Gammelgaard (Lolland)

● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland Kommune

● Adresse: Ryde Kirkevej 1, 4920 Søllested

● Ejer: Marie Louise Ladekjær-Mikkelsen Friderichsen, David Peter Friderichsen

● Kan ses fra vejen

● 354 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen opført 1884 efter brand

Gammelgaard har igennem historien været ejet af flere prominente personer, bl.a. den skandaleombruste Marie Grubbe og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.

Dårlige tider i landbruget har flere gange medført perioder med hyppige ejerskifter på Gammelgaard. Den nuværende hovedbygning er placeret på en holm omgivet af vandfyldte grave.

Hovedbygning

Gammelgaards første hovedbygning var et trefløjet bindingsværksanlæg, der blev opført af Laurids Grubbe omkring 1598 i forbindelse med gårdens etablering. Hovedbygningen var omgivet af dobbelte vandgrave og placeret i et sumpet område.

Da Frederik von Lützow overtog Gammelgaard i 1696 var hovedbygningen i forfald, og han istandsatte derfor hovedbygningens to sidefløje. Han erstattede endvidere midterfløjen mod nord med en ny bygning på 21 fag på et fundament af tilhuggede kampesten.

I 1774 gennemførte den daværende ejer Adam Gottlob Moltke en restaurering af hovedbygningen, idet han nedrev de to gamle sidefløje fra Laurids Grubbes tid og istandsatte den nyere midterfløj. På samme tid blev vindebroerne nedtaget, og nogle af de yderste grave forsvandt.

Wilhelm August Konow købte Gammelgaard i 1884, og bare otte dage efter overtagelsen nedbrændte hovedbygningen. Han fik opført den nuværende hovedbygning på fundamentet af den gamle hovedbygning ved arkitekt V.P. Schmidt. Den nuværende hovedbygning er et enkeltfløjet anlæg i én etage. Fløjen afsluttes dog i begge ender af korte tværgavle i to etager.

På gårdsiden mod syd er opført et rundt tårn i tre etager. Hele bygningen er opført i røde sten med skiftertag. Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Samtidig med Frederik von Lützows istandsættelse af hovedbygningen blev avlsgården syd for hovedbygningen nyopført. Den store lade mod syd langs landevejen var særligt bemærkelsesværdig med sit indvendige bindingsværk af fyrretømmer fra Pommern og sit udvendige bindingsværk af egetræ.

I Ferdinand Trummers tid på Gammelgaard nedbrændte laden, men den blev genopført i samme skikkelse. Den nye lade stod indtil 1914, hvor den brændte ned.

I perioden 1914-1959 blev der opført nye avlsbygninger på Gammelgaard. Den nye trelængede avlsbygning blev placeret syd for hovedbygningen og voldgravene. Efter to brande i kostalden blev avlsgården i 1940'erne moderniseret.

I 2012 er avlsbygningernes midterste længe revet ned, mens der længere mod øst er opført endnu en avlslænge og siloer. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Til Gammelgård hører en have på ca. to hektar, der grænser op til en mindre skov. I skovene nær Gammelgård findes flere søer og vandløb. Desuden findes en smuk lindeallé.

Øst for Gammelgård findes Ryde Kirke. På kirkegården ligger flere af Gammelgårds ejere begravet.

Gammelgaard (Lolland)

Historie

Gammelgaard udspringer af landsbyen Gamlæby. I slutningen af 1500-tallet blev området erhvervet af Erik Grubbe, der blev gravsat i Ryde Kirke i 1585. Hans søn Laurids Grubbe skrev sig som den første til Gammelgaard i slutningen af 1500-tallet.Ved nedlæggelse af landsbyerne Gamlæby og Ryde og ved inddragelse af Holmegård etablerede han hovedgården Gammelgaard og anlagde samtidig et stort voldanlæg, hvorpå Gammelgaard blev opført. I 1639 døde Laurids Grubbe, og Gammelgaard gik i arv til sønnen Erik Grubbe. Han kunne dog først overtage gården, da moderen Anne Sparre i 1653 gik bort.

