Vallø

• Østsjælland, Vallø Kommune, 7 km syd for Køge

• Slotsgade 4, 4600 Køge. Telefon: 56 26 05 00

• Offentlig adgang til park og gårdsplads

• Vallø Stift

• 4.109 ha

• Opført 1581-1586. Ombygninger 1650. Nordfløj opført 1721. Tilføjelser 1735-38 og 1765. Genopbygget efter omfattende brand i 1893.

Vallø, hvis historie rækker tilbage til 1300-tallet, er opført som en mægtig renæssancebygning i 1580'erne. Godsets to tårne er synlige viden om i det storslåede herregårdslandskab syd for Køge. Vallø Slot blev i 1737 indrettet som kongeligt frøkenstift for adelens og grevestandens døtre med skiftende dronninger som protektricer. Den omgivende park hører til landets smukkeste herregårdshaver.  

VIGTIGE ÅRSTAL

1351 Ridderen Bo Falk, en af Valdemar Atterdags trofaste støtter. skriver sig til Vallø.

1421 Godset deles mellem Kirsten og Karen Falk.

1535 Vallø ødelægges under grevens fejde.

1551 Grundstenen til det nuværende Vallø lægges.

1737 Dronning Sophie Magdalene opretter Det kongel ige Frøken-stift på Vallø.

1893 Vallø hærges af en omfattende brand.

1904 Valløs genopførte bygninger indvies.

• Bygningen

Vallø fremstår som et firfløjet renæssanceanlæg omgivet af vand på alle fire sider. Det uregelmæssige bygningsværk er imidlertid et resultat af århundreders byggeaktivitet. Ældst er murværket i vestfløjen, der viser rester fra middelalderens gotiske borg.

Over den sydvendte portfløj på gårdsiden har Valløs bygherre, Mette Rosenkrantz, enke efter rigshofmester Peder Oxe, ladet indsætte en stor indvielsestavle, hvis lange tekst oplyser, at hun lod »bøg(g)e« dette store hus med de »tow store Torne her på Waløe« i 1586.

Mette Rosenkrantz' Vallø bestod af sydfløjen med portgennemkørsel og de to tårne, det firkantede østtårn og det runde vesttårn. Dertil kom en fuldstændig ombygning af den middelalderlige vestfløj. Bygningerne er opført i røde munkesten på en svær granitsokkel med flittig brug af renæssancens sandstensornamentik med portaler, vinduesindfatninger og profilbånd i sandsten samt et utal af hoveder inspireret af samtiden og den klassiske oldtid. Ligheden med billedhuggerarbejderne på facaden af-herregården Lystrup 15 km syd for Vallø gør det rimeligt at pege på samme bygmester i Vallø:

Fr. 2.'s bygmester, hollænderen Hans Paaske, der tilskrives æren for Lystrup, men ellers udelukkende kendes fra sine byggeentrepriser for kongen, først og fremmest på Kronborg. Valløs storslåede sydvendte sandstensportal med pilastre og klassiske hoveder er dateret 1581 og er formentlig opført samtidig med den sydvendte bro over voldgraven. Broen forbinder hovedbygningens borg holm med ladegårdsholmen. Den flankeres af et fornemt sandstensrækværk med seks knælende, bistert udseende løver, hvis poter med hvæssede klør holder Mette Rosenkrantz' aners våben.

Mette Rosenkrantz' bygning var to etager høj med tårnene i fire stokværk. På hendes tid var anlægget delt i to, idet Vallø ved et skifte i 1554 var blevet delt mellem søstrene Birgitte og Mette Rosenkrantz. Birgitte ejede det såkaldte østre Vallø, der bl.a. omfattede nordfløjen. Selve gårdspladsen var delt med en mur, men ellers ved vi ikke meget om, hvordan anlægget var udformet.

Broen over Valløs voldgrav flankeres af seks faretruende skjoldbærende løver. Skjoldene henviser til bygherrens Mette Rosenkrantz stolte aner, her Gyldenstjernernes våben.

Med Christen Skeels samling af Vallø i 1651 blev Mette Rosenkrantz' bygningsværk udvidet med en ekstra etage og tårnene forhøjet til deres nuværende seks etager. Tårnhætterne er af kobber, mens hovedbygningens stejle sorte sadeltage er teglhængte. På samme tid blev de to trappetårne på gårdspladsen formentlig opført. De optræder som hovedtårnene på sydfacaden forskelligt, henholdsvis et rundt trappetårn i det nordvestlige hjørne og et ottekantet ved sydfløjen.

Godset blev i 1708 erhvervet af kongehuset. I Fr. 4. 's ejertid blev den middelalderlige nordfløj fuldstændig ombygget med brug af ældre materialer af kongens bygmester J.E. Krieger i 1721. Den ny tiltrådte konge, Chr. 6., overdrog i 1731 Vallø til sin dronning Sophie Magdalene. Hun indledte i 1735 med Laurids de Thurah som arkitekt et helt nyt byggeri på Vallø, der skarpt brød med det øvrige anlægs markante renæssanceprofil. Resterne af østre Vallø blev nedrevet, og i stedet opførte Thura en østfløj i rokokostil, kaldet »Det Hvide Stift«. Thurahs bygning i to etager under et tidstypisk mansardtag med udløberfløje blev i 1765 ombyggget af G.O. Anthon i en tidlig klassicistisk stil.

