Silkeborg Hovedgård

Silkeborg Hovedgård er opført i årene mellem 1767 og 1770, efter at ritmester Hans Nicolai Hoff i 1767 havde erhvervet Silkeborg Slot, der på dette tidspunkt ikke havde ordentlige bygninger.

Silkeborg Hovedgård, der er fredet, er Silkeborgs ældste bygning. Ladegården, der oprindelig var af bindingsværk, brændte i 1777, og i stedet opførtes grundmurede udlænger, som efter opførelsen af Silkeborg Papirfabrik blev indrettet til arbejderboliger. Et stykke af den vestlige længe er bevaret, og ses på Christian 8.s vej, lidt NV for gården. En overgang har der i hovedgården været indrettet kirke og senere posthus, I 1906 kom bygningen i privat eje, men i 1939 blev den købt af Silkeborg Kommune og i dag huser den Silkeborg Museum.

Silkeborg Hovedgård er Silkeborgs ældste bygning, og i dag har Silkeborg Museum til huse i den gamle bygning på Hovedgårdsvej 7. Silkeborg Hovedgård er oprindeligt en mindre herregård, opført af ritmester Hans Nicolai Hoff efter dennes overtagelse af Silkeborgområdet i 1767. Staldlængerne brændte men blev genopført i 1777. I dag er hovedbygningen og en lille stump af staldlængen langs Christian 8.s Vej nr. 52 tilbage.

Ritmester Hoffs søn, Henrik Hoff overtog Silkeborg Hovedgård efter sin far i 1794 og beholdt den frem til 1804, hvor han solgte den til Ingerslev. Ingerslev gik fallit med Silkeborg Hovedgård, og staten overtog som største kreditor Silkeborg Hovedgård på en auktion i 1823. Herefter blev området splittet op i Silkeborg Skovdistrikt og Silkeborg Hovedgård. På sidstnævntes jord voksede senere Silkeborg by og Silkeborg Papirfabrik op fra midt i 1840'erne.

Silkeborg Hovedgård var allerede i 1840 noget faldefærdig. Den nykårne konge Christian 8. besøgte det år området, og ved den lejlighed blev hovedgården sat i stand. I samtiden var der nogen kritik af denne luksus - at renovere den forfaldne hovedbygning - men i dag må vi antage, at dette kongelige besøg i 1840 reddede Silkeborg Hovedgård for eftertiden.

Papirfabrikant Michael Drewsen brugte Silkeborg Hovedgård en ganske kort overgang, indtil hans egen villa stod færdig på fabriksområdet i anden halvdel af 1840'erne. Den unge nybyggerby Silkeborg brugte herefter Silkeborg Hovedgård til byens skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og posthus (frem til 1906). Staldlængerne - Østre Længe og Vestre Længe - var allerede fra 1840'erne omdannet til lejligheder til papirarbejderne og deres familier. Østre Længe og Vestre Længe blev nedrevet omkring 1. verdenskrig, og kun en lille stump af Vestre Længe (Christian 8.s Vej 52) er bevaret og er i dag et museumsanneks med udstillinger om arbejderliv i Silkeborg.

Familien Peter Jessen ejede Silkeborg Hovedgård (hovedbygningen) i perioden ca. 1910-1938 og brugte ejendommen til privatbolig. Efter Peter Jessens død i 1938, købte Silkeborg Kommune Hovedgården og indrettede byens børnehave i den østlige ende af hovedbygningen. Dronning Louises Asyl havde til huse på Hovedgården i perioden 1940-1975.

Silkeborg Museumsforening kunne i januar 1954 indvie byens museum i Hovedgården. Allerede i 1951 havde museet fået overdraget et par lokaler til museumsudstilling, men i 1954 overtog Silkeborg Museum den anden (den vestlige) halvdel af hovedbygningen. Silkeborg Museum overtog hele Silkeborg Hovedgård i 1975, og museet foretog i 1990-91 en udvidelse af museet med en nybygning i museumshaven.

Silkeborg Hovedgård er en af Silkeborgs få fredede bygninger.

Silkeborg Hovedgård blev etableret som hovedgård i 1767, men den vandt sig ingen varig og stabil position som lokal herregård. Her var ingen adelig slægt, som ved rigdom og tradition kunne kaste glans over lokalområdet. Tværtimod er Silkeborg Hovedgård historien om tvivlsomme investeringer, bristede forhåbninger, fallit, statsovertagelse og integration i moderne skovdrift, fabrikssamfund og byliv. En oversigt over Silkeborg Hovedgårds historie kan inddeles i temaer efter de skiftende ejeres sigte med herregården med hensyn til landbrugsdrift, skovdrift, del af et fabrikssamfund og del af bysamfundet Silkeborg.

