● Region Hovedstaden - Furesø Kommune
● Adresse: Søvej 8, 3520 Farum
● Ejer: Kresten Andersen Bergsøe
● Hovedbygningen er opført 1705
Indtil Reformationen i 1536 hørte Farumgaard under Roskilde
bispestol. Den nuværende hovedbygning er opført i 1705. Gennem 1700-tallet og
1800-tallet var Farumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift.
Til Farumgaard hører en smuk barokhave.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Farumgaard er opført i 1705
under Jens Rostgaards ejerskab ved bygmester Francois Dieussart. Den trefløjede
hovedbygning er opført i et stokværk i mursten og fremstår hvidpudset med rødt
tegltag med frontispice. Den smukke hovedbygning placerer sig ned til Farum Sø.
Nord for hovedbygningen findes en restaureret barokhave, mens der findes en
gårdsplads med grønne arealer i midten af det trefløjede anlæg.
Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Efter Farumgaards udstykning i begyndelsen af 1900-tallet
blev der ikke længere drevet landbrug fra gården. Avlsbygningerne er derfor på
et senere tidspunkt blevet revet ned
Omgivelser
Farumgaard har en smuk beliggenhed direkte ned til Farum Sø.
Nord for hovedbygningen findes en bevaret barokhave, mens der på østsiden
findes en landskabelig have med mange gamle træer.
I Omgivelseret nær Farumgaard findes flere fredede
oldtidsminder.
Historie
Farumgaard har eksisteret siden 1300-tallet, hvor gården
hørte under Roskilde bispestol. I tiden under Roskilde bispestol var Farumgaard
et len, der blev drevet af lensmænd. Blandt Farumgaards lensmænd kendes bl.a.
slægten Rosengaard, som var indehavere af lenet i mere end hundrede år. Ved
Reformationen i 1536 overgik Farumgaard med det øvrige bispegods til Kronen,
hvor herregården fortsatte som et kongeligt len.
I 1666 var Kronen i økonomiske vanskeligheder efter
1600-tallets mange krige og tabet af Halland, Skåne og Blekinge. En af
løsningerne var at sælge ud af krongodset. Farumgaard blev solgt til biskop
Hans Svane. Efterfølgende kom gården til først Frederik Vittinghof og derefter
til Adam Levin Knuth, som solgte godset i 1693. Efter at have været ejet af
Povl Vinding kom Farumgaard i 1704 til Jens Rostgaard. Jens Rostgaard har haft
stor betydning for Farumgaard, idet han opførte den nuværende hovedbygning ved
bygmester Francois Dieussart. Efter Jens Rostgaards død blev Farumgaard overtaget
af enken Else Iversdatter, som besad godset indtil sin død i 1741.
Ved auktionen efter Else Iversdatters død blev Farumgaard
købt af Johan Lorentz Carstens, som var stamfar til slægten Castenskiold. I
1743 solgte Johan Lorentz Carsten gården til Søren Jensen Elsegaard, som døde i
1759, hvorefter Farumgaard blev solgt til livlægen Johan Piper, som straks
efter solgte gården til greve Christian Ditlev Reventlow. Christian Ditlev
Reventlow ejede i forvejen grevskaberne Kristianssæde og Reventlow samt baroniet
Brahetrolleborg, og han var far til bonde- og skolevennerne Christian Reventlow
og Ludvig Reventlow.
I 1768 solgte Christian Ditlev Reventlow gården, og i den
følgende tid var Farumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. I 1806
kom Peder de Svanenskiold i besiddelse af Farumgaard. Efter Peder de
Svanenskiolds død solgte arvingerne i 1830 Farumgaard til Frederik Frederiksen,
som var forhenværende byfoged på St. Croix.
Senere oprettede Peder de Svanenskiolds to døtre i 1865 den
Svanenskioldske familiestiftelse i Farum, som skulle give asyl og fribolig til
dertil trængende medlemmer af familien.
