På én generation gik Willestrup fra at være en såkaldt
brydegård til en stor hovedgård midt i skoven. Da Willestrup stod færdig i
1542, var det et af landets største, private borggårdsanlæg.
Willestrup er et trefløjet, rødkalket anlæg, der afspejler
forskellige arkitektoniske stilarter og omlægninger. Willestrup er blevet
ombygget og renoveret af flere omgange.
På én generation gik Willestrup fra at være en såkaldt
brydegård til en stor hovedgård midt i skoven. Da Willestrup stod færdig i
1542, var det et af landets største, private borggårdsanlæg.
Willestrup er et trefløjet, rødkalket anlæg, der afspejler
forskellige arkitektoniske stilarter og omlægninger. Willestrup er blevet
ombygget og renoveret af flere omgange.
Willestrup Gods
Willestrupvej 1
9510 Arden
Region Nordjylland - Mariagerfjord kommune, 17 km nordøst for Hobro
Offentlig adgang: -
Ejer: Vincents Georg Juul
Telefon 98 56 52 04 + 26 28 74 65
Hovedgård: 454 ha
Godsets størrelse: 1407 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Ausumgård, Gammel Wiffertsholm, Meilgaard
Willestrup Gods består af Hovedgården Willestrup Avlsgård og
et skovdistrikt
Hovedbygning
Hovedbygningen består af tre fløje i to etager. Den høje
massive bygning er rødpudset under et helvalmet rødt tegltag. Adgang til
herregården foregår via nordfløjens port. Over porten oplyser indvielsestavlen,
at Axel Juul sammen med sin kære hustru Kirsten Lunge lod gården opføre fra
grunden i det Herrens år 1542, samme år som parret i øvrigt blev gift.
Bygningen er opført af røde og gule munkesten fra
ejendommens eget teglværk. Den sengotiske borgs murværk blev udsmykket med
runde blændinger ikke ulig den lidt ældre, men tilsvarende murbehandling på
Odden ved Hjørring. De uregelmæssigt anbragte vinduer har haft rundbuede
afslutninger. Mod borggården ses en tidstypisk gesims med buefrise. Til
vestfløjen er føjet en vestvendt fremspringende fløj under et teglhængt
sadeltag.
Ved sydfløjens indgang mod gården sidder to særegne
relieffer fra 1552 med Axel Juuls og Kirsten Lunges portrætter Sydfløjens
dørportal er bemærkelsesværdig. Den fornemme sandstensportal fremtræder i
bruskbarokstil og er formentlig udført af billedhuggeren Henrik Henriksen
omkring 1635.
Omkring 1757 gennemgik Villestrup sin første større
ombygning, der bl.a resulterede i indsættelse af de nuværende store
rektangulære vinduer I begyndelsen af 1800-tallet blev østfløjen, der
oprindeligt lukkede herregårdsanlægget og husede gårdens kapel, nedrevet. Ved
samme lejlighed forsvandt de sengotiske elementer såsom de blændingsprydede
kamtakkede gavle.
Willestrup blev ved oprettelsen opført på en ny placering.
Axel Juul opførte således en helt ny gård tæt på den brydegård, han havde arvet
fra sin far. Han opdæmmede vandet, etablerede et voldsted og anlagde herpå en
ny, firefløjet gård.
Den første fløj, Juul lod opføre, var sydfløjen, der blev
opført i tre etager. Dernæst fulgte de tre øvrige fløje, der blev opført i to
etager. Nordfløjen rummede porten, der gav adgang til den indre borggård, og
fløjen havde et porttårn og to karnapagtige udbygninger, alle med sadeltage og
kamtakkede gavle som på resten af huset. Porten i nordfløjen har et nicheagtigt
tilbagespring i facaden, der er specielt for Willestrup.
Da byggeriet stod færdigt i 1542, anbragte Axel Juul to
sandstensrelieffer af sig selv og sin hustru på porttårnet. Vinduerne og
etagehøjderne er ikke ens i alle fløje, og uregelmæssigheden i opbyggelsen er
typisk for denne tid. På tilsvarende vis er hovedgårdens mure et interessant vidnesbyrd
om en tid, hvordan murerteknikken skiftede. De nederste mure består af
middelalderligt munkeskifte, og i de øverste ses spor af renæssancens
krydsskifte.
Verner Rosenkrantz renoverede i 1700-tallet Willestrups
interiører, hvorved gården kom til at fremstå som et eksempel på 1700-tallets
mere forfinede, barokke boligkultur.
Johan Conrad Schuchard ombyggede mellem 1812 og 1819
hovedbygningen og fjernede tårnet og karnapperne fra nordfløjen. Schurchard
nedrev delvist den østlige fløj og ændrede gavlene, hvorved gården i hovedtræk
fik sit nuværende udseende.
