 1660 blev den dygtige godsejer en af Fr. 3.'s
betroede mænd: først som statholder i København, siden som storkansler og
lensgreve. Han døde i 1686, og planerne om at udvide slægtens sommerresidens
ved Flensborg Fjord blev først realiseret af sønnen Frederik Ahlefeldt. der i
1697 var blevet udnævnt til Chr. 5. 's statholder i Sønderjylland.
Ahlefeldts barokbygning rejstes i årene 1700-1708. Der var tale
om et storladent bygningsværk inspireret af nederlandsk barok. Arkitekten var
muligvis Francois Dieus-sart, der på samme tid opførte Sorgenfri for bygherrens
bror, Carl.
Allerede i 1725 kom Gråsten i den sønderjyske hertugslægts
hænder, idet Chr. August af Augustenborg ved auktionen over Ahlefeldts fallitbo
erhvervede Gråsten med tilliggender. Augustenborgerne lod dog bygningerne
forfalde, og i 1757 nedbrændte det meste. Kun nordfløjen med kapel og de
kvadratiske endepavilloner blev reddet.
Genopbygningen blev forestået af den sønderjyske bygmester
1. G. Rosenberg. På den gamle hovedbygnings plads anlagdes »Langegang«, en lav
mellembygning, som forbandt den bevarede kirkefløj med den nyopførte sydfløj.
Sydfløjen blev nu anlæggets hovedhus med bolig til hertugen. Det »nye« Gråsten
stod færdigt i 1760. Bygningerne fremtræder med hvidkalkede mure prydet med
ørelisener. Hele anlægget er dækket af sorte glaserede helvalmede tegltage.
I 1842 blev »Langegang« brudt med en tre fag lang og to
etager høj kvadratisk bygning anbragt symmetrisk i anlæggets midterakse. Den
iøjnefaldende bygning krones af en kuppeldækket lanterne med kobbertag.
På den tid residerede hertug Christian August på Gråsten.
H.C. Andersen var hertugens gæst i fjorten dage i 1840'erne og skrev her »Den
lille Pige med Svovlstikkerne«. Med vanlig mangel på politisk forståelse begræd
H. C. Andersen ikke blot tabet af Sønderjylland, men også de tabte muligheder
for at besøge den gæstfrie hertugslægt og den skønne egn omkring Gråsten. Hertug
Christian August, Chr. 8.'s svoger, førte an i den seperatistiske bevægelse,
der ønskede hertugdømmerne frigjort af Danmark og knyttet til Det Tyske
(srnåstats) Forbund.
Ved genforeningen i 1920 blev Gråsten overtaget af staten og
efter en grundig istandsættelse i 1935-36 overdraget til kronprins Frederik
(9.) efter hans giftermål med Ingrid.
• Interiør
Slotskirken er Gråstens største attraktion. Kirken, der blev
indviet i 1702 og overlevede branden i 1757, fremstår som en tidstypisk
svulmende barokkirke. Det er først og fremmest loftet med overdådig stukkatur,
der gør indtryk: På blå baggrund og med en vrimmel af engle og putti'er
fremstilles bebudelsen, dommedag og treenigheden. Kirkeskibets galleri er båret
af marmorerede søjler med korintiske kapitæler. Galleriet og herskabspulpituret
er udsmykket med overdådige træskærerarbejder i bruskbarok. Altertavlen, med en
fremstilling af nedtagelsen af korset, og kirkens øvrige malerier stammer fra
1700tallet. Den kønne prædikestol i rokokostil er indsat i kirken i
forbindelsen med genopbygningen af hertugslottet i 1750'erne.
Under ledelse af den kgl. bygningsinspektør K. Lehn Petersen
blev Gråsten indrettet til sommerbeboelse for det kommende regentpar i 1935.
Slottets indre fremtræder således som kongebolig i en velovervejet blanding af
ældre møblement og moderne funktionalisme.
