I 1748 kom Hørbygaard i slægten Castenskiolds eje, hvor den
stadig findes - 265 år senere - i 2013.
Hørbygaards ejerhistorie er præget af tilknytningen til
Kronen, og flere gange er gården blevet anvendt som kongelig gave til personer,
der havde tjent kongen.
Hørbygaard Gods
Tuse Næs Vej 7
4300 Holbæk
Region Sjælland - Holbæk kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Christian G. Castenskiold
Telefon: 59 46 00 26
Hovedgård: 347 ha
Godsets størrelse: 435 ha + 2 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og
boligudlejning
Hovedbygning
Hørbygaards tidligere hovedbygning bestod af en fløj opført
i 1627 af Frederik Reedtz. Henrik Span tilføjede denne bygning et tårn i
slutningen af 1600-tallet. Jørgen Frederik von Castenschiold opførte en nordre
fløj til hovedbygningen omkring år 1800.
Den eksisterende hovedbygning vender mod vest og er opført
1861-1862 for Melchior Grevenkop-Castenskiold, efter at Reedtz's ældre bygning
var nedrevet. Denne nye hovedbygning består af to fløje i ét plan og fremstår
hvidpudset med sortglaseret tegltag. Bygningen har frontspids og mindre
hjørnetårne.
Den nordre fløj, der var opført af Jørgen Frederik von
Castenschiold, blev nedbrudt i 1900-01 og genopført ved arkitekt Gotfred Tvede.
Samtidigt byggedes et tårn i hjørnet mellem de to fløje, og en østfløj blev
helt fjernet.
I hovedbygningen findes et bibliotek samt værdifulde
malerier og porcelæn.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
I 1931 blev en ny forpagterbolig opført ved Hørbygaard. I
forbindelse med Else Grevenkop-Castenskiolds indretning af en koloni for
københavnerbørn og et feriehjem for arbejderhustruer på gården blev en ny
bygning til folkeværelser opført ved arkitekt Th. Nielsen i 1938.
Hørbygaards avlsgård er placeret syd for hovedbygningen.
Avlsgårdens bygninger fremstår i grundmur med fast tag. Bygningerne rummer
blandt andet en kostald, hestestald og vognport, opført i perioden 1938-53.
Fredningsstatus 2013: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdige
med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Herregården Hørbygaard ligger i umiddelbar nærhed af Hørby
Kirke.
Haven er anlagt i en landskabelig stil og ligger i samspil
med Hørby Kirke og kirkegården.
Ejerhistorie
De første ejere, der tilskriver sig Hørbygaard, er tre
generationer af slægten Tuesen. Fra Else Tuesen blev gården i 1314 overdraget
til sønnen Niels Tuesen og derefter til hans formodede sønner, Peder Nielsen, der
tilskrev sig Hørbygaard i 1333, og Karl Nielsen, der ejede gården eller dele af
den frem til 1358. Herefter kendes en række forskellige ejere til Hørbygaard.
Der har formentligt været tale om at gården var delt i en række arvelodder, som
nedarvedes og handledes mellem mange ejere.
I 1411 købte Roskildebispen Peder Jensen Lodehat dele af
Hørbygaard. Det lykkedes efterhånden at samle gården under Roskilde Bispestol,
og den blev herefter blev drevet af lensmænd, herunder Mogens Godskesen
(Bielke). Godskesen fik i 1526 livsbrev på Hørbygaard, hvilket betød, at gården
frem til hans død var udlagt som len til ham.
I forbindelse med Reformationens indførelse i 1536
beslaglagde Kronen alt bispegods i landet. I mange tilfælde fortsatte gårdenes
drift uændret, således også Hørbygaards, hvor Godskesen kunne fortsætte med at
drive gården, nu som kongelig lensgård.
Ved Reformationen blev Godskesens livsbrev dog ændret, så
det nu stod i hustruen Katrine Blomes navn. Godskesen var dog populær hos
kongen, som havde givet ham flere forleninger, bl.a. det store Dragsholm
hovedlen. I 1565 var hans formue så stor, at han var i stand til at udlåne en
stor pengesum til kongen, Frederik II (1534-1588).
