Gods, som en bruger har fuld og uindskrænket rådighed over.
I middelalderens Frankerrige kunne allodium generelt betegne selveje i
modsætning til ufri ejendom eller fæsteri. Fra middelalderens lensret betegnede
allodialgods den del af en formue, som en lensbesidder disponerede over som
fuld eller fri ejendom ved siden af lensgodset, der var underkastet
indskrænkninger.
Allodialgods (tysk:
Allod) var hos germanerne, og senere i Det tysk-romerske rige, gods som
personlig ejendom til lensindehaver, og som kunne gå i arv efter fri vilje.
Dette i modsætning til lensgods, som måtte gå til nærmeste ægtefødte mandlige
slægtning.
allodialgods, fri ejendom, dvs. en ejendom, som en person ud
over at besidde et len ejer frit ifølge de danske adelsprivilegier af 1671; det
modsatte af len.
1. led af ordet allodialgods kommer af latin allodium af
frankisk all 'hel' + od 'ejendom', i latiniseret form alodis.