Sæbygaard (Jylland)

Mellem 1723 og 1990 var Sæbygaard ejet af familien Arenfeldt.

I 1797 oprettede Elisabeth Bille Arenfeldt og Otte Arenfeldt af godserne Sæbygaard og Stenshede et stamhus, der eksisterede frem til 1921.

Siden 1990 har herregårdens bygninger rummet et herregårdsmuseum.

Sæbygaard (Jylland)

Sæbygårdvej 49

9300 Sæby

Nuværende navn: Sæbygård Herregårdsmuseum

Region Nordjylland - Frederikshavn kommune

Offentlig adgang til bygninger og park. Museet er åbent tirsdag-fredag og søndag fra juni-august og efter aftale i maj og september

Ejer: Den Selvejende Institution Sæbygaard

www.saebygaardsvenner.dk

Telefon 98 46 10 45

Hovedgård: 5 ha

Funktion: Museum

Forbindelser: Haven gård, Ottestrup (Jylland)

Sæbygaard (Jylland)

Hovedbygning

Pernille Oxe lod opføre en renæssancebygning på voldstedet.

Den trefløjede hovedbygning er placeret på et kvadratisk voldsted og som det blev skik fra renæssancen, er anlægget udformet symmetrisk om sin egen midterakse.

I 2013 består hovedbygningen af tre fløje, mens anlægget mod vest lukkes af en spærremur. Nordfløjen er opført i to etager, mens øst- og sydfløjen er i én etage. Alle tre fløje er grundmurede og fremstår i blank, rød mur over en delvist synlig kampestenssokkel. Alle længer afsluttes af en muret gesims. På nordfløjen er denne udført med savsnit, mens den på de øvrige fløje er med tandsnit, der er delvist overkalkede. Sydfløjens mur er mod voldgraven muret i skifter, der varierer mellem røde og gule sten. Taget er beklædt med røde vingetegl. I tagryggen findes otte murede skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladerne findes enkelte små støbejernsvinduer. I murene ses mange blændinger og spor efter tidligere ændringer samt smedede murankre.

Sæbygaard (Jylland)

Den ældste fløj er nordfløjen. Denne fløj karakteriseres på gårdsiden af et kvadermuret ottekantet trappetårn, der er opført af bygmester Hercules Midow. På nordfløjs facade findes endnu en sandstensportal, der fastslår at ombygningen fra 1576 var foranlediget af Pernille Oxe. På nordfløjens gårdside findes to murede nedgange til kælderen, der bl.a. har rummet en fangekælder. Fortandinger på hovedfløjens gårdside vidner om, at anlægget i starten var planlagt med flere fløje. På et tidspunkt er hovedbygningen blevet udstyret med svungne høje brandkamme ved gavlene. I 1991 genskabte man den oprindelige nordfløj ved en større restaurering, hvor de svungne brandkamme blev fjernet.

Sæbygaard (Jylland)

Midt på nordfløjens facade, mod voldgraven, findes et højt, fremspringende gavltårn med en gennemgående rundbuet, hvælvet portåbning til gårdrummet. Over portåbningen findes en sandstenstavle med inskriptioner og selve portrummet er hvidkalket. Porttårnet havde tidligere sadeltag m,ed svungen barokgavl, men fik i 1861 sin nuværende ottekantede overbygning med pyramidespir. Dette fik atter genskabt sit oprindelige udseende i 1991.

I 1560 bestod Sæbygaard af en toetagers, fritliggende hovedbygning mod nord af store røde mursten i renæssancestil med gavltårn og hjørnetårne samt en sydlænge i bindingsværk. Efter Otto Ruds død ombyggede enken Pernille Oxe gården til et større anlæg.

Sæbygaard (Jylland)

I 1682 overtog Holger Pachs og Elisabeth Bille Sæbygård og bygningerne gennemgik igen en stor ombygning. Vestfløjen blev revet ned og i stedet lukkes borggården af en lav spærremur fra 1688, der mod voldgraven har haft en mindre tilbygget økonomibygning med åben ild. Vestfløjen blev fjernet for at give plads til en lille kapelbygning på nordfløjens gårdside. Kapellet stod færdigt i 1689.

Sæbygaard (Jylland)

Sophie Pedersdatter Brahe opførte hovedbygningens sydlige fløj i første halvdel af 1600-tallet. Brahes bygning styrtede imidlertid sammen under en storm i 1745, hvorefter Anne Sophie Pachs genopførte sydvestfløjen i ét plan af grundmur med helvalmede gavle i 1745-1746. I samme forbindelse blev sydsiden opmuret i vekselvirkende gule og røde sten, som det fremstår i 2013.

Sæbygaard (Jylland)

Nordfløjen indeholder herregårdens repræsentative rum, hvoraf riddersalen med fritliggende bjælker og rester af kalkmalerier går tilbage til renæssancen. Fra midten af 1700-årene stammer "Jagtstuen", der er udformet i rokokostil. Østfløjen beboedes af ejerne eller forpagterne af herregården, mens sydfløjen husede gårdens tyende. Fløjenes indbyrdes hierarki ses ved etagehøjden, den varierende detaljeringsgrad og antallet af vinduer, der afslører datidens opbygning med herskab og tyende. Bygningerne rummer en malerisamling dækkende perioden fra 1500-årene til i dag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningens tre fløje med forbindelsesmuren mod nordvest samt voldstedet med omgivende grave er fredede.

Sæbygaard (Jylland)

Andre bygninger

Umiddelbart nordøst for hovedbygningen ligger avlsgården. Det trelængede anlæg er opført i 1900-tallet, men er placeret samme sted som tidligere bygninger fra Pernille Oxes dage.

