Ulstrup Slot

• Region Midtjylland, Favrskov Kommune, 17 km sydvest for Randers

• Ulstrup Skovvej 20, 8860 Ulstrup. Telefon 40 25 70 62. info@ulstrupslot.dk

• Ses fra vej og jernbanen. Adgang efter forudgående henvendelse og i forbindelse med udstillinger og koncerter

• Ulstrup Fonden/ Carl Weinholt Friis

• 640 ha

• Nordfløj opført 1591, øvrige anlæg 1615-17. Ombygninger 1765-67. Restaureret 1989-1995

Stationsbyen Ulstrup ligger i dag på Gudenåens sydside. Den oprindelige landsby lå på nordsiden af åen og tilhørte kronen, Fr, 2. som systematisk samlede krongodset, mageskiftede Ulstrup til sin rigsråd Christen Skeel i 1579, Skeel nedbrød landsbyen og indledte i 1591 opførelsen af den smukt beliggende herregård, Gårdens største attraktion, Jørgens Skeels sandstensportal, er opsat i Ulstrups anden byggeperiode 1617.

• Bygningen

Rigsråd Christen Skeel nedbrød omkring 1590 landsbyen Ulstrups tre gårde og opførte kort før sin død i 1595 nordfløjen. Den beskedne fløj på gårdspladsens nordside er opført af røde munkesten i et plan. Sønnen Jørgen Skeel, som siden avancerede til rigsmarsk, arvede Ulstrup og begyndte 1615 opførelsen af et firfløjet Rosenholm-inspireret »château«. I dag står kun de tre fløje tilbage: en lav østvendt tegltækket portfløj med klokketårn dækket af et hvælvet spåntag, en sydfløj i to etager samt Christen Skeels gamle nordfløj med en høj østvendt tilbygning kaldet »stumpen«. Til de østvendte høje gavle er føjet to ottekantede hjørnetårne. Det er tvivlsomt, om vestfløjen nogen siden blev fuldført. Sydfløjens fremspringende murværk viser, hvor et hjørnetårn har forbundet de to fløje. På vestfløjens plads stod i nyere tid en munkestensmur, der beskyttede mod vestenvinden. Det overordentligt charmerende uregelmæssige og ufærdige anlæg er opført i røde mursten dækket af stejle røde sadeltage bortset fra den gamle nordfløjs valmede tegltag. Port- og nordfløjen har bevaret de fleste kurvehanksbuede vinduer. De høje østvendte gavle fremtræder med vandrette profilbånd.

Ulstrups portal hører til Danmarks prægtigste sandstensportaler, der dog i dag er erstattet af en cementafstøbning; den originale sandstensportal opbevares i kælderen på Ulstrup. Den krones med Jørgen Skeels våben fremholdt af to løver og en inskriptionstavle med årstallet 1617 flankeret af hans to fruers våbner. Portalen er udført af stenhuggeren Claus Lauritzen, som på samme tid arbejdede som »hofkunstner« på Koldinghus. Ulstrupportalen er flankeret af to krigere, som traditionen har tolket som den onde grev Gert i asiatisk klæde og folkehelten Niels Ebbesen i europæisk dragt. Imidlertid er der tale om to romerske krigshelte, der med sværd og spyd symbolsk forsvarer indgangen til Ulstrup i en tid, hvor herregårdenes forsvarssystemer blev afløst af renæssancens pragtlyst. Ulstrups portal er næsten identisk med den sandstensportal, som Lauritzens elev, Henrik Henriksen, få år senere udførte for Jørgen Skeel på Sostrup. Romerkrigerne, Horatius med skjold og spyd eller sværd (t.v.) og Titus, der er ved at drage sit tohåndssværd (t.h.). genfindes også på portalen foran vestsjællandske Løvenborg.

Ulstrups portbygning med Jørgen Skeels sandstensportal fra 1617. Ligheden med portalen på Skeels anden jyske herregård Sostrup er iøjnefaldende.