Hovedbygningen blev restaureret i 1928 ved arkitekt Emanuel
Monberg, og sydfløjen blev ombygget en smule i 1935 ved arkitekt Aage Roussell.
I 1941 blev fløjen repareret efter en brand, og i 1964 blev underetagen
nyindrettet.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen og dens omgivelser er
fredede.
Andre bygninger
Axel Juul anlagde i midten af 1500-tallet en stor avlsgård
nord for hovedbygningen på den anden side af voldgravene. Avlsanlægget blev
senere nyopført af Iver Rosenkrantz i 1785. Omkring 1855 opførte Niels Juel en
helt ny avlsgård et godt stykke fra hovedgården, som det var blevet skik og
brug.
På herregården blev der under Axel Juul opført en vandmølle,
en abildgård og en fiskedam. Der lå også et meget gammelt teglværk tæt på
gården mod nordvest, hvor Axel Juul muligvis selv har ladet de lyse
Limfjordssten brænde. Man kan stadig se spor af lergrave her.
Til godset hører et bindingsværkslysthus, der er opført i
1779 i forbindelse med anlæggelsen af barokhaven.
Fredningsstatus 2013: Lysthuset er fredet.
Interiør
Hovedbygningens indre er præget af ombygninger i
1700-tallets barokstil med stukkatur og tilstræbt regelmæssighed i
ruminddelingen. Gården er desuden blevet renoveret gentagne gange i løbet af
1900-tallet.
Omgivelser
Da haven blev omlagt efter fransk forbillede i 1700-tallet,
blev den inddelt på symmetrisk vis med lindealleer. Haven rummer en romansk
granitdøbefond, der siges at have stået i Iver Juuls kapel. Haven er et af
periodens mest velbevarede anlæg og er åben for offentlig adgang i
sommerhalvåret.
Axel Juul ombyggede sognekirken i Astrup i samme stil som
hovedgården. Arkitekten bag er ukendt, men han er senere blevet kaldt
"Willestrupmesteren".
Da Villestrup kom tilbage på Lillie-Juul-slægtens hænder,
blev 70 tdr. land af mosen kultiveret, hvilket forøgede gårdens værdi. Også et
dambrug blev anlagt i denne periode.
Willestrup er en anselig skovejendom.
Villestrup ligger på en holm omgivet af vand i en kunstig sø
med tilstrømning fra Villestrup Å. Nordvest for åen breder Villestrups fornemme
godt 5 ha store barokhave sig. Haven blev anlagt i barokstil allerede i
slutningen af 1600tallet. Fra den oprindelige have er bevaret labyrinten med
formklippede bøgehække. Siden blev haven udvidet i fransk stil med terrasser,
kanaler og spejldam omkring 1755. I dag er den delvis rekonstruerede park opdelt
i en række klart adskilte haverum delvist indrammet af lindealleer Det
sydligste haverum med tilhørende havehus var oprindeligt indrettet som
ridebane. Ved renoveringen af haveanlægget i 1986-88 blev der anlagt
spejldamme, fontæner og kanaler i barokstil. En rosenafdeling og en
landskabelig have mod nord hører til Villestrups storslåede, offentligt
tilgængelige park.
Villestrups barokhave er en af landets ældste. Det
stemningsfulde regelmæssige anlæg er blevet renoveret og åbnet for
offentligheden af den nuværende ejer Vincents Juul, en efterkommer af bygherren
Axel Juul. I baggrunden ses det såkaldte "Turneringshus" opført
omkring 1750.
Sandstenstavlerne med Axel Juul (øverst) og Kirsten Lunges
portrætter er indsat over sydfløjens indgangsparti. De blev gift i 1542 omtrent
på det tidspunkt, hvor herregården stod indflytningsklar.
Willestrup omkring 1920
• Historie
Villestrups bygherre, Axel Juul, forestod som kongens
landsdommer inddrivelsen af bøndergods fra de oprørske jyske bønder i årene
efter reformationen. I 1535 havde Axel Juul arvet brydegården Willestrup efter
sin far Søren Juul. Ved inddragelse af gods i Villestrup fra bønder, der havde
deltaget i Skipper Clements opstand, oprettede landsdommeren sin ny hovedgård
ikke langt fra den fædrene gård i Astrup Sogn. I 1538 påbegyndtes opførelsen af
det nuværende anlæg i den sydlige udkant af Rold Skov. Villestrup blev i 172 5
erhvervet af Frederik Sehested, hvorfra den passerede videre til svigersønnen
Verner Rosenkrantz i 1754. I 1869 kom herregården tilbage i Juulslægtens eje.
Den nuværende ejer, Vincents Juul, er en direkte efterkommer af landsdommer
Axel Juul. Det er Vincents Juul, der har genoprettet barokhaven på Villestrup.