Fredningsstatus 2013: Anlægget er ikke fredet.

Omgivelser

Hovedbygningen er placeret på et kvadratisk voldsted, der hjalp til forsvaret af hovedbygningen. Adgangen til bygningen sker fra ladegården mod nord. Den stensatte bro over voldgraven er fra 1800-tallet og erstattede en vindebro af træ. Voldstedet er omgivet af vandfyldte grave, som Niels Juel lod uddybe.

Mod øst, syd og vest er der plantet lindealleer, der understreger anlæggets aksefaste udformning. Ridebanen øst for Sæbygaard har oprindelig været en del af Sæbygaards gamle have, men har muligvis tidligere været brugt til ridning eller turneringer.

Ejerhistorie

Sæbygaard kendes tilbage fra middelalderen, hvor gården hørte under Børglum Stift. Blandt de mest berømte biskopper var Stygge Krumpen. Skønt han var biskop over Børglum stift, opholdt han sig som regel på Vendsyssels østkyst, hvor han opførte bygninger på både Voergaard og Sæbygaard - begge steder stenhuse på et stort kvadratisk voldanlæg bag en voldgrav.

Sæbygaard fungerede som Krumpens lysthus. Her afholdt han sammen med sin elskerinde Elsebeth Gyldenstierne store gilder og jagtselskaber i skovene omkring Sæbygård. Her var han også tæt på købstaden Sæby, hvorfra han kontrollerede landsdelens handel. Købstaden var opstået på Sæbygaards jorde, og hed oprindeligt Maristed. Først i 1524 gav Kongen Sæby købstadfrihed og året efter stadsret, selvom den havde eksisteret som handelsby i flere år.

Stygge Krumpen og hans onkel Niels Stygge Rosenkrantz støttede opkomsten af Sæby, hvis kirke de bl.a. lod udvide. Krumpen skænkende endvidere kirken en altertavle, hvorpå de to ses afbilledet sammen med Elsebeth Gyldenstierne.

Reformationen i 1536 blev indvarslet af Skipper Clements bondeoprør i Vendsyssel og Krumpen måtte fare i skjul. Kongen beslaglagde herefter bispestolens gods - således også Sæbygaard, der derefter blev en kongelig lensgård. Allerede året efter blev Krumpens fætter Christoffer Krumpen lensmand på gården.

I 1560 overgik Sæbygaard til privat eje ved Kronens mageskifte med admiral Otto Knudsen Rud. Han og hustruen Pernille Oxe færdiggjorde i 1576 et renæssanceanlæg på grunden, hvoraf kun hovedbygningen er bevaret.

Rud kæmpede som admiral i den Nordiske Syvårskrig (1563-1570). Han døde af pest i svensk fangenskab i 1565, men først fem år senere blev hans lig udleveret til Pernille Oxe, som ihærdigt havde eftersøgt sin mand. Hun lod ham begrave i et prægtigt gravmæle i Københavns Vor Frue Kirke, men måtte senere lade gravmælet fjerne, da det var så storladent, at det ikke kunne tillades almindelige adelige at sætte sig sådanne spor.

Med henvisning til Sæby sogns fordrukne bønder fik Oxe i 1567 tilladelse til at skifte sogn, således at herregården siden har tilhørt Volstrup Sogn. Samme år fik hun tilladelse til at oprette et birketing ved Sæbygaard, hvorved godset blev en selvstændig retskreds, hvor Oxe kunne udnævne og aflønne dommerne.

I 1589 købte Peder Munk Sæbygaard. Munk havde tjent som rigsadmiral i Syvårskrigen og var siden medlem af Christian IV's (1577-1648) formynderregering. Han var mere end 40 år ældre end hustruen Sophie Brahe, der overtog gården ved hans død. Hun giftede sig senere med Malte Sehested, men parret måtte kort efter flygte, da kejserens tropper under Trediveårskrigen (1618-1648) hærgede landet.

I 1668 købte admiral Niels Juel Sæbygaard, som i 1682 blev overdraget til Holger Pachs og Elisabeth Bille i forbindelse med et mageskifte.

Elisabeth Bille Arenfeldt og manden Otte Arenfeldt, der også var hendes fætter, oprettede i 1797 et stamhus bestående af godserne Sæbygaard og Stenshede. Stamhuset skulle ved ægteparrets død tilfalde Elisabeth Bille Arenfeldts niecer og deres efterkommere.

I 1884 uddøde den danske gren af slægten Arenfeldt og Sæbygaard tilfaldt da Christian Ditlev Adolph Arenfeldt fra den norske gren af familien. Under sønnen Julius Frederik Arenfeldts ejerskab overgik stamhuset i 1921 til fri ejendom i forbindelse med lensafløsningsloven. Stamhuset bestod da af to herregårde, Sæbygaard og Ottestrup, men i 1924 gled Ottestrup ud af slægtens eje.

I 1990 overdrog Julius F.W. Arenfeldt vederlagsfrit Sæbygaards bygninger, voldsted og nære omgivelser til den hertil oprettede fond, Den selvejende Institution Sæbygaard. Nordjyllands Kystmuseum driver i 2013 herregårdsmuseum i en del af bygningerne.

Ejerrække

( -1536) Børglum Bispestol

(1536-1560) Kronen

(1560-1565) Otte Knudsen Rud

(1565-1576) Pernille Oxe, gift Rud

(1576-1589) Knud Ottesen Rud

(1589-1623) Peder Munk Lange

(1623-1624) Kirstine Munk

(1624-1627) Sophie Pedersdatter Brahe, gift 1) Munk og 2) Sehested

(1627-1638) Malte Sehested

(1638-1642) Otte Pedersen Brahe

(1642-1666) Manderup Brahe