I 1840 solgte Frederik Frederiksen Farumgaard til Ernst
Bilsted, der bare to år efter sin overtagelse solgte gården videre til Johan
Henrik Fensmark, som arbejdede for kong Christian VIII (1786-1848). Johan
Henrik Fensmark døde på Farumgaard i 1871, hvorefter enken Thalia Dorothea
Louise Holck drev gården, indtil sønnen Ole Frederik Ernst Fensmark overtog
den. I 1886 skilte Ole Frederik Ernst Fensmark sig af med Farumgaard, som
overgik til Jakob Frederik Scavenius, som overlod gården til sin søn Per
Scavenius i 1889.
Et aktieselskab købte i 1906 Farumgaard til udstykning.
Størstedelen af Farumgaards jorder er således i dag parcelhuskvarterer.
Hovedparcellen med hovedbygning og park blev senere ejet af fru Mozart Jensen,
hvis arvinger i 1932 solgte Farumgaard til Skt. Ursula søstrenes orden. Under
ledelse af forstanderinden M. Angela von Gilgenheim blev der indrettet et
rekreationshjem på Farumgaard.
I 2013 blev Farumgaard ejet af Kresten Andersen
Bergsøe.
Ejerrække
(1370-1536) Roskilde Bispestol
(1536-1666) Kronen
(1666-1668) Hans Svane
(1668-1675) Frederik Vittinghoff Scheel
(1675-1693) Adam Levin Knuth
(1693-1704) Povl Vinding
(1704-1716) Jens Rostgaard
(1716-1741) Else Iversdatter, gift Rostgaard
(1741-1743) Johan Lorentz Carstens
(1743-1759) Søren Jensen Elsegaard
(1759-1759) Johan Piper
(1759-1768) Christian Ditlev Reventlow
(1768-1774) Frederik von der Maase
(1774-1776) Sophie Henriette Moltke, gift von der Maase
(1776-1782)
Andreas Hauch
(1782-1785)
Charles Selby
(1785-1785)
Søren Kierulff
(1785-1788) Bertel Nielsen Bøgvad
(1788-1788) Inger Münster, gift Bøgvad
(1788-1790) Jens Clementsen
(1790-1792) Carl Wilhelm Bang
(1792-1798) Jens Lowson
(1798-1806) Jacob Rosted
(1806-1829) Peder de Svanenskiold
(1829-1830) Arvingerne til Peder de Svanenskiold
(1830-1840) Frederik Frederiksen
(1840-1842) Ernst Bilsted
(1842-1871) Johan Henrik Fensmark
(1871-1882) Thalia Dorothea Louise Holck, gift Fensmark
(1882-1886) Ole Frederik Ernst Fensmark
(1886-1889) Jakob Frederik Scavenius
(1889-1891) Per Scavenius
(1891-1906) Einar Sehested
(1906-1910) Udstykningsselskabet A/S Farumgaard
(1910-1932) Elisabeth Mozart Jensen
(1932-1965) St. Ursula Stiftelse
(1965-2002) Finn Riis-Hansen
(1965-2002) Ruth Kongshaug Henriksen, gift 1) Andersen,
2) Riis-Hansen
(2002-2003) Anne Mette Andersen, gift Bergsøe
(2003-20xx) Kresten Andersen Bergsøe
Farumgaard ca 1910
Gården blev udstykket i 1906, og hovedbygningen og den
omliggende skov og park blev i 1913[5] overtaget af Elisabeth Mozart Jensen.
Farumgaards park er nu på 6 ha med 18.000 m² græsplæne. Hun fik ført parken
tilbage til dens oprindelige franske barokstil, så den nu er et af de fineste
eksempler på danske barokhaver, hvor hovedbygning og have går op i en højere
enhed. Parken blev fredet i 1965.[6]
I dagtimerne er der offentlig adgang for gående ad en sti
rundt om parken og over gårdspladsen.
Gården er i privat eje.