VIGTIGE ÅRSTAL
1542 Landsdommer Axel Juul opfører Villestrup.
1690 (ca.) Barokhaven på Villestrup anlægges.
1755 Baron Verner Rosenkrantz omlægger haven.
Ejerhistorie
Axel Juul var en af Christian III's (1503-1559) betroede
mænd og en af tidens mest indflydelsesrige personer. Han arvede i 1535
Willestrup efter sin far. Gården var på daværende tidspunkt en såkaldt
brydegård, dvs. en forpagtergård, og Juul gik straks i gang med at omdanne den
beskedne gård til en stor og anselig hovedgård. Ved kongelig hjælp, et rigt
giftermål såvel som byttehandler og køb udvidede han godset betydeligt og lod
den nuværende hovedbygning opføre.
Det var Juuls næstyngste søn Iver Juul, der arvede
Willestrup efter morens død i 1588. Han havde tilbragt flere år i udlandet,
idet han havde været på en langvarig dannelsesrejse, sådan som det var typisk
på hans tid. Efter hans hjemkomst blev han først landsdommer og senere rigsråd.
Iver Juul ejede yderligere seks hovedgårde og var kendt som
en from og retfærdig mand. Han indrettede da også den nordlige del af østfløjen
som et hvælvet kapel. Under Trediveårskrigen (1618-1648) måtte han i 1627
flygte fra gården pga. de kejserlige hæres indtog i Jylland. Han døde i Norge,
og Willestrup blev i en årrække administreret af hans enke, inden sønnen Ove
Juul overtog gården i 1666.
Ove Juul tilhørte den gamle danske rigsrådsadel, men
sluttede ikke desto mindre op bag Enevælden, der blev indført i 1660, og han
konsoliderede sin position og sin velstand i årene før sin død i 1686.
Det var den yngste søn Frederik Juul, der arvede Willestrup,
mens farens øvrige godser tilfaldt den ældste søn. Efter Frederik Juuls død i
1721 overtog hans enke Elisabeth Sehested gården, som hun senere solgte til sin
bror Frederik Sehested. Efter hans død bestyrede hans enke Birgitte Sophie
Sehested herregården i 29 år.
Sehested-parrets datter Else Margrethe Sehested bragte i
1755 gården ind i sit ægteskab med Verner Rosenkrantz, der lod baroniet
Willestrup oprette. Hovedgården blev istandsat, så den passede til herskabets
nye status, og haven blev omlagt i fransk stil. Verner Rosenkrantz tilbragte
flere år i statens tjeneste og lod Willestrup drive af forpagtere. Han
overlevede sin ældste søn, og ved hans død i 1777 overgik Willestrup derfor til
den yngre søn Iver Rosenkrantz.
Iver Rosenkrantz arvede i 1802 familiens stamhus Rosenholm,
hvorfor han i overensstemmelse med grundlaget for baroniet Willestrup måtte
overdrage dette til sønnen Christian Rosenkrantz. I 1811 blev baroniet
afviklet, og Willestrup blev solgt til et konsortium.
Efter baroniets ophævelse i 1811 kom Willestrup på
forskellige hænder, og i første halvdel af 1800-tallet skiftede gården jævnligt
ejere. I 1836 blev Willestrup købt af Hans Adolf Juel, der gjorde gården til et
mønsterbrug i moderniseringen af det danske landbrug.
Efter Juel-familiens tid på Villestrup overgik gården igen
til den oprindelige Lillie-Juul-slægt, som nok en gang lagde mange kræfter i
gårdens vedligehold. I 2013 var gården ejet af Vincent Georg Juul.
Villestrup på et maleri fra 1700-tallet.
Ejerrække
(1500-1535) Søren Juul
(1535-1577) Axel Sørensen Juul
(1577-1627) Iver Axelsen Juul
(1627-1666) Ingeborg Christoffersdatter Parsberg, gift Juul
(1666-1686) Ove Juul
(1686-1721) Frederik Juul
(1721-1725) Elisabeth Sehested, gift Juul
(1725-1726) Frederik Sehested
(1726-1755) Birgitte Sophie Sehested
(1755-1755) Else Margrethe Sehested, gift Rosenkrantz
(1755-1777) Verner Rosenkrantz
(1777-1811) Iver Rosenkrantz
(1811-1812) Christian Rosenkrantz
(1812-1813) M. R. Jessen
(1812-1813) Johan Caspar Mylius
(1812-1819)
Johan Conrad Schuchardt
(1819-1822)
Boet efter Johan Schuchardt
(1822-1836) Staten
(1836-1855) Hans Adolph Juel
(1855-1863) Niels Juel
(1863-1866) Fritz Juel
(1866-1869) Boet efter Fritz Juel
(1866-1882)
Ove Sehestedt Juul
(1882-1933)
Christian Sehestedt Juul
(1933-1967)
Axel Juul
(1967-20xx) Vincent Georg Juul