● Region Midtjylland - Struer Kommune
● Adresse: Hindselsvej 24, 7790 Thyholm. 97 87 16 76
● Ejer: Askov Overgaard
● Ingen offentlig adgang - kan kun ses udefra
● Hindsels er en større herregård på cirka 180 ha på Thyholm
i Vestjylland i Hvidbjerg Sogn, Struer Kommune. Landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført ca. 1760, ombygget 1950-54.
Avlsbygningerne er opført 1932
Hindsels var i en lang årrække delt i Øster og Vester
Hindsels.
Under Peder Isagers ejerskab holdt Brødremenigheden møder på
gården.
Hovedbygningen på Hindsels stammer fra 1760.
Der er flere mindre bygninger, tilknyttet gården, der i dag
er vurderet til at være bevaringsværdige.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Hindels blev bygget omkring 1760 under
Peder Isagers ejerskab. Den senere ejer, Niels Iver Overgaard, ombyggede
omkring 1930 den ene fløj til aftægtslejligheder. Den anden fløj moderniserede
han i 1954.
Den trefløjede bygning i én etage har kvist mod gård og have
og er bygget i mørkerøde mursten. Hovedbygningen har hvidkalkede gavle på
sidefløjene og gennemgående hvidkalket frontspids. Hovedgården er fredet.
Andre bygninger
I 1932 blev der af ejeren, Bertel V. Askov Overgaard, opført
en ny avlsgård.
Tidligere har der på gården været et porthus, der var
sammenbygget med den daværende staldbygning. Fra 1869 står et fodermesterhus.
På gårdspladsen ligger et kornmagasin, der sandsynligvis
stammer fra gårdens opførelse.
Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdige med
middel til høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Gården ligger ned til Limfjorden og er omgivet af en
kampestensmur, og langs indkørselen er der en elmeallé.
I området har der ligget flere - nu forsvundne - gårde. Der
kendes til Munkegård, Nørregård, Voshøj og Fumsgård, som alle ikke længere
eksisterer.
Gården Overgaardsminde er oprettet som afbyggergård til
Hindsels i 1800-tallet.
Historie
I middelalderen hørte Hindsels under Børglum Bispestol. Ved
Reformationens indførelse 1536 kom alt kirkeligt gods under Kronen, således
også Hindsels. Kronen respekterede dog Jens Lassens pantebrev på Hindsels, som
først blev indfriet hos hans enke i 1556. Det var den kongelige lensmand Erik
Rud, som indfriede pantet og herefter besad Hindsels som pantelen; muligvis
blev han senere ejer af gården.
Ejerhistorien bliver herefter uklar, men man ved, at Joachim
Gersdorff og herefter Johan Brockenhuus har ejet gården. Brochenhuus solgte i
1653 gården til Joachim Gersdorffs bror, Caspar Gersdorff.
Kort efter ‒ i 1658 ‒ døde Caspar Gersdorff, og gården blev
arvet af to af hans døtre, der var gift med henholdsvis Melchior Juel og Matthias
Budde. De oprettede i 1666 to selvstændige gårde, og i knap hundrede år var
gården herefter delt i Øster og Vester Hindsels.
Øster Hindsels var Matthias Buddes. Efter hans død kom
gården først til hans sønner, som solgte gården til deres svoger, Anders
Pedersen. Hans enke bragte gården til Christen Christensen, som solgte den til
familien von Klingenberg i 1733.
Vester Hindsels var overtaget af Melchior Juel. Hans datter
var gift tre gange og hendes ægtemænd blev efter tur ejere af gården. Den
sidste, Valentin Olufsen, i 1719 solgte gården til Sophie Gyldenstierne. På
dette tidspunkt synes fæstegårdene at være solgt fra og Vester Hindsels
reduceret til en beskeden gård. Nye ejere bragte igen fæstegårde under Vester
Hindsels, som i 1745 blev købt af Frederik von Klingenberg.
Ved igen at sammenlægge de to gårde kunne Hindsels atter
gøres komplet, og Frederik von Klingenberg videresolgte allerede i 1746 den nu
samlede gård til Frederik de Leth.
De Leths enke solgte Hindsels til Peder Isager i 1751. Han
var på daværende tidspunkt købmand, men han forlod erhvervet for at vie sig til
religionen i Brødremenigheden - herrnhuternes kirkesamfund i Danmark. Peder
Isager var stærkt troende og opholdt sig i lange perioder i menighedens centrum
i Christiansfeld, ligesom han havde mange af bevægelsens ledere boende på
Hindsels i lange perioder.
Efter Isagers død i 1774 blev gården overtaget af Laurids
Breinholt, der kom fra den nærliggende herregård, Breinholt, i Humlum sogn.
Breinholt var modstander af landboreformerne, der udbredtes over landet i
slutningen af 1700-tallet, og på Hindsels fortsatte livet derfor uanfægtet.
Dog kun indtil Breinholts død i 1804, hvor gården blev
overtaget af den kendte spekulant og 'godsslagter', Hans Jakob Lindhal, som
straks gik i gang med at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Selve
hovedgårdsjorden blev dog ikke, som i mange andre tilfælde, udstykket i mindre
parceller.
Slægten Overgaard kom til Hindels i 1827 og har ejet gården
siden. Niels Overgaard, der var den første i rækken, oprettede gården
Overgaardsminde ved at tage dele af jorden fra Hindsels. I slægtens tid er
gården flere gange blevet ombygget.
I 2013 drives Hindsels med landbrug samt turisme og
sundhedsklinikken Hjertelyz.
Ejere af Hindsels
(1487-1536) Børglum Bispestol
(1536-1640) Kronen
(1640-1647) Joachim von Gersdorff
(1647-1653) Johan Brockenhuus
(1653-1658) Casper von Gersdorff
Gården er i perioden 1658-1751 delt i to gårde
Vester Hindsels | Øster Hindsels |
(1658-1678) Melchior Juel (1678-1710) Margrethe Juel gift Ølbye (1710-1719) Valentin Olufsen Ølbye (1719-1729) Sophie Gyldenstierne gift Sehested (1729-1735) Niels Sehested (1735-1740) Jørgen Jacobsen Mollerup (1740-1745) Ove Andersen Schierner (1745-1749) Frederik de Leth (1749-1751) Birgitte Damstrøm gift de Leth | (1658-1679) Matthias Budde (1679-1689) Ove Budde / Peder Budde (1689-1699) Anders Pedersen (1699-1710) Øllegaard Budde gift Pedersen (1710-1733) Christen Christensen (1733-1737) Marie Charlotte Gjedde gift von Klingenberg (1737-1745) Frederik von Klingenberg (1745-1749) Frederik de Leth (1749-1751) Birgitte Damstrøm gift de Leth |
(1751-1774) Peder Isager
(1774-1804) Laurids Breinholt
(1804-1808) Hans Jacob Lindahl
(1808-1811) Jacob Deichmann
(1811-1820) Laurids Christian Djørup
(1820-1826) Niels Sørensen
(1826-1827) Øllegaard
(1827-1857) Niels Overgaard
(1857-1869) Enke Fru Overgaard
(1869-1911) Jacob Overgaard
(1911-1954) Bertel V. Askov Overgaard
(1954-1974) Niels Iver Overgaard
(1974-1981) Enke Fru Anna Overgaard
(1981-20xx) Askov Overgaard
I nyere tid er det muligt (gennem lokale turistforeninger)
at tage en udflugt til denne gård, da den har en større historisk betydning.
Hindsels stammer fra 1700-tallet, men der har været en gård
samme sted siden vikingetiden. I dag er kun stuehuset bevaret fra dengang. Dele
af de tilhørende lader brændte ned i et par tilfælde, senest omkring midten af 1900-tallet.
Siden slutningen af 1800-tallet ejes Hindsels af familien
Overgaard. Nuværende ejer er Askov Overgaard.
I dag beskæftiger beboerne af gården sig med slagtesvinsproduktion,
planteavl og turisme.3