• Omgivelser
Gråstens berømte have blev oprindelig indrettet som et
symmetrisk barokanlæg af Ahlefeldterne i begyndelsen af 1700-tallet. I
Orangeriet skabtes om ikke andet så myten om de herlige gråstenæbler. I parken
fremvises endnu gråstenæblernes stamtræer, der som podebuske skal være bragt
hertil fra Rhinlandet af grev Ahlefeldt. Træerne er dog tilsyneladende plantet
i 1900-tallet.
Slotsparken med dens overdådIghed af staude- og rosenbede er
under dronning Ingrid blevet fremelsket til Sønderjyllands smukkeste parkanlæg.
Slottet som det så ud i 1895
• Historie
Under storkansler Frederik Ahlefeldt, der var ejer af
Gråsten Slot 1662-1682, og dennes søn opførtes kort før år 1700 et barokslot,
der nedbrændte i 1757. Opførelsen af det nuværende slot blev påbegyndt i 1759,
og det ligger i den nordlige del af Gråsten by. Slottet blev genopført af Johann
Gottfried Rosenberg i rokokostil.
Eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte hertug Christian
August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på slottet skrev
han "Den lille pige med svovlstikkerne" færdig og sendte det til sin
forlægger i København. Det fortælles, at han skrev eventyret færdigt under den
"tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store
karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes, idet de mange nationale
spændinger gjorde ham utryg. Han opholdt sig på slottet i ni dage og rejste
videre mod Tyskland med toget fra Flensborg til Altona.
Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det
blev frikøbt af hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 til 1935
blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og
domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til
kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Efter en ombygning til ca. 430.000
kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte
sønderjyske fører I. P. Nielsen, som var den drivende kraft for at give
kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids
levetid rammen om ferier og ophold hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid jul
for hele familien på Gråsten Slot. Efter dronning Ingrids død i 2000 overtog dronning
Margrethe brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens,
typisk i 3 uger i juli/august.
Under anden verdenskrig blev Gråsten Slot indrettet som lazaret.
• Gråsten Slotskirke
Gråsten Slotskirke i nordfløjen blev indviet i 1699. Selve
bygningen er fra 1604. Frem til 1699 blev bygningen anvendt som lade og stald.
I dag fremstår kirken som den største barokkirke nord for alperne. Kirken er
det eneste, der med de to pavilloner på hver side af kirken, er tilbage af
Ahlefeldts gamle slot. Indretningen af kirken er efter ide af Jesuitterkirken i
Antwerpen. Den blev hårdt medtaget under de slesvigske krige. Kirkerummet er
rigt udsmykket med en stor, pompøs altertavle og ca. 80 malerier. Malerierne er
lavet efter den hollandske maler Van Ryk. Gråsten Slotskirke indeholder en
alterdug syet af dronning Ingrid. Alterdugen dækker over, at en soldat under Treårskrigen
indridsede kong Frederik 7.s våbenskjold i alteret samt en slange med
"pikkelhue". Derover står "Hertug Landforræder". Gråsten
Sogn anvender slotskirken som sognekirke. Her afholdes gudstjenester,
bryllupper og koncerter. Begravelser foregår fra kapellet på kirkegården.
Kirken er i sommerperioden åben for publikum hver onsdag, lørdag og søndag kl
14-16 (dog ikke under kirkelige handlinger).
• Slotshaven
Slotshaven er åben for publikum, når kongefamilien ikke
residerer på slottet. Slotshaven, som vi kender i dag, er anlagt af dronning
Ingrid. Den er en engelsk landskabshave, hvor have og natur glider sammen i en
enhed. I dag er haven ikke i samme stand som i dronning Ingrids tid. Bl.a. er
urtehaven kraftigt reduceret, ligesom staudebede og rosenbede ikke længere har
fordums glans. Gråstenæblet, Danmarks nationalæble, skyldes Frederik Ahlefeldt
den Yngre, som opdagede æblet på et kloster syd for Genève i slutningen af det
16. århundrede og bragte det med til Gråsten.
I slotshaven ligger der en lille bygning, som kaldes
Prinsessernes Legehus, da de tre prinsesser (Margrethe, Benedikte og Anne-Marie)
legede der i deres barndom.