Den 19. marts 1893 udbrød der brand i en af frøkenlejlighederne i Det hvide Stift, og i løbet af et døgn udbrændte hele Vallø. Mure og tårnværk revnede, og kun den ydre renæssanceskal stod tilbage. Professor ved Kunstakademiet Hans 1. Holm kom til at stå for istandsættelsen. Det var den samme Holm, der i 1889 slap så umådeligt skidt fra ombygningen af det middelalderlige Ålholrn ved Nysted på Lolland. Genopbygningen varede ti år og blev i det ydre udført med respekt for renæssancebygningen. Vallø blev gen indviet i 1904. Thurahs østfløj derimod blev bortset fra den sekskantede midterbygning fuldstændig ombygget i 1904-09. østfløjen, det såkaldte »Hvide Stift«, fremstår i gule mursten som en lidt besynderlig blanding af barok og klassicisme.

• Interiør

Mens Vallø i det ydre blev genopbygget i sin oprindelige form efter branden 1893, blev det indre, der var fuldstændigt udbrændt, ombygget efter tidens krav til bekvemmelige boliger. Hele renæssancebygningen blev indrettet til boligformål. Selv kapellet fra 1721 i den af Krieger opførte nordfløj blev ikke genoprettet. Enkelte dele af det fra branden reddede kirkeinventar, herunder altermaleriet fra 1719 og den barokke døbefont, opbevares på Vallø og anvendes i et lille herligt lyst kapel, kaldet »Bedesalen«, i det runde sydvendte tårn.

• Omgivelser

På den lille ridebaneholm foran Valløs sydvendte hovedindgang stod indtil branden i 1893 ladegårdsbygningerne. Fra den frilagte holm leder en ydre bro til »Slotsgade«. Gaden flankeres af lave, gule kavalerog funktionærbygninger opført af I.C. Krieger omkring 1720. Husene danner en smuk optakt til Vallø, når man nærmer sig sydfra. Fra Vallø fører en flere km lang alle mod Køge og forbinder Vallø med hovedgården Billesborg 2 km mod nord.

Nord og vest for hovedbygningen breder den 14 ha store landskabshave sig. Parken blev anlagt i 1720'erne som et barokanlæg med orangeri af J.c. Krieger, der på samme tid arbejdede for Fr. 4. på Fredensborg. Den fornemme have blev i begyndelsen af 1800tallet omdannet til en landskabshave, men endnu er bevaret rester af baroktidens lindealleer og nogle mægtige kastanjetræer. Desuden ses flere i 1800-tallet indførte sjældne og fremmede træarter. Der er adskillige damme og vandløb i Vallø slotspark, ligesom broer, mindesten, portrætbuster og havehuse sætter deres præg på den indbydende park, der mod nordvest løber over i lystskoven Vallø Dyrehave. I parkens sydvestlige udkant endvidere den stemningsfulde kirkegård med smukke gravminder for høj og lav tilknyttet Vallø Stift. Kirkegården blev indviet i 1763, den omgivende mur er fra 1824.

Til Valløs omgivelser hører også sognekirken godt en km øst for herregården. Middelalderkirken fik i 1590 på initiativ af Mette Rosenkrantz' lige så foretagsomme søster Birgitte tilføjet en markant østvendt renæssancegavl, således at Vallø bys kirke i det ydre fremtræder som et sjældent eksempel på en dansk landsbykirke i renæssancestil. I kirken ses velbevarede gravsten for Rosenkrantz-familien.

Vallø Slot i begyndelsen af 1800-tallet.

• Historie

Valløs slægtsog ejendomshistorie er uhyre kompliceret frem til oprettelsen af den kongelige stiftelse i 1737. Kun hovedtrækkene skal udredes her.

Valløs oprindelse som krongods fortaber sig i det uvisse, men i 1320' erne overdrog Christoffer 2. godset til ridderen Eskild Krage. Dennes søn, rigsråd Bo Falk, udvidede besiddelserne, i takt med at hans magtfulde position ved Valdemar Atterdags side blev styrket under kongens genrejsning af riget efter pantsættelsen af landet til de holstenske grever. Bo Falk døde i 1360'erne. Hans efterkommere ejede Vallø til kort ind i 1400-tallet. Mandslinien uddøde 1409, og i 1421 blev godset delt mellem Jens Falks døtre Kirsten og Karen. Den sidste var gift med den magtfulde skånske adelsmand Oluf Axelsen Thott, der døde i 1464 efter tre ægteskaber, men kun efterladende sig døtre. Thotts døtre af forskellige ægteskaber kom snart i konflikt om det rige gods. Berygtet var især »svenske Birgitte Thott«. der forfalskede sine adkomstbreve på Vallø, men blev afsløret 1479 og fradømt godset.