Silkeborgs hovedbygning blev opført af Hans Nicolaj Hoff, efter han havde erhvervet en del af Skanderborg rytterdistrikt i 1767. Silkeborg Hovedgård kommer i privat eje 1767

Kongemagten satte en række rytterdistrikter på auktion i 1767, og ritmester Hans Nicolaj Hoff (1722-1806) købte ved den lejlighed området ved Silkeborg. Hovedgårdstaksten var på 27 tdr. hartkorn og med tilhørende kirketiende på 36 tdr. Til ejendommen hørte vidtstrakte skovarealer på ca. 5.000 tdr. land, en mølle, to teglværker og omfattende fiskerettigheder i Gudenåen og de omkringliggende søer. Fæstegårdene under Silkeborg Hovedgård omfattede 258 tdr. hartkorn med 77 gårde og 32 huse.

Hans Nicolaj Hoff lod umiddelbart efter 1767 Silkeborg Hovedgård opføre med hovedbygning i grundmur og ladebygninger i bindingsværk. Ladebygningerne brændte i 1777 og blev genopført i grundmur.

Silkeborg Hovedgård

Pøtsø, som vises på billedet her, er blot én af mange søer i det frodige skovområde som omgiver Silkeborg.

Familien Hoff ejede Silkeborg Hovedgård i knap 40 år. Først Hans Nicolaj Hoff og dernæst sønnen Henrik Muhle Hoff (1763-1817) i årene 1794-1804. For familien Hoff var Silkeborg Hovedgård en investering. Far og søn var gode repræsentanter for tidens borgerlige entreprenører. Landbruget blev rationaliseret, omlægninger foretaget, ny jord inddraget, aflæggergårde etableret og fæstegårde frasolgt. Godsets vidstrakte hede- og engarealer gjorde såvel fåreavl som studeopfedning og studehandel til en væsentlig del af landbrugsdriften.

Familien Hoff drev også i mindre omfang skovdrift, men transportvejene var en barriere, der gjorde, at træet blev solgt og anvendt lokalt. Blandt andet til en omfattende træskoproduktion. Henrik Muhle Hoff solgte Silkeborg Hovedgård i 1804 til H.P. Ingerslev og ritmester Halling. En ny epoke for Silkeborg Hovedgård kunne begynde.

Investeringer i skovdrift – og fallit

Hans Peter Ingerslev (1762-1830) var den gennemgående ejer af Silkeborg Hovedgård i årene 1804-1823 fordelt på to perioder. Fra 1804 til 1814 med de økonomiske konjunkturer med sig og fra 1817 til 1823 med konjunkturerne imod sig.

H.P. Ingerslev var først og fremmest interesseret i Silkeborg Hovedgård på grund af Silkeborgskovene. Ønsket har givetvis været at fælde Silkeborgskovene og efterfølgende udparcellere og sælge jorden. Skovloven af 1805 satte en bastant stopper for sådanne planer, og H.P. Ingerslev søgte herefter at skabe en moderne og rationel skovdrift. Det forudsatte en regulering af Gudenåen, så træet kunne transporteres til Randers på pramme.

Silkeborgskovene var frem til først i 1800-tallet relativt beskyttet, fordi dårlige transportveje umuliggjorde større udførsel af træ til de østjyske købstæder. Det lykkedes imidlertidig H.P. Ingerslev i årene 1806-1809 at gøre Gudenåen prambar. Kongemagten lånte H.P. Ingerslev en formue til at realisere dette projekt.

H.P. Ingerslev solgte i 1814 Silkeborg Hovedgård til købmand Aastrup i Randers. Investeringen havde givet det ønskede afkast. Men det blev en kortvarig fornøjelse. Konjunkturerne var vendt, og købmand Aastrup måtte tilbagegive Silkeborg Hovedgård til H.P. Ingerslev. Den negative økonomiske spiral fortsatte og resulterede i fallit i 1823. Staten overtog herefter Silkeborg Hovedgård som største panthaver.

Nye initiativer – handelsplads og papirfabrik

Staten foretog en grundig evaluering af Silkeborg Hovedgård i årene 1823-1837 og fandt frem til, at skovene omkring Silkeborg skulle sikres for eftertiden. Ved resolution af 29. august 1837 blev Silkeborgskovene erklæret for kongeligt domæne. Silkeborg Skovdistrikt etablerede hovedsæde på aflæggergårdene Naaege og siden på Marienlund (i dag Gl. Skovridergård).

