Region Midtjylland - Hedensted Kommune
Barritskovvej 34, 7150 Barrit
Ejer: Thomas Harttung
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
740 hektar med Randgaard.
Opført 1914-16
Barritskov er særlig derved, at gården fra 1356 til 1913
blev nedarvet og aldrig omsat i fri handel.
I dag er Barritskov hjemsted for firmaet Aarstiderne og dets
grønsagspakkeri.
Barritskov blev nedrevet i 1914, selvom det viste sig, at
det kun var østfløjen, der var ubeboelig.
Man har i opførelsen af den nye hovedbygning genbrugt nogle
af materialerne fra de tidligere gårde og dermed alligevel skabt en
arkitektonisk kontinuitet på Barritskov.
Hovedbygning
Barritskov ligger godt gemt væk i skoven ved Juelsminde. Da
man rev det gamle Barritskov ned i 1914, fandt man spor af endnu ældre
bygninger fra den sene middelalder, som også pegede på, at gården var
utilgængelig udefra og trang indvendig.
Gården ligger på en naturlig banke vest for en lille sø, som
dækkede gårdens ene side, mens de andre sider var beskyttet af vandgrave med
vand fra søen. I begyndelsen af 1900-tallet var søens vandstand faldet og kun
den nordlige vandgrav var tydelig. Vandets forsvinden blev skæbnesvanger for
Barritskov. Da vandet blev ledt bort fra det fundament af bøgestammer, som
østfløjen hvilede på, begyndte træet at rådne. Man gik ud fra, at det var et
problem for hele gården, så derfor rev man den ned i 1914. Det viste sig
imidlertid, at resten af gården ikke var i så dårlig stand som østfløjen, men
da var nedrivningen allerede sat i gang, og sådan forsvandt hele den gamle
gård.
Inden Barritskov blev revet ned, havde gården tre fløje.
Tidligere havde den haft en fjerde mod vest og dermed været et sengotisk,
firefløjet, lukket anlæg. Indenfor har forholdene dog været trange. De endnu
ældre fløje inde på selve gårdspladsen mod nord og vest havde endda været endnu
mindre, kunne man se på udgravningerne i 1915.
Den sydlige del af anlægget var ældst og opført omkring 1500
i 90 cm kassemur uden sokkel, men opført på en rå kampestenssyld. Den var bygget
som en portfløj med en tøndehvælvet port ind mod borggården og et
fremspringende porttårn mod graven udenfor. Ved udgravningen fandt man
porttårnets kampestensfundamenter med rester af en muret brobue. På hver side
af porten var der kældre med tunge egebjælker i loftet, hvorover der var gamle,
brede egeplanker, og ovenpå igen har der sandsynligvis været et lerlag af
gulvfliser. Vest for porten var bjælkeloftet senere blevet erstattet af en
tøndehvælving. Fløjen var i to etager, otte meter bred og oprindeligt 21 meter
lang, men var senere blevet forlænget med to meter mod vest. Ved udgravningen
viste det sig, at bygningen engang havde haft kamtakkede gavle og enten en
buefrise under tagskægget eller en vægtergang.
Den gamle vestfløj havde oprindeligt ligget inde på
gårdspladsen og var så senere flyttet ud. Fundamenterne viste, at den også
havde haft et fremspringende parti, måske et trappetårn, ca. midt på facaden
mod gården. Den senere vestfløj var af munkesten i renæssanceskifte og havde en
bro, der førte over graven, men den ser ud til at være blevet revet ned kort
efter 1793 af daværende ejer Frederik Christian Rosenkrantz.
Den gamle nordfløj var i bindingsværk og sandsynligvis Hans
Holcks værk. Mellem 1597 og 1598 opførte daværende ejer Sten Brahe en ny
hovedfløj i øst, der skulle erstatte en gammel bindingsværksbygning. Denne blev
opført i to etager af røde munkesten i renæssanceskifte. Bygningen havde
oprindeligt svungne gavle, men disse blev senere udskiftet af nye afdækkede
gavle. Over en dør mod borggården var en tavle med bygherren Sten Brahes og
hans to koners våben og en indskrift. I den sydlige ende af fløjen var der en
sal, hvor det gamle loft fra hans tid stadig fandtes. Bjælker og brædder var
her malet med kartouche-ornamenter og medaljoner med mande- og kvindehoveder.
Hele østfløjen blev moderniseret af Tønne Reedtz i 1728. Den
nordlige taggavl blev helt ombygget, en hovedtrappe med svejfede
egetræsbalustre kom til, og to sale i den øverste etage fik stuklofter og
kaminer. Den ene sal havde desuden et allegorisk plafondmaleri samt paneler og
døre malet i régence-stil, som er en stilretning, der fulgte efter barokken, og
som var kendetegnet ved lette, svungne former og lyse farver.
Den nye gård, der blev taget i brug i 1916, er opført som en
vinkelbygning. Hovedfløjen er af grundmur med afvalmet tag, midterrisalit på
østfacaden og en fronton med skulpturer over hovedindgangen mod vest.
Sidefløjen går mod vest fra en lille tilbygning i nord. Det mest
bemærkelsesværdige ved sidefløjen er bindingsværkstømmeret på begge sider.
Fløjens sokkel og munkesten er genanvendte materialer fra den gamle nordfløj.
Skriftstenen er også blevet genbrugt med en ny indskrift.
Et stykke af det gamle renæssanceloft fra sidst i
1500-tallet blev anbragt i en forstue i hovedfløjen, og panelerne og dørene fra
1728 blev genbrugt i spisestuen. De tunge loftsbjælker i korridoren og i
gæsteværelserne er også fra den gamle gård. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
De gamle avlsbygninger mod syd var så faldefærdige, at de
blev revet ned i 1884. Bagefter blev en ny, stor avlsgård i røde sten bygget
øst for det gamle sted. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
I strandkanten syd for Barritskov lå resterne af en rund
borgbanke på tolv meter i diameter, indtil havet skyllede den væk midt i
1900-tallet. Både borgbanke og forværk var omgivet af grave. Et hjørne af en
munkestensbygning skal have været synligt.
Tønne Reedtz anlagde i 1720'erne et fransk haveanlæg vest
for gården. Dette blev også arbejdet ind i den have, man anlagde i begyndelsen
af 1900-tallet. Søen blev reguleret, en gartnerbolig opført, og på den gamle
avlsgårds plads syd for den gamle hovedbygning anlagde man en ny køkkenhave. En
del af det gamle Barritskovs ruiner blev også stående i parken
Ejere af Barritskov
(1261-1314) Hr. Niels Manderup
(1314-1323) Mogens Jensen
(1323-1356) Mogens Mogensen
(1356-1385) Niels Manderup
(1385-1415) Niels Manderup
(1415-1440) Niels Manderup
(1440-1484) Niels Manderup
(1484-1484) Anne Nielsdatter Manderup gift Holck
(1484-1495) Christen Holck
(1495-1502) Christen Christensen Holck
(1502-1545) Manderup Holck
(1545-1565) Hans Manderupsen Holck
(1565-1575) Margrethe Rotfeld gift Holck
(1575-1588) Manderup Hansen Holck
(1588) Kirsten Hansdatter Holck gift Brahe
(1588-1599) Steen Brahe
(1599-1609) Birgitte Steensdatter Brahe gift Reedtz
(1609-1659) Frederik Reedtz
(1659-1669) Tønne Frederiksen Reedtz
(1669-1700) Elisabeth Sehested gift Reedtz
(1700-1724) Waldemar Tønnesen Reedtz
(1724-1743) Tønne Waldemarsen Reedtz
(1743-1774) Lucie Emmerentze Levetzow gift Reedtz
(1774-1774)
Dorothea Tønnesdatter Reedtz gift Rosenkrantz
(1774-1802)
Frederik Christian Rosenkrantz
(1802-1824) Niels Rosenkrantz
(1824-1862) Henrik Jørgen Scheel
(1862-1912) Frederik Christian Henriksen Rosenkrantz Scheel
(1912-1913) Henrik Jørgen Frederiksen Scheel
(1913-1913)
Adolph Brockenhuus-Schack
(1913-1949)
Knud Henrik Otto Brockenhuus-Schack
(1949-1967) Jens Knud Bille Brockenhuus-Schack
(1967-1969) Jens Knud Bille Brockenhuus-Schack (godset)
(1969-1984)
Mogens Harttung
(1984-1985)
Mary North, gift Hartung
(1985-20xx)
Thomas Alexander North Hartung
Barritskov er en gammel sædegård, som i 1261 tilhørte en hr.
Niels, der stiftede gråbrødreklosteret i Horsens. Gården ligger i Barrit Sogn, Bjerre
Herred, Hedensted Kommune. Hovedbygningen er opført i 1914-1916 ved Gotfred
Tvede. Der er en ruin i parken efter den tidligere gård der blev nedrevet i 1913.
Nordfløjen af den nuværende bygning er en genopførelse af
nordfløjen af det gamle Barritskov med de oprindelige bjælker og munkesten.