Ulriksholm

• Region Syddanmark, Nordøstfyn, Kerteminde Kommune, 5 km syd for Munkebo

• Adresse: Ulriksholmvej 96, Kølstrup, 5300 Kerteminde. Telefon: 64 49 13 00

• Adgang til udstilling af glaskunst i sydfløjens hvælvede kældre. Hovedbygning udlejet, tidligere herregårdspension, nu Institut for Kunstterapi ved Vibeke Skov

• Godsejer Lisbet Haustrup, Ørnfeldt har sat til salg for 25 mill. den 25-10-2016 - solgt 17-05-2017

• Bolig 894 m², 27 værelser, kælder 700 m², grund 54.346 m²

• Ulriksholm og Ørnfeldt godser er på 337 hektar (sammenlagt med Ørnfeldt Gods)

• Opført 1636-1646. Ombygget 1828. Ændringer i 1865. Restaureret 1953

Syd for Munkebo med en storslået udsigt over Kertinge Nors sydlige bredder ligger et af Chr. 4.'s mere ukendte og upåagtede bygningsværker, herregården Ulriksholm. Den er opstået af godset Skinnerup, som kongen byttede sig til i 1616. Chr. 4. påbegyndte opførelsen af renæssancegården i 1630'erne. I 1645 overlod han gården til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve, der afsluttede byggeriet.

VIGTIGE ÅRSTAL

Ca. 1500 Hovedgården Skinnerup tilhørende den fynske adelsslægt Akeleye.

1616 Chr 4. mageskifter Skt. Hans Kloster i Odense med Christen Akeleyes Skinnerup.

1645 Skinnerup overdrages under navnet Ulriksholm til Ulrik Chr. Gyldenløve.

1860 Gennemgribende ombygning ved NS Nebelang.

1947 N.J. Haustrup erhverver Ulriksholm.

1952 Sammenlagt med naboejendommen som A/S Ørnfeldt Gods.

Ulriksholm

Ulriksholm Slot 2012: Slotsgården

Ulriksholm

Ulriksholm Slot 2012: Havefacaden

• Bygningen

Ulriksholm er opkaldt efter Ulrik Chr. Gyldenløve, der 15 år gammel fik det halvfærdige nybyggede herregårdsanlæg foræret af sin far, Chr 4. Ulriksholm består i dag af vinkelbyggede fløje i typisk renæssancestil røde sten, svungne gavle, ottekantet trappetårn og hvælvede kældre. Den lave sydfløj med kælder båret af svære søjler med 2x4 krydshvælv er opført i Chr. 4.'s ejertid ifølge murankrene på vestgavlen i 1636. Oprindelig var bygningen i to etager, men øverste etage blev nedrevet ved en »istandsættelse« i 1828.

Vestfløjen, der nu fremstår som hovedbygningen, er i to etager med et midtstillet trappetårn. Fløjen er opført af Ulrik Chr. Gylden løve kort efter hans overtagelse af stedet. Murankre på vestfacaden angiver Gyldenløves initialer VCGL og årstallet 1646.

Bygningerne, der i det ydre umiddelbart fremstår som ret autentiske renæssancehuse fra ChrA.'s tid, har dog i 1800-tallet været udsat for en temmelig hårdhændet behandling. Det begyndte med ødelæggelsen af Chr. 4.'s sydfløj i 1828 og fortsatte i 1860'erne med den dertil indrettede arkitekt N.S. Nebelongs restaurering. Nebelongs historiske korrektioner er dog atter blevet fjernet i 1900tallet med undtagelse af tårnspiret.

Ulriksholm

• Interiør

Bortset fra kælderhvælvingerne er der ikke meget tilbage i det indre fra 1600-tallets givetvis fornemme renæssanceinteriør. Først var der svenskerne i 1657-59, og da Gyldenløve døde under krigen i det belejrede København, blev gården af den forgældede kongefamilie afhændet til kreditorerne. Utallige har ejerne været siden 1660.

