● Region Sjælland - Holbæk Kommune
● Adresse: Gislingegård 3, 4532 Gislinge
● Ejer: Ejnar Dissing
● Ikke offentlig
● 250 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1873
Gislingegaard er med sine knap 300 år en relativt ung
herregård, der trods dette har haft en lang række forskellige ejere. Gården
blev oprettet som hovedgård i 1730 af konferensråd Peder Benzon.
Gislingegaards hovedbygning blev flyttet fra byen Gislinge
til sin nuværende beliggenhed efter en brand i 1773.
Den eksisterende hovedbygning blev opført i 1873 og er i
gotisk stil med kamtakkede gavle og frontspids.
Hovedbygning
Gislingegaard brændte i 1773, hvorefter daværende ejer Erik
Svitzer flyttede gården til sin nuværende placering syd for landevejen. I 1873
lod ejeren, V.T. Plenge, en ny hovedbygning opføre, som stadig står i 2013.
Denne består af en fløj i én etage over en høj kælder. Den er anlagt i gotisk
stil med kamtakkede gavle og frontspids.
En restaurering blevet gennemført efter K. Jornils køb af
gården i 1939. Ligeledes blev interiøret istandsat og moderniseret. I denne
sammenhæng blev en salon i Louis Seize stil, som er en tidlig form for
nyklassicistisk stil opkaldt efter den franske konge Ludvig XVI (1754-1793),
hjembragt fra Frankrig og indrettet i hovedbygningen. Hovedbygningen er ikke
fredet.
Andre bygninger
I 1747 brændte laden og kostalden, hvilket fik ejeren, H.J.
Jacobsen Hvalsøe, til at sælge gården. Den efterfølgende ejer, Claus Buch, lod
de nedbrændte bygninger genopføre. Igen i 1773 nedbrændte alle gårdens
udbygninger, og både gårdens avl og redskaber gik tabt i branden.
En ny trelænget avlsgård i grundmur blev delvist opført i
1873. Efter K. Jornils overtagelse af gården i 1939 blev nogle af
avlsbygningerne nedrevet. Andre blev istandsat både indvendigt og udvendigt. Avlsbygningerne
er ikke fredede.
Omgivelser
Haven og parkanlægget blev efter 1939 omlagt til en engelsk
parkhave af anlægsgartner Grøn. Stilen er landskabelig, og langs indkørslen
findes en allé. Endvidere rummer haven en sø og tennisbane.
Historie
Gislingegaard blev oprettet som hovedgård af konferensråd
Peder Benzon ved kongelig bevilling den 8. april 1730. Han nedlagde to
bondegårde i byen Gislinge for at oprette hovedgården, hvis gods blev på 20 tønder
hartkorn. Godset, som lå lige syd for byen Gislinge, blev senere udvidet med
yderligere 15 tønder hartkorn. Peder Benzon var godssamler, og han købte
således mange herregårde og samlede mange fæstegårde. Tilmed oprettede han en
del herregårde trods det faktum, at det langt fra var en guldgrube i denne tid.
Dog fik han foreviget sit navn gennem de herregårde, han oprettede, da de fik
navne som Benzonsdal, Benzonseje og Benzonslund. Gislingegaard lod han dog
beholde landsbyens navn.
Efter Peder Benzons død i 1736 blev gården, hvis
tilliggender i de omkringliggende byer var på omkring 30 gårde og 30 huse,
solgt til amtsforvalter Jacob Jørgensen. Gården var herefter præget af mange
ejerskifter indtil 1771, hvor den blev overtaget af justitsråd Erik Svitzer.
Erik Svitzers fader, Claus Erichsen Svitzer, havde været en
dygtig landmand og samtidig foregangsmand for tidens landboreformer. Erik
Svitzer trådte i sin faders fodspor, hvilket betød, at Gislingegaards marker,
der hidtil var blevet dyrket i fællesskab med bønderne, nu blev udskiftet.
Gennem gravning af vandløb kunne tilknyttede enge afvandes, og Erik Svitzer
opgav markernes trevangsbrug til gengæld for en ni-marks kobbeldrift, der gav
mere jord til græsning af kvæg. Dermed kunne gårdens mejeri udvides betydeligt.
Efter gårdens brand i 1773 flyttede han Gislingegaard fra Gislinge by til dens
nuværende plads syd for landevejen.
Årene lige før og efter 1800 var præget af stigende
konjunkturer, og Gislingegaard blev del af ejendomsspekulanters køb og salg. Mellem
1813 og 1830 ramte en landbrugskrise landet, og prisen på Gislingegaard faldt
drastisk. Da baron Herman Frederik Løvenskiold købte gården i 1845, var prisen
igen steget. I samtlige af sine 25 års besiddelse af gården lod Løvenskiold den
bortforpagte, ligesom han begyndte salget af fæstegårdene til bøndernes
selveje.
I 1915 overtog Udstykningsforening For Sjælland og Fyns
Stifter Gislingegaard. En del af gårdens jord blev her udstykket, og ni
selvstændige brug blev således oprettet. Hovedparcellen blev samme år solgt til
proprietær Christoffersen.
I 2013 ejes Gislingegaard Gods af Ejnar Dissing. Med
Hyllegaard og Helgogaard er godset på 302 hektar.
Ejere af Gislingegaard
(1730-1736) Peder Benzon
(1736-1740) Jacob Jørgensen
(1740-1747) H.J. Jacobsen Hvalsøe
(1747- )
Claus Buch
( -
) Claus Buchs enke
(
-1759) Albert Phillip Buch
(1759-1769) O. Mandix
(1769-1771) Frederik Carl Christian von Støcken
(1771-1794) Erik Svitzer
(1794-1805) Johannes Frisenborg
(1805-1806) Andreas Lund
(1805-1806) Peter Klein
(1806-1809) H.C. Astrup
(1809-1828) Simon Groth Clausen
(1828-1845) C.J. Clausen
(1845-1873) Herman Frederik Løvenskiold
(1873-1884) V.T. Plenge
(1884-1896) S. Plenge
(1896- ) Victor Ræder
(1896-1899) J.F. Lagoni
(1899-1912) J. Johannesen
(1912-1915) F. Ingerslev
(1915- ) Udstykningsforening For Sjælland og Fyns Stifter
(1915-1916) Christoffersen
(1916-1918) P.J. Pedersen
(1918-1929) Heinrich Hansen
(1929-1937) C. Udsen
(1937-1939) H. Omø
(1939-1988) K. Jornil
(1988-20xx) Ejnar Dissing