Erik Grubbe havde som mange af sine standsfæller gennemgået et langt og dyrt uddannelsesforløb, inden han trådte i kongens tjeneste og kunne overtage den fædrene arv. I løbet af 1500-tallet var kravene til de danske adelsmænd blevet skærpet, og som mange andre unge adelsmænd havde Erik Grubbe været på dannelses- og studierejse rundt i Europa. Ikke mindre end otte år tilbragte han i udlandet, hvor han bl.a. studerede ved universiteterne i Leipzig og Leiden. Efter sin hjemkomst giftede han sig i 1635 med Maren Juul. I 1682 overdrog han Gammelgaard til sin svigersøn Palle Dyre og sin datter Marie Grubbe.

I 1692 overtog Palle Dyre og Marie Grubbes svoger Jørgen Arenfeldt Gammelgaard. Landbruget havde på dette tidspunkt vanskelige vilkår, og allerede i 1696 måtte Jørgen Arenfeldt sælge Gammelgaard til Frederik von Lützow. I hans tid som ejer gik det bedre for Gammelgaard, og Lützow kunne derfor nybygge avlsgården og istandsætte hovedbygningen. Da Frederik von Lützow døde i 1710, blev hans enke Dorothea Magdalene von Harstall siddende på gården indtil 1733. Da måtte hun sælge Gammelgaard til Henrik Brandt på grund af dårlig økonomi.

Brandt ejede gården mindre end et år, inden han døde, og i 1737 blev gården solgt til Christian von Stöcken og hans hustru Charlotte Frederikke Amalie von Voscamp. Da parret ikke havde nogen børn, indgik de i 1747 en overenskomst med overhofmarskal Adam Gottlob Moltke til Brengentved om, at han skulle yde dem en årlig livrente mod til gengæld at arve Gammelgaard ved parrets død. I 1760 døde Christian von Stöcken, og to år senere døde hans kone. Adam Gottlob Moltke kunne derefter overtage Gammelgaard.

I 1779 overdrog Adam Gottlob Moltke gården til sin søn Joachim Godske Moltke, som allerede i 1781 solgte gården videre til Christian Schmidt. Schmidt skilte sig dog også hurtigt af med gården, idet han i 1786 solgte den til Casper Wilhelm von Munthe af Morgenstierne. Selv om vilkårene for landbruget var gunstige i hans ejertid, kæmpede Casper Wilhelm von Munthe af Morgenstierne med dårlig økonomi. Efter hans død i 1811 overtog enken Anna Flindt gården, men hun solgte den to år senere til Haagen Christian von Astrup.

I Astrups tid var vilkårene for landbruget vanskelige, og mange store gårde i Danmark endte på tvangsauktion. Selv om Astrup solgte en del af fæstegodset fra, gik han i 1819 fallit, hvorefter konkursboet samme år blev solgt til C.F. Benzon. Heller ikke C.F. Benzon kunne dog vende gårdens økonomi, og i 1824 måtte han gå fra Gammelgaard, som blev overtaget af staten.

I 1837 solgte staten gården til holsteneren Ferdinand Trummer, som udnyttede de gunstigere vilkår for landbruget til at konsolidere godsets drift. Ferdinand Trummer ejede Gammelgaard indtil 1854, hvor han solgte gården til H. Meincke, som drev Gammelgaard de næste 30 år. I 1883 solgte H. Meincke Gammelgaard til Wilhelm August Konow, hvis søn Helge Henri Konow overtog gården i 1919. På grund af svære tider måtte Helge Henri Konow sælge store dele af jorden fra. Da han døde i 1930 blev gården solgt til Ejnar Clausen efter kortvarigt at have været ejet af baron Ove Schaffalitzky de Muckadell. I 1939 blev Gammelgaard endnu engang solgt. Denne gang til Leif Kaare Pay, som allerede to år senere solgte gården videre til David Peter Friderichsen.

Ejere af Gammelgaard

( -1585) Erik Grubbe

(1585-1639) Laurids Grubbe

(1639-1653) Anne Sparre, gift Grubbe

(1653-1682) Erik Lauridsen Grubbe

(1682-1693) Marie Grubbe, gift Dyre

(1693- ) Anne Marie Grubbe, gift Arenfeldt

(1693-1696) Jørgen Arenfeldt

(1696-1710) Frederik von Lützow

(1710-1733) Dorothea Magdalene von Harstall, gift von Lützow

(1733- ) Henrik Brandt

(1733-1737) Henrik Brandts dødsbo