Men hvad med den øvrige del af Silkeborg Hovedgård med hovedbygning, avlsbygninger og agerland? Afgørelsen kom ved kongelig resolution af 7. februar 1840, hvor staten besluttede også at gøre denne del til kongeligt domæne med henblik på nye omfattende initiativer med fabriksdrift og etablering af handelsplads.

Silkeborg Hovedgård

Da Silkeborg papirfabrik blev oprettet indrettede familien Drewsen herregårdens avlsbygninger til arbejderboliger.

Som kongeligt domæne lagde Silkeborg Hovedgård herefter areal til Silkeborg Papirfabrik i 1844 og Silkeborg Handelsplads i 1846. Familien Drewsen og Sønner fik i 1844 arvefæsteskøde [livslang lejekontrakt, som kunne nedarves til efterfølgende generationer] for 50 år på den såkaldte Østermark øst for Gudenåen. Silkeborg Handelsplads voksede frem på den såkaldte Vestermark vest for åen.

Hovedgårdens hovedbygning og ladebygninger fra 1770’erne lå midt mellem det kommende fabrikssamfund og den vordende by. Fabrikant Michael Drewsen opslog sit foreløbige hovedkvarter i hovedbygningen i årene 1844-1847, men han havde ingen planer om at blive boende der. Derimod kunne fabrikssamfundet bruge de eksisterende ladebygninger, Østre og Vestre længe, til arbejderboliger.

Silkeborg Papirfabrik lod opføre 29 lejligheder i de to længer. Arbejderkvarteret i de to længer fik en levetid på godt 60 år, indtil de i forlængelse af Første Verdenskrig blev nedrevet for at gøre plads til nyt blandet boligkvarter.

Silkeborg by rykkede ind i den gamle hovedbygning efter Michael Drewsen og indrettede her byens første kirkesal (1846-1877), byens første skolelokale (frem til 1859) og byens første posthus (frem til 1906). Silkeborg Kommune overtog fra 1868 Østermarken og anvendte den i forbindelse med kommunens nye fattiggård.

Familien Jessen

Silkeborg Hovedgård

Familien Jessen, som ejede og beboede Silkeborg hovedgård fra 1911-1938, ses på dette billede samlet til søndagsfrokost.

Købmand Peter Jessen købte Silkeborg Hovedgård i 1911, som i de foregående årtier havde været beboet af nogle af byens velstående familier. Peter Jessen var en succesrig forretningsmand, men hans køb af Hovedgården var ikke som sådan en investering. Den gamle herregård skulle være en passende ramme om familielivet.

Familien Jessen boede på Hovedgården i 27 år og er hermed den familie, som har haft det længste ophold på ejendommen i hele dens eksistens. I den vestlige fløj indrettedes under Første Verdenskrig en aftægtslejlighed til Peter Jessens forældre. Da forældrene døde, blev lejligheden overtaget af en ugift bror, landsretssagfører Johannes Neergaard Jessen.

Silkeborg Hovedgård

Nok var familien Jessen af borgerligt ophav, men de forstod at føre sig frem med moderne automobiler og deslige. Foto: Silkeborg Museum.

Peter Jessen døde kort tid efter sin hustru i 1938, blot 52 år gammel. Nu var Silkeborg Hovedgårds fremtid igen i spil. Men Peter Jessen havde før sin død taget sine forholdsregler. Ved servitutter blev sikret, at der fremover ikke måtte bygges på grunden. Baggrunden var, at lokale initiativrige personer havde ytret ønske om at købe hovedgården med henblik på nedrivning og opførelse af etagebyggeri. Sådanne initiativer blev blokeret ved ændringer i skødet. Hermed bortfaldt de fleste potentielle private købere, og Silkeborg Kommune trådte til.

Silkeborg Museum

Silkeborg Kommune overtog Silkeborg Hovedgård efter Peter Jessen med henblik på at flytte byens børnehave, Dronning Louises Asyl, hertil i nyindrettede lokaler. Børnehavens personale boede frem til 1959 på første sal i den østlige del af bygningen, landsretssagfører Neergaard Jessen boede i vestfløjen.

Johannes Neergaard Jessen tilbød i 1951 lokaler til Silkeborg Museum, som i årtier havde stået uden husly. Hermed fik museet fodfæste i byens ældste bygning. Kort tid efter døde Johannes Neergaard Jessen, og Silkeborg Kommune og Museumsforeningen gjorde det muligt, at Silkeborg Museum i januar 1954 kunne åbne byens museum i hele den vestlige del af hovedbygningen. Samlingerne omfattede bl.a. moseliget Tollundmanden, oldtidssager, almuegenstande, Michael Drewsens møbler og Asger Jorns kunst.

Dronning Louises Asyl og Silkeborg Museum delte bygningen frem til 1975, hvor børnehaven flyttede ud, og museet kunne overtage hele den gamle hovedbygning.

Silkeborg Hovedgård ligger fortsat i Silkeborg, hvor hovedbygningen og den sidste stump af ladebygningerne skaber en historisk ramme om Museum Silkeborg. Som et fysisk vidnesbyrd på en sælsom herregårdshistorie ligger Silkeborg Hovedgård 250 år efter sin skabelse nu midt i Silkeborg by.

Silkeborg Hovedgård

Da Silkeborg Kommune overtog herregårdens bygninger omkring 1938 lod de byen børnehave flytte ind i de herskabelige rammer.

Velkommen til Hovedgården

Museum Silkeborgs afdeling Hovedgården har til huse i og taget navn efter Silkeborg Hovedgård fra 1767. Det er byens ældste bygning, delvist bygget af materialer fra Silkeborg Slot. Udstillingerne på Hovedgården fortæller om aspekter af livet fra oldtid til nutid. Tyngdepunkt i formidlingen af oldtiden ligger på jernalderen og de verdensberømte moselig Tollundmanden og Ellingkvinden. Indenfor historisk tid byder udstillingerne på temaer omkring Silkeborg Slot, antikt glas og glasproduktion på silkeborgegnen i renæssancen, "Sorring-lertøj", Silkeborg bys opståen og udvikling i midten af 1800-tallet, med bl.a. en empire stue. Til museet hører også Arbejdermuseet på Chr. 8 Vej 52, der rummer en arbejderbolig og udstilling om arbejderliv i Silkeborg i begyndelsen af 1900-tallet.

Se mere om udstillinger og aktiviteter på Hovedgården her .

Rundvisninger

En rundvisning varer normalt 45-50 minutter.

Vi anbefaler maks 25 - 30 personer pr omvisning.
Rundvisninger forudbestilles pr. mail eller på telefon 86 82 14 99.
Pris indtil 11. oktober: I museets åbningstid kr. 450,-, Uden for museets normale åbningstid kr. 650,-

Priser fra 12. oktober. I museets åbningstid kr. 600,-, Uden for museets normale åbningstid kr. 800,-

(rundvisning for skoler, se hjemmesiden under Børn og unge)

Museet tilbyder rundvisninger i følgende emner:

Eventyrdronningen

Bestil en omvisning i særudstillingen Eventyrdronningen og få et indblik i Hendes Majestæt Dronningens kreativitet. Lige fra barndomsårene har eventyrenes billedside haft stor betydning for Dronningen, og har været som en uudtømmelig inspirationskilde hun lige siden har kunnet øse af. I "Eventyrdronningen" kan man komme lidt tættere på Dronningens kreative åre og se en lang række af de kostumer og scenografier hun har lavet til teateret igennem et langt virke. få et indblik i hendes kreativitet. Udstillingen er lavet af Kongernes Samling i samarbejde med kongehusets kurator Elisabeth von Buchwald og udstillingsdesiger Shane Brox.

Tollundmanden

Tollundmanden er et helt unikt velbevaret moselig, der er kendt verden over for sit smukke fredfyldte og blide ansigt.

Få historien om hvordan Tollundmanden blev fundet i 1950 og om hans liv og mystiske død. Hvordan har han kunnet bevares igennem 2400 år, og hvorfor blev han hængt og langt i mosen. Få også det seneste nyt om Tollundmanden. Vi arbejder hele tiden på at finde ud af mere om Tollundmanden og hans tid. Hør om hvad vi lige nu har gang i og hvilke nye opdagelser vi har gjort.

Silkeborg bys historie

Få historien om Silkeborgs opståen og tidligste tid. Silkeborg er en ny by, der opstår omkring papirfabrikken, der etableres i 1844. I årene derpå etableres først en handelsplads og siden en egentlig by. Udviklingen er blevet præget af en række stærke personligheder, der hver især har bidraget til udviklingen af erhvervslivet og byen som sådan.

Historien om Silkeborg Slot

Silkeborg en ny by fra midten af 1800tallet, men før byen opstod, lå der et slot, der har givet navn til den senere by. De ældste dateringer har vi på Silkeborg slot er 1385. Igennem århundrederne har slottet tilhørt skiftevis private adelsfamilier, biskoppen af Aarhus Stift og kongen. I 1600tallet blev det flere gange hærget at svenske tropper, hvorefter det forfaldt og blev brugt som stenbrud. I 1767 blev de sidste rester brugt til opbygningen af Silkeborg Hovedgaard, hvor museum Silkeborg i dag har til huse. Hør mere om det og få myten om hvorfor Silkeborg kom til at hedde Silkeborg.

Silkeborg Hovedgård