Voldbjerg

Voldbjergs oprindelse er ukendt, men blandt gårdens tidligste ejere var medlemmer af adelsslægterne Krag og Skram.

I 1792 blev Voldbjerg solgt til gårdens 111 fæstebønder, som herved blev selvejere.

Det tidligste Voldbjerg lå på et lille voldsted sydvest for den nuværende hovedbygning.

I 1874 brændte gården ned ved et lynnedslag, og hovedbygningen blev bygget op på ny.

Voldbjerg

Voldbjergvej 2

6950 Ringkøbing

Region Midtjylland - Ringkøbing-Skjern kommune

Offentlig adgang: Ikke offentlig adgang

Ejer: Hans Byskov

Godsets størrelse: 112.9 ha (Ager 100ha, eng 8ha, skov 3ha, park/have 1ha)

Funktion: Landbrug og skovdrift

Voldbjerg

Efter en brand forsaget af et lynnedslag blev hovedbygningen genopført i sit nuværende udseende. Den tidligere bygning var i bindingsværk, men nu pryder i stedet bygningens røde mursten.

Fotograf: Mikael Frausing

Hovedbygning

Den tidligere hovedbygning var et trefløjet anlæg opført i bindingsværk. Den trefløjede struktur blev videreført i den nuværende hovedbygning fra 1874, der er opført i røde mursten.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Bygninger og gods
1792: Fæstegårdene frasælges til selveje og hovedgårdens jorder udstykkes til 17 gårde
1874: Hovedbygning opføres
1907: Ladebygninger opføres

Andre bygninger

I 1907 blev der opført en trefløjet avlsgård, hvis sidelænger åbnede sig mod hovedbygningen og sammen med denne etablerede et lukket gårdsrum. Avlsgården er senere blevet ombygget, og den østlige længe revet ned. I 1999 er der opført en ny avlsbygning.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

I haven ved Voldbjerg er der rester af de voldgrave, der omgav den tidligere hovedbygning.

På en eng tæt ved gården ligger voldstedet, hvor det tidligste Voldbjerg lå.

Voldbjerg ligger i et englandskab velegnet til studedrift.

Tidligere har Voldbjerg været omgivet af en voldgrav, hvilket man endnu kan se rester fra i herregårdens have. Til Voldbjerg hører også en trelænget avlsgård, der blev opført i 1907 efter en brand.

Altertavlen i Hee Kirkeer i senrenæssancestil fra 1635 og skænket af Voldbjergs ejer Niels Krag. I fontehimmelen over døbefonten fra omkring 1650 ses desuden våbenskjoldet for Otte Krag og hans hustru, Anna Rosenkrantz.

Ejerhistorie

Voldbjergs tidligst navngivne ejer var Niels Svendsen Krag, der i 1363 ejede gården. I samme periode ejede også medlemmer af adelsslægten Skram andele af Voldbjerg. Gården var dermed ganske typisk for periodens ejerforhold, idet gårdene ofte blev delt på mange hænder.

I 1388 blev gården overtaget af Jens Skram, hvis efterkommere ejede gården i over 200 år. Jens Skrams søn, Peder Skram, overtog gården i 1433. Skram modtog dette år pavelig tilladelse til at eje et rejsealter. Hans navn genfindes i flere samtidige statsdokumenter, så han har antageligt været en indflydelsesrig herre.

Efter Skrams død overgik Voldbjerg til svigersønnen, Erik Christensen Fasti, i 1473. Blot 11 år senere arvede Fastis enke, Ellen Pedersdatter Skram, sammen med parrets sønner gården, der i tre generationer gik i arv i slægten.

I slutningen af 1500-tallet sad Joland Jespersdatter Vogensen som enke på Voldbjerg. Hun giftede sig med Niels Lange, men da hun meget kort tid efter brylluppet fik et barn, sørgede hendes tidligere svigerfamilie for at få hende sat fra gården i 1606. I stedet overtog arvingerne efter hendes første mand, Spend Skram, gården.

I 1615 blev gården solgt til Niels Krag. Krag var blandt de mange danske adelsmænd, der i slutningen af 1500-tallet rejste ud i Europa og modtog uddannelse på nogle af de bedste universiteter. Efter hjemkomsten fik han ansættelse i statsadministrationen og blev senere medlem af rigsrådet. Han tilbragte næppe megen tid på Voldbjerg, men han interesserede sig ikke desto mindre meget for gården.

Efter 1625, hvor frekvensen og størrelsen af skatterne steg, steg også incitamentet til at samle fæstegårdene omkring hovedgården, hvorved der kunne opnås skattefrihed for hovedgårdsjorden. Krag sørgede for, at Voldbjergs jordtilliggende blev forøget betragteligt, ligesom han samlede fæstegodset omkring hovedgården.

Sønnen Otte Krag overtog gården efter sin fars død i 1650. Otte Krag var som faren en indflydelsesrig herre, og han var efter sigende en af adelens ledere frem til Enevældens indførelse i 1660. Krag erhvervede en lang række godser rundt om i Danmark, bl.a. Skjoldemose, Egeskov, Flintholm og Vibygaard. Voldbjerg forblev imidlertid hans hovedgård, og han fortsatte farens udvidelser af godset. Da skiftet efter ham og hans hustru endeligt kunne gøres op, var der ikke mindre end 2.545 tdr. hartkorn til deling blandt arvingerne.

Under Otte Krag var Voldbjerg centrum i et vældigt godskompleks. I 1688 blev gården - i forbindelse med Christian V's Matrikel - anslået til at være 80 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig herregård var til sammenligning på 42 tdr. hartkorn.

Ved Krags død overgik Voldbjerg til datteren, Sophie Amalie Krag, der giftede sig med Otto Rantzau. Parrets søn overtog gården, men solgte den i 1770 til Jens Hvas og Andreas Høyer. Dermed indledtes en periode med hyppige ejerskifter.

I 1792 blev Voldbjerg købt af 111 fæstebønder under godset. De overtog hver især deres gård som selveje og udstykkede herefter hovedgårdens jorder til hele 17 nye gårde. Hovedparcellen solgte de i 1795 til birkedommeren i Ringkøbing, Peder Grønlund. Svigersønnen og forpagter af gården, Poul Brusen, overtog gården i 1820.

I 1829 blev gården solgt på auktion til Thøger Clemmesen, der videresolgte gården allerede året efter til Christen Sørensen, hvis efterkommere ejede gården frem til midten af det 20. århundrede.

I 2013 var gården ejet af Kristen Korsgård Thomsen.

Voldbjerg