• Interiør

Den nuværende ejer overtog Ulstrup i 1980 og har siden kontinuerligt istandsat bygningens indre. Ulstrups grundplan er præget af ombygningen i 1765-67, hvor rumfordelingen ændredes efter senbarokkens praktiske krav til komfort. Under hele hovedbygningen er bevaret tøndehvælvede kældre. Vandringen gennem Ulstrup er en lystvandring gennem smukke lyse sydvendte rum. Sydfløjens stueetage fremviser bemalede vægge, dørprofiler og håndtag i barok og klassicisme, fornemme norske jernovne, marmorerede paneler og rester af 1700-tals tapeter. I det sydøst-vendte hjørnetårn er indrettet bibliotek. Førstesalen er under renovering med afdækning af de bemalede 1700-tals vægfelter og rester af rokokotapeter. Det østvendte hjørneværelse kaldes »Blicherstuen« efter den jyske »nationalforfatters« mange ophold på Ulstrup.

I portfløjens hvælvede kapel syd for porten finder man Ulstrups køkken.

• Omgivelser

Af voldgraven er alene to østvendte damme bevaret. Derimod stammer det store avlsgårdskompleks øst for hovedbygningen fra 1668. De tre fritstående fløje har tidligere været sammenbyggede og med port i det sydøstlige hjørne. Portgennemkørslen er nu anbragt midt i avlsgårdens lange grundmurede lade symmetrisk for hovedbygningens midterakse.

I parken syd for hovedbygningen står den næsten ulæselige runesten kaldet Sønder Vinge-stenen 1. Sten nr. 2 står i våbenhuset til Sønder Vinge Kirke 1 km nord for Ulstrup.

I centrum af et barokinspireret anlæg i hovedbygningens sydvestlige akse og flankeret af en lindealle står en obelisklignende stele med følgende inskription: »Til evig amindelse af den eyegode frue Eleonora, grevinde af Scheel, fød Raben, som dette sted har selv ladet indrette og forskønne«. På stenens anden side læses, at »denne Pyramid mig uafvidende« er opsat i 1797 af konferensråd H.A. Brockenhuus, »Ridder af Elephanten«, til erindring om sin »uforlignelige trofaste ven og slægt«.

VIGTIGE ÅRSTAL

1579 Fr. 2. mageskifter landsbyen Ulstrup til rigsråd Christen Skeel.

1591 Opførelsen af herregården Ulstrup begyndes.

1617 Sønnen Jørgen Skeel lader den fornemme sandstensport opsætte.

1928 Jorden frasælges.

1934 Tivolidirektør Christian Toft køber Ulstrup og indretter forlystelsespark i haven.

1980 Nuværende ejer overtager Ulstrup, genopretter landbrugsbedriften og restaurerer hovedbygningen.

• Historie

Ulstrup arvedes i lige linie af Skeel-slægtens mandlige medlemmer frem til 1809. I 1767 overtog grev Christen Scheel Ulstrup, og han nåede at blive gift med Eleonora Raben, før han tiltrådte embedet som gesandt i Rusland. Her døde han under mystiske omstændigheder i 1771, 29 år gammel. Rygtet ville vide, at han blev forgiftet, da han kom Katharina 2. for nær. En af hendes utallige elskere skulle have følt sin position truet. Samme tradition hævder, at enkefru Rabens forbliven på slægtsgodset til sin død i 1808 blev finansieret af kejserinden. Året efter pantsatte sønnen Jørgen Scheel godset til en bankier Moses i Hamborg. Ad uransagelige veje kom Ulstrup i hænderne på Napoleons tidligere minister de Bourienne, som dog hverken havde magt eller agt til at komme til Midtjylland.

Ulstrup blev i 1827 overtaget af Den kgl. Kasse. Siden har godset hyppigt skiftet ejere. Det meste af jorden blev frasolgt i 1920'erne. I 1960'erne og 70'erne var Ulstrup kendt for sin forlystelsespark med tivoli og zoologisk have. Efter dr.med.vet Carl Weinholt Friis' overtagelse i 1980 drives godset atter som en landbrugsvirksomhed, og bygningerne er blevet restaureret af herregårdsarkitekten Erik E. Holm i 1990'erne.