Rumfordeling, paneler, lofter og bemaling bærer stærkt præg af skiftende tiders brug, i nyere tid som herregårdspension og nu kunsthøjskole. Ulriksholm har siden 1947 været ejet af familien Haunstrup, der i 1950'erne lagde gårdens jorder ind under den tidligere proprietærgård 0rnfelt et par km syd for Ulriksholm.

Ulriksholm

• Omgivelser

Fra den kønne park på hovedbygningens østside er der udsigt over Kertinge Nor mod sognekirken i Kølstrup ved Norets sydøstlige bredder. På sydvestsiden af hovedbygningen ses endnu velbevarede rester af voldgravsanlægget. Endelig er den vestlige del af haven indrettet som blomsterhave med skulpturer.

Ulriksholm

Ulriksholm omkring 1870

• Historie

I herregårdens navn bæres mindet om Chr. 4.'s trofaste søn, Ulrik Cht. Gyldenløve (1630-1658) Han var søn af Chr. 4.'s sidste elskerinde Vibeke Kruse og kom som sådan til at stå i modsætningsforhold til Kirsten Munks døtre og deres mænd med Corfits UIfeldt i spidsen.

Ulrik Chr. Gyldenløve døde kun 28 år gammel af sygdom i det af svenskerne indesluttede København. Inden da havde han både i det forgæves forsvar af Fyn mod de talmæssigt overlegne svenske tropper og under Københavns belejring udmærket sig som en af svenskekrigenes få danske helte. Mens hans gods blev hærget af de svenske besættelsestropper på Fyn, kæmpede han for den danske sag trods svær sygdom under hele tilbagetoget til hovedstaden.

Under forsvaret af København fra august 1658 var det først og fremmest de af Gyldenløve ledede succesfulde udfald mod de svenske belejringstropper, der holdt modet oppe hos de danske forsvarsstyrker. Kongesønnen udviklede sig til en ekspert i partisankrig.

Ulrik Chr. Gyldenløve døde, formentlig af lungebetændelse, den 11. december 1658. Hans lig var opstillet på Københavns vold under svenskernes forgæves stormløb natten mellem den 10. og 11. februar 1659, og han medvirkede således til det sidste (og lidt mere) til, at det ikke lykkedes svenskerne at indtage vor hovedstad.

Ulriksholm er oprettet i 1525 af Mikkel Pedersen Akeleye og kaldtes tidligere Skinnerup.

I 1616 overtog Christian 4. slottet, og fra 1636 til 1646 udbyggede han det. Den nuværende hovedbygning er opført i denne periode. Han overdrog det herefter til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve, som han havde med Vibeke Kruse. Slottet blev omdøbt til Ulriksholm i 1645, men den unge grev Ulrik Christian Gyldenløve nåede dog kun at nyde sin bolig i få år; han døde allerede i 1658, kun 28 år gammel.

Ulriksholm ligger i Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune – ca. 6 km sydvest for Kerteminde. Slottet er bygget på et bakkedrag ved Kertinge Nor, og der er tilmed udsigt over Kerteminde Fjord.

Slottet er et typisk renæssanceslot. Slottet stod færdig i 1645, men tårnet er tilføjet i slutningen af det 18. århundrede. Slottet er fredet og delvist åbent for offentligheden.

Ejere af Ulriksholm

(1525-1539) Mikkel Pedersen Akeleye

(1539-1589) Knud Mikkelsen Akeleye

(1589-1616) Christian Madsen Akeleye

(1616-1645) Kronen

(1645-1658) Ulrik Christian greve Gyldenløve

(1658-1673) Thomas Seymaldt

(1673-1676) Abel Cathrine von der Wisch gift Osten

(1676-1679) Torben Nielsen

(1679-1682) Nicolaus von Brüggemann

(1682-1703) Hedvig Spend gift (1) von Brüggemann (2) von Kampen

(1703-1730) Godske Hans von Brüggemann