Via ægteskab med »danske Birgitte Thott« kom Vallø i Rosenkrantz-slægtens besiddelse i midten af 1480'erne. Godset blev som andre adelsgårde grundigt raseret under grevens fejde i 1535. Det var grev Christoffers folk, muligvis bistået af Køgeborgerne, der stod for plyndringen. Foranlediget af overfaldet lod ejeren Oluf Nielsen Rosenkrantz udarbejde en endnu bevaret registratur over gårdens arkiv. Det var formentlig også Rosenkrantz, der døde i 1545, og hans enke Ida Munk, der indledte opførelsen af renæssancebygningsværket. I porten er indsat en sandstenstavle med parrets våbner og årstallet 1551.

Ejendommen blev i 1554 delt mellem deres to døtre: Øster Vallø gik til Birgitte Rosenkrantz, mens Vester Vallø tilfaldt Mette Rosenkrantz gift første gang med rigsråd Steen Rosensparre (død 1565) og anden gang i 1567 med den magtfulde og godsrige rigshofmester Peder Oxe, der døde i 1575. Først i 1651 blev godset atter samlet af Christen Skeel, der ved giftermål var kommet i besiddelse af Vester Vallø i 1638 og i 1651 købte Øster Vallø af den afdøde Chr. 4. 's forstødte »hustru« Kirsten Munk. Skeeis barnebarn afhændede Vallø i 1707 til sin svigerfader, der året efter videresolgte det store gods til Fr. 4.

I 1713 oprettede kongen grevskabet Vallø for sin elskerinde Anna Sophie Reventlow og deres fælles børn. Ved kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå alle sine ejendomme til den nye konge, Chr. 6. Året efter skænkede den fromme konge Vallø til sin dronning Sophie Magdalene, som i 1737 oprettede Det Kongelige Frøkenstift for døtre af adelen, grevestanden og fyrster. Stiftet blev indviet i 1738.

I dag rummer hovedbygningen ti store boliger beboet af stiftsdamer, dvs. døtre af adelsstanden, der er blevet indskrevet som børn. Vallø Stift er med sit land- og skovbrugsareal fortsat en af Sjællands største godsbedrifter.

Hvilende på sine egne præmisser er Vallø et af de skønneste anlæg i Nordeuropa, hvor bygningsværket og den om givne fredfyldte park går op i en højere enhed.

Valløs smukke indgangsparti ved sydfløjen. Portalen fra 1581 er sammen med Lystrups samtidige sandstensportal Sjællands fornemste.

Ledere af Vallø Stift

1738-1743 Abbedisse Frederikke, hertuginde af Württemberg-Neuenstadt

1738-1757 Dekanesse Beate Henriette af Reuss-Lobenstein (1696-1757, født von Söhlenthal)

1748-1782 Abbedisse Louise Sophie Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1709-1782)

1758-1768 Dekanesse Anna Margrethe Schmettau (1685-1768, født Brandt)

1773-1776 Dekanesse Margrethe Marie Thomasine Numsen (1705-1776, født von Ingenhaeff)

1776-1785 Dekanesse Eleonore Louise Caroline Knuth (1728-1785, født von Moltke)

1782-1810 Abbedisse Sophie Magdalene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

1785-1793 Dekanesse Sophie Louise Holck-Winterfeldt (1736-1793, født Ahlefeldt)

1793-1798 Dekanesse Marie Elisabeth Moltke (1742-1798, født Rosenkrantz)

1799-1809 Dekanesse Charlotte Elisabeth Henriette Holstein (1799-1809, født zu Inn- und Knyphausen)

1810-1811 Dekanesse Henriette Sophie von Düring (1752-1819, født von Rheder)

1811-1839 Dekanesse Lucie Charlotte Sehestedt Juul (1765-1839, født Scheel)

1840-1865 Dekanesse Margrethe Vilhelmine von Schmettau (1780-1865, født von Stemann)

1865-1893 Dekanesse Sophie Amalie Bardenfleth (1810-1893, født von Schmettau)

1893-1904 Fungerende dekanesse Marie Winfrida Bangeman Huygens (?-1904)

1904-1908 Fungerende dekanesse Juliane Pauline Sofie komtesse Knuth

1908-1921 Fungerende dekanesse Karen Elisabeth Marie Christine Wichfeld

1921-1932 Dekanesse Anna Sophie Margrethe Emanuella Sponneck (1859-1932, født Brockenhuus-Schack)

1932-1943 Dekanesse Margrethe Caroline Augusta Julie Danneskiold-Samsøe (1867-1943, født Iuel-Brockdorff)

1943-1946 Fungerende dekanesse L.H. de Seréne d'Acqueria (1867-1949)

1946-1948 Dekanesse E.T. Moltke (1869-1948, født komtesse Danneskiold-Samsøe)

1948-1965 Dekanesse Benedicte Moltke (1893-1986, født komtesse Knuth)

1965-1968 Dekanesse Edele Sophie Charlotte Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig (1893-1984, født Cederfeld de Simonsen)

1968-1994 Fungerende dekanesse Ella Adelaide Wichfeld (1898-2001)

1994-2009 Dekanesse Beke Reventlow (født 1921, født komtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn)

2009-20xx Dekanesse Marianne Elisabeth Bardenfleth (født 1953)