● Region Syddanmark - Fyn og øer - Middelfart
Kommune
● Adresse: Oddevejen 14, 5500 Middelfart, 76 31 00 90
● Ejer: Flemming Schouboe
● 388,4 ha landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning
- oplevelsesøkonomi
● Hovedbygning opført 2003-2004
På Danmarks største private ø, Fænø, i det nordlige
Lillebælt ligger Fænøgaard, der er en nyfortolkning af herregården og dens
miljø.
Tidligere lå der en gård fra 1877, men den nuværende,
moderne bygning er fra 2003-2004.
Hovedbygning
Den trefløjede gård fremstår som en moderne udgave af det
gamle adelige landsted.
I stedet for landbrugsmaskiner er Fænøgaard i dag fyldt med
dyr kunst, jagtrifler og sportsvogne.
Den tidligere hovedbygning blev opført som en grundmuret
bygning i 1877.
Den nuværende hovedbygning er opført i 2005. Det er et
trelænget anlæg i to etager. Bygningen, der er opført i røde mursten, er en
moderne fortolkning af det traditionelle, trelængede herregårdsanlæg.
Hovedbygningen fungerer som privat bolig, men udlejes også
til selskaber. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart syd for hovedbygningen ligger en enkeltfløjet
bygning, der bruges til konferencer.
Rundt omkring på øen ligger desuden en række gæstehuse.
Tidligere hørte der både et mejeri, en smedje og et vandværk
til gården, samt en mindre gård, Fænø Nørregård, samt en vindmølle, et
skovfogedhus, otte andre huse, en skole og et badehotel. Hverken gæstehusene eller konferencebygningen
er fredede.
Omgivelser
Fænø er på ca. 400 hektar og består stort set af skov. I
1658 anlagde svenskerne skanser både på Fænø og Fænø Kalv, da de gik over
Lillebælt og senere Stolebælt den skæbnesvangre vinter.
Fænøgaard 1907
Historie
I dag er Fænøgaards hovedbygning en af de få nybyggede
herregårde i Danmark, og den fungerer i 2013 som herregårdshotel og
konferencecenter.
Fænøgaard blev købt i 1763 af Niels Andersen Basse, der også
ejede herregården Hindsgavl. Han lagde Fænøgaard under Hindsgavl, som han
ophøjede til stamhus.
Fænøgaard overgik dog til fri ejendom i 1921 i forbindelse
med lensafløsningen, og da blev både gården og øen købt af Carl Lawaetz for
550.000 kr. I 1935 solgte han ø og gård videre til grosserer P. M. C. Daell for
600.000 kr., og i 1943 var prisen steget til 1.150.000 kr., da Ib de
Mylius-Benzon købte både gård og ø. Allerede i 1947 var prisen dog faldet til
950.000 kr., da Aksel M. Horsens blev den nye ejer. Han var både godsejer og
meget engageret i børne- og ungdomsarbejde, og han udgav bl.a. bogen "Hvor
skal jeg anbringe mit barn?" (1935).
I 1990 hed den nye ejer Mads Eg Damgaard. Han var dansk
tæppefabrikant og politiker. Han købte allerede som 24-årig sin første
vævemaskine og startede virksomheden. I 2002, tre år efter Mads Eg Damgaards
død, blev Ege Tæpper tildelt prædikatet Kongelig Hofleverandør. Han sad desuden
ti år i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i perioden 1964-1973, og
han var medstifter af Herning Højskole i 1958 og modtog også Dannebrogsordenen.
I 1991 udgav han erindringsbogen "Lille bid af ægget, Mads!".
I 2013 var gården og øen ejet af Flemming Skouboe, der har
ladet den nuværende hovedbygning opføre. Her har han skabt et minisamfund med
gods, gæstehuse, jagtmarker og en anselig kunstsamling.
Fænøgaard 1956 - er nu revet ned
Ejere af Fænøgaard
(1763-1773) Niels Andersen Basse
(1773- ) Karen
Basse Fønss, gift von Adeler
(1773-1801) Christian Holger von Adeler
(1801-1808) Karen Basse Fønss, gift von Adeler
(1808-1815) Dødsboet efter Karen Basse Fønss
(1815-1858) Niels Basse Fønss
(1858-1907) Niels Basse Fønss
(1907-1921) Frederik Niels Basse Fønss
(1921-1935) Carl Lawaetz
(1935-1943) P. M. C. Daell
(1943-1947) Ib de Mylius-Benzon
(1947-1975) Aksel M. Horsens
(1975-1990) Jens Erik Horsens
(1990-1999) Mads Eg Damgaard
(1999- ) Flemming Skouboe
Fænøgård Ligger på øen Fænø ved Middelfart. Fænøgård er
dannet i 1763 af Niels Basse til Hindsgavl Slot. Gården ligger i Middelfart
Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Middelfart Kommune. Den nuværende hovedbygning
er opført i 2003-2004.
Fire individuelt designede gæstehuse spredt på øen.
Skovløkken på øens nordlige del er 120 m2 gæstehus med en dam i baghaven. Huset
er med højloftede, lyse rum og har udsigt til et stort engareal.
På Fænøs nordlige side findes stejle skrænter og spor af de
skanser, man byggede som værn mod fjenden ved svenskekrigene i 1600-tallet
(da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge).
Det fredede fyrhus fra 1900 var tidligere kombineret fyr og
bolig for fyrmesteren og hans familie. Det var et af datidens mange fyr op
gennem Lillebælt, der med tiden mistede sin betydning. Sidste beboer på Fænø
ved Skouboe-familiens overtagelse i år 2000 var den gamle fyrmester, som kom på
plejehjem. Huset er nu bygget om til gæstehus.
Købet af Fænø kom i stand i forbindelse med familien
Skouboes søgen efter et jagtrevir. Øen bruges i dag til private jagter
primært af fasaner. Råvildtet fodres dagligt af øens skytter.
Terrænet på Fænø er kuperet og varieret med høje bakker og
udsigter, granskove, bøge- og egeskove, sjældne planter, søer, damme, skrænter,
strande, enge og moser. Naturen er trimmet og tilrettelagt, men får også lov at
forfalde så dyr og planter kan leve på, ved og af faldne træer mm. Hvad der
derimod ikke længere ses på Fænø er haver og kornmarker.
Smedehuset er en gæstehytte i moderne arkitektur bygget på
grunden, hvor øens oprindelige smedje lå. Her på vestsiden af Fænø er der
udsigt til Lillebælt og Østjylland. Huset på 120 m2.
”Soldaterbøgene” er en gruppe meget gamle bøgetræer, der
blev snittet i, da danske soldater i 1864 var sat til at bevogte Fænø. Øen
har flere gange gennem historien fungeret som militært knudepunkt
Flere bygninger findes ikke længere på Fænø. Som f.eks. et
badehotel ved færgelejet. Det blev revet ned i 1930'erne, da publikum søgte
gæstgiverier i Middelfart for at spare sejlturen. Andre bygninger, der nu er
fortid, er blandt andet skolen, Jagtgården, Tolderhuset, det lange hus,
Grevindehuset, møllen og Hjulmands- huset.