Hørbygaard fortsatte som kongeligt len. Hørbygaard havde på
dette tidspunkt en stor del af Tuse Næs som tilliggende, i alt 39 gårde på
egnen. Fra 1589 blev lenet givet til Peter Reedtz med bestemmelse om, at det
skulle forblive hos hans slægt. Sønnen Frederik Reedtz sad således på
Hørbygaard og efter ham hans søn, Steen Reedtz, som dog ved sin død var så
forgældet, at han misligholdt forpligtelserne som lensmand. Efter en retssag
hvor arvingerne frasagde sig arv og gæld og dermed retten til lenet, tilfaldt
Hørbygaard igen Kronen.
Under Christian V's matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme
blev opgjort for at få fastsat et skattegrundlag, blev Hørbygaards værdi sat
til 44 tønder hartkorn. Gårdens størrelse var da gennemsnitlig i forhold til
andre herregårde i Danmark. Hørbygaard blev ikke længe i det kongelige
ejerskab, da Christian V (1646-1699) i 1693 skænkede gården til admiral Henrik
Span for tro tjeneste. Span var af adelig slægt og havde som andre adelsmænd
gjort tjeneste i flere udenlandske hære. Hjemvendt til Danmark slog han sig ned
på Hørbygaard, hvor han lod et tårn opføre, så han fra gården kunne se havet.
Efter Spans død overtog enken og derefter datteren
Hørbygaard, som datteren i 1730 lod tilbagefalde til Kronen. Hørbygaard blev nu
endnu en gang anvendt som kongelig gave, denne gang i 1744 til Volrad August
von der Lühe. Som en dygtig hofmand havde Lühe erhvervet sig en række titler og
ordner, og han kunne såvel både bryste sig af titlen som overpræsident i
København og indehaver af Elefantordenen.
Han skilte sig af med Hørbygaard allerede i 1748, hvor
Jacoba von Holten købte gården. Hun var enke efter Johan Lorentz Carstens, der
havde tjent mange penge som plantageejer i Vestindien og var blevet adlet med
navnet Castenschiold. Parrets søn, Jørgen Frederik von Castenschiold, er blandt
Hørbygaards mest betydelige ejere.
Jørgen Frederik von Castenschiold gennemførte flere at
tidens landboreformer på gården. Han afskaffede hoveriet og mageskiftede jord i
Mosemark, hvormed han udvidede Hørbygaards areal med fire bøndergårdes jord.
Tilmed udskiftede han Hørby By, hvormed bøndernes jordfællesskab ophævedes, og
individuelle gårde med egen jord blev oprettet. Byen Hørby, som Hørbygaard er
opkaldt efter, forsvandt nu, og kun kirken nord for gården eksisterede fortsat.
Gennem 1800-tallet fortsatte Hørbygaard som en betydelig
herregård i slægtens eje. Sønnen Casper tog navnet Grevencop-Castenschiold i
1826, og omkring 1861 opførtes en ny hovedbygning. Som noget usædvanligt
beholdt Hørbygaard fæstegårde under herregården gennem hele 1800-tallet; først
omkring 1900 overgik gårdene til bøndernes selveje.
I en periode i 1900-tallet var Hørbygaard ejet af en
familiestiftelse og indrettet som koloni for københavnerbørn og et feriehjem
for arbejderhustruer.
Ejerrække
( -1314) Else Tuesen
(1314-1339) Niels Tuesen
(1333- ) Peder Nielsen
(1344-1358) Karl Nielsen
(1358-1411) Forskellige ejere
(1411-1536) Roskilde Bispestol
(1536-1693) Kronen
(1693-1694) Henrik Span
(1694-1722) Susanne Christine Schønback, gift Span
(1722-1730) Henriette Henriksdatter Span, gift von Pagelsen
(1730-1744) Kronen
(1744-1748) Volrad August von der Lühe
(1748-1760)
Jacoba von Holten, gift Castenschiold
(1760-1813)
Jørgen Frederik von Castenschiold
(1813-1854)
Casper Holten Grevencop-Castenschiold
(1854-1878)
Joachim Melchior Grevenkop-Castenschiold
(1878-1890)
Thekla Mathilde Hochschild, gift Grevenkop-Castenskiold
(1890-1913) Carl Holten Grevenkop-Castenskiold
(1913-1925) Enke efter Carl Holten Grevenkop-Castenskiold
(1925-1935) Louise Grevenkop-Castenskiold
(1935- )
Familien Grevenkop-Castenskiold Stift
( -1985) Claus Christian Castenskiold
(1985- )
Christian Gustav Castenskiold