Tjele

Tjele er et af Danmarks nationale klenodier. Hovedbygningen hører til landets ældste herregårdsbygninger. Marie Grubbe, godsejerdatteren fra Tjele, har udødeliggjort den gamle hedegård. Holberg, Blicher, H.C. Andersen og J.P. Jacobsen har fortalt Marie Grubbes historie. Den borgerlige Lüttichauslægt har siden 1737 ejet Tjele. Indtil 1996 var Tjele tilgængelig for offentligheden; men i dag er offentlighedens adgang indskrænket til den eksklusive restaurant.

• Midtjylland, Tjele Kommune, 17 km nordøst for Viborg

• Ingen offentlig adgang. Restaurant i tidligere forpagterbolig. Sognekirke

• Godsejer H.H. Lüttichau

• 2.730 ha, heraf skov 1.700 ha

• Opført 1480. Tilføjelser omkring 1500, 1550 og 1585

• Bygningen

Tjeles ældste bygning, sydfløjen, er opført af Laurids Mogensen Løvenbalk omkring 1480. Til det sengotiske stenhus i røde munkesten føjedes østfløjen omkring 1500. I anden halvdel af 1500-tallet blev østfløjen forlænget og sammenbygget med en nordvendt nyopført portfløj. Over porten er indmuret en tavle, der beretter, at Jørgen Skram og Hilleborg Daa lod denne fløj bygge i 1585. Den beskedne vestfløj, der afslutter det firfløjede anlæg, er opført omkring år 1600.

• Interiør

Tjeles hovedbygning, hvis indre er præget af empiretidens borgerliggørelse af de danske herregårde, er modsat tidligere ikke længere offentlig tilgængelig.

• Omgivelser

Tjele er omgivet af et vældigt avlsgårdskompleks, der helt skjuler den maleriske gamle herregård. I den tidligere forvalterbolig, med udsigt til den romanske sognekirke, er indrettet en eksklusiv kro med internationale ambitioner.

• Historie

Godset Tjele tilhørte i 1400-tallet den jyske adelsslægt Løvenbalk. Ved Mogens Løvenbalks død i reformationsåret 1536, blev Tjele konfiskeret af svogeren Erik Skram, der hævdede, at hr. Mogens havde levet i et udenomsægteskabeligt forhold med »den skotske kvinde Genete Cragengelt«.

100 år senere blev Tjele erhvervet af Erik Grubbe, hvis yngste datter Marie i 1660 blev gift med kongesønnen Ulrik Fr. Gyldenløve. Parret blev skilt 10 år senere, og Marie kastede sig ud i et omflakkende og udsvævende liv i de højere adelskredse. I 1685 blev hun gift med adelsmanden Palle Dyre. Men allerede i 1691 forlod hun sin ægtemand til fordel for kusken på Tjele, Søren Møller. Søren havnede som færgemand mellem Møn og Falster, og Marie endte sine dage på Færgegården ved Grønsund.

Det overses ofte, at Marie Grubbes i litteraturen så sørgeligt skildrede skæbne i realiteten er et billede på den danske adelsstands degeneration i slutningen af 1600-tallet. Maries skæbne var for intet at regne i forhold til søsterens Annas. Ved faderens død i 1692 arvede Anna det fædrende gods. Anna var gift med den berygtede heksejæger Jørgen Arenfeldt til Rugård. Han spærrede snart sin hustru inde og omgav sig i stedet med udenlandske elskerinder. Arenfeldt var næppe at foretrække for Søren Færgemand. I 1698 måtte Arenfeldt afstå Tjele til den ikke mindre udsvævende ritmester Gert Didnk von Levetzau, der endnu rider omkring i Tjeles mødding med sin forsmåede brud. Efter hans død i 1737 købtes Tjele af generalmajor Chr. Ditlev Lüttichau. Tjele ejes i dag af ottende slægtled Lüttichau.

VIGTIGE ÅRSTAL

1392 Hovedgården Tjele nævnes i de skriftlige kilder.

1635 Erik Grubbe overtager Tjele

1685 Svigersønnen Palle Dyre gift med Marie Grubbe forpagter Tjele.

1691 Marie Grubbe følger med kusken Søren Møller til Grønsund færgeleje på Nordfalster.

1711 Søren Møller myrder en skipper og dømmes til Bremerholm. Ludvig Holberg besøger Marie Grubbe i Barrehuset ved Grønsund.

1718 Marie Grubbe dør i dyb fattigdom.

1737 Slægten Lüttichau fra Sachsen overtager Tjele.