• Gråsten Slotssø
Oprindelig var Gråsten Slotssø et nor, men blev i
1600-tallet afskåret fra Flensborg Fjord ved anlæg af to dæmninger og omdannet
til en ferskvandssø.
I 2009 afsøgte sportsdykkere bunden på Gråsten Slotssø.
Blandt de ca. 150 fund var nogle tyske våben, der var blevet smidt i søen ved
afslutningen af anden verdenskrig.
• Ejerrække
xx?? –1559 Gregers Ahlefeldt - Faldt i krigen i Ditmarsken
1559–1580 Hans Ahlefeldt, søn af Gregers Ahlefeldt.
1580–1620 Gregers Ahlefeldt, søn af Hans Ahlefeldt. Var 3 år
gammel, da hans far døde.
Han arvede jagtslottet, som
nedbrændte 1603. Det nye slot byggede han på den
anden side af fjorden i perioden fra
1604-1616.
1620–1648 Hans Ahlefeldt, søn af Gregers. Foruden Gråsten
Slot arvede han også halvdelen af
Søgård. Hans søster blev gift med Frederik
Ahlefeldt, der ejede den anden halvdel
af Søgård. Grundet manglende
midler solgte han i 1648 Gråsten Slot til hertug
Philip af Glücksborg.
1648–1686 Hertug Philip til Glücksborg
1662–1686 Frederik Ahlefeldt, søn af Berte og Frederik
Ahlefeldt til Halvsøgård. Han købte i
1662 sin morbror Hans Ahlefeldts Halvsøgård
samt Gråsten Slot af hertug Philip af
Glücksborg. Frederik Ahlefeldt var både greve
og storkansler. Storkansleren var
kongens nærmeste rådgiver og nok den mest
indflydelsesrige mand i Danmark.
1686–1708 Frederik Ahlefeldt (den yngre) Arvede Gråsten Slot
m.v. ved storkanslerens død.
Han fortsatte sin fars byggeri og fuldførte
det tredje og største Gråsten Slot.
1708–1725 Carl Ahlefeldt, bror til Frederik Ahlefeldt den
yngre. Han arvede det store smukke
slot, men var ikke god til at forvalte de
store midler. Ved sin død var han fallit, og
hans bo blev solgt ved en auktion på Gottorp
Slot.
1725–1754 Hertug Christian August I - Købte Gråsten Slot ved
auktionen på Gottorp Slot og
bragte Augustenborg-slægten til Gråsten.
1754–1794 Hertug Frederik Christian I - I 1757 nedbrændte
det største tredje Gråsten Slot.
Kun Slotskirken og 2 pavilloner undgik den
omfattende brand. Slottet blev
genopbygget, men dog kun som det "lille
slot", der kendes i dag.
1794–1814 Hertug Frederik Christian II
1814–1852 Hertug Christian August II - Mistede Gråsten Slot
til den danske stat i forbindelse
med Treårskrigen.
1852–1862 Den danske stat
1862–1864 Grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt - Havde Gråsten
Slot i kort tid og solgte slottet
grundet nederlaget til Preussen i 1864. Han
solgte herefter til en yngre søn af
hertug Christian August II, prins Christian af
Augustenborg. Da Bismarck ikke
ønskede augustenborgerne tilbage i Slesvig,
solgte han det igen til sin far i 1864.
1864–1865 Prins Christian August af Augustenborg
1865–1884 Friedrich der Achte opholdt sig ikke på Gråsten
Slot, og var ikke accepteret i området.
1884–1921 Hertug Ernst Günther
1921–1935 Den danske stat brugte slottet til offentlige
kontorer, bibliotek og domstol samt
bolig
for statsembedsmænd. Slottet forblev i statens eje, men brugsretten blev
overdraget til kongehuset.
1935–2000 Kong Frederik 9. og dronning Ingrid fik
brugsretten over Gråsten Slot.
2000–20xx Dronning Margrethe 2